Spis med stroke
Det er vigtigt at komme i gang med at spise, hvis man har haft en blodprop.
Et nyt studie viser, at underernærede personer, der har haft stroke (hjerneblødning eller blodprop) har langt sværere ved at komme sig igen end personer med normal vægt og overvægt. Forskningen viser, at det går de undervægtige og dem, som har haft et større vægttab under sygdomsforløbet, betydeligt dårligere i det efterfølgende forløb.
”I vores samfund tænker vi hele tiden, på at man skal forebygge overvægt. Men i et samfund hvor vi har mange kronisk syge og efterhånden kan behandle mange alvorlige sygdomsforløb, så er det mindst lige så vigtigt, at vi håndterer sygdomsrelateret underernæring i tide og med de rigtige kompetencer.” Sådan siger professor Mette Holst.
”I de her sammenhænge er det faktisk en fordel at veje lidt for meget end at være for tynd,” fastslår professoren, der gør opmærksom på, at der er en klar sammenhæng mellem følgerne for undervægtige og overvægtige.”Vi kan se, at det giver et negativt forløb at være undervægtig eller at have et vægttab under sygdomsforløbet. Det er helt klart bedre at have lidt for meget på kroppen end lidt for lidt, det er helt sikkert. Samtidig må vi konstatere, at det går dårligere for dem, der ikke får en hurtig indsats efter stroke og får hjælp til at komme i gang med at spise,” siger professoren fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
4 grunderegler efter stroke
- Spis mindst 4 måltider om dagen med protein i.
- Spis med højest 11 timers mellemrum.
- Bevæg dig. Det styrker appetit, muskler og humør.
- Undgå at spise mindre protein, hvis du ønsker at tabe dig. Rådfør dig eventuelt med en diætist.