Bivirkninger kan være et gode
Kolesterolmedicin og gigtmedicin kan have positive indvirkninger på andre sygdomme. Kolesterolmedicin kan værne mod hjerneblødning. Gigtmedicin kan være effektivt i behandlingen af mennesker med depression.
ID 31162685 © Emil Zhelyazkov | Dreamstime.com
Præparatet statin, som forebygger hjerte-kar-sygdomme, beskytter samtidig mod hjerneblødninger. Det viser det hidtil mest omfattende studie, som afliver mistanke om det modsatte. Udover at sænke kolesterol i blodet, virker statin altså som et værn mod hjerneblødning.
Over en ti-årig periode har en gruppe forskere fulgt mere end en halv million personer, der kom i behandling med statin. ”Med studiet afviser vi en bekymring om, at behandling med statin er forbundet med øget risiko for hjerneblødning. Samtidig viser vi, at gruppen af statinbrugere, som ikke tidligere har haft blodprop i hjernen eller hjerneblødning, bliver ramt i mindre grad af hjerneblødning,” siger postdoc og læge Anette Riisgaard Ribe fra Forskningsenheden for Almen Praksis.
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine, omfatter 519.800 personer fra de begyndte at tage medicin i perioden 2004 til 2014.
”Vi fulgte patienterne og en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke tog medicinen. Vi undersøgte, hvor mange der efterfølgende fik en hjerneblødning i hver af disse grupper,” fortæller Anette Riisgaard Ribe.
Overordnet viser studiet, at risikoen for at få en hjerneblødning er 22 til 35 procent lavere for brugere af statin sammenlignet med ikke-brugere efter de første seks måneders behandling.
Fælles for personerne i studiet er, at de ikke tidligere har haft blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
Det har været muligt at sammenligne hver patient i statinbehandling med fem ikke-brugere, som kan sammenlignes på alder, køn og sandsynlighed for at blive behandlet. ”Det betyder, at en nedsat risiko for hjerneblødning ikke kan forklares med, at det er en ’mere rask’ gruppe, som lægen tør sætte i behandling med statin. Samtidig ser vi heller ingen tegn på, at den reducerede risiko for at få hjerneblødning kan kobles med, at personen også fik andre typer medicin, som forebygger hjerte-kar-sygdom. Det betyder, at resultatet af undersøgelsen er holdbart,” siger Anette Riisgaard Ribe og tilføjer:
”Vi konkluderer med studiet, at eventuelle bekymringer over at bruge statin er ubegrundet hos denne patientgruppe og muligvis skadelige.”
Gigtmedicin mod depression
Samtidig med de helt nye studier af kolesterolmedicins betydning i forhold til hjerneblødning, så foreligger endnu et studie om bivirkninger. Det kommer fra det nationale psykiatriprojekt iPSYCH og viser, at medicin, der hæmmer betændelsestilstande – som eksempelvis gigtmedicin – kan have god effekt på depressionssymptomer.
”Det er helt tydeligt, at anti-inflammatorisk medicin kombineret med antidepressiv medicin kan have en effekt hos patienter med en depression. Det samme gør sig gældende med anti-inflammatorisk medicin sammenlignet med placebo hos patienter med en fysisk sygdom og depressive symptomer,” siger en af forskerne bag, ph.d.-studerende og læge, Ole Köhler-Forsberg, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Analysen er baseret på 36 internationale studier med i alt 9.422 patienter, der enten led af depression eller havde depressionssymptomer. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.
”Vi mangler at afklare, hvilke patienter, der har gavn af medicinen og i hvor store doser. Selvfølgelig skal folk ikke bare selv starte med gigtmedicin, men rådføre sig med deres læge,” siger Ole Köhler-Forsberg.
Han understreger, at den største udfordring med depression er, at man endnu ikke kender årsagerne til, hvad der udløser sygdommen hos den enkelte.
”Få studier tyder på, at valget af antidepressiv medicin kan bestemmes ud fra en blodprøve, der måler, om der er en betændelseslignende tilstand i kroppen. Andre studier viser, at den samme blodprøve kan bruges til at vejlede om en depressiv patient kan behandles med anti-inflammatorisk medicin, der virker bedre, når der er en betændelse tilstede samtidig med depressionen. Dog skal vi efterprøve disse fund og undersøge, hvilke patienter, der kan have gavn heraf, før det kan implementeres i den kliniske hverdag,” påpeger han.