Årsager til graviditetstab

Der er talrige årsager til en spontan abort, selvom parret altid bliver trøstet med, at det skyldtes, at der var noget galt med fosteret. Det kræver som regel en Sherlock Holmes for at opklare mysteriet. Det er kun sjældent, at det bliver nævnt, at det også kan skyldes en ubalance i kvindens bakterieflora eller at manden kan være årsagen. 

I Danmark ligger vi helt fremme internationalt indenfor forskningen i spontane aborter. Her kommer en opdatering på forklaringerne til spontan abort.  

Store udfordringer

For at blive klogere på årsagerne til tabt graviditet har vi lagt vejen forbi Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet. Her har vi talt med overlæge, Dr. Med. Henriette Svarre Nielsen.

Hun har de seneste 17 år arbejdet på at forklare, hvorfor hver fjerde ønskede graviditet ender med spontan abort. I Danmark er der således cirka 20.000 spontane aborter hvert år. Nogle par oplever mere end tre på hinanden følgende spontane aborter. Dette betegnes gentagne graviditetstab. 

Til trods for at spontane aborter er hyppige, er de også belagt med tabu. De er omgærdet af sorg over, at en drøm slutter. Der er ikke tradition for at undersøge, hvorfor en ønsket graviditet bliver tabt. Derfor ved vi meget lidt.  

”Indtil for få år siden havde vi i store træk kun fokus på kvinden,” forklarer Henriette Svarre Nielsen og tilføjer: ”De klassiske årsager til spontan abort er forandringer hos fosteret, der ikke er foreneligt med liv. Hos kvinden er det forandringer i livmoderen, blodstørkningen eller at kvinden under graviditeten pådrog sig en infektion. “Derudover er forstyrrelser i stofskiftet også en kendt årsag til graviditetstab.”

I de senere år har lægerne også rettet deres fokus mod betydningen af kroniske infektioner i livmoderslimhinden og immunologiske forstyrrelser. 

”Immunsystemet hos moderen kan nemlig reagere overfor fosteret. I fagsprog sker der det, at moderen reagerer immunologisk overfor den del af fosteret, der stammer fra faderen,” fortæller Henriette Svarre Nielsen.

I cirka 10 til 30 procent af de normale graviditeter udvikler moderen antistoffer mod disse markører. I mange tilfælde fuldføres graviditeten dog på trods af disse antistoffer.

Ændret mikroflora

Overlægen oplyser, at når det gælder årsager til graviditetstab, så er det vigtigt at tænke ”ud af boksen”.

”Vi skal overveje muligheder, som ikke umiddelbart virker så nærliggende. Et eksempel er sammensætningen af kroppens mikroorganismer, som i de senere år har fået stor opmærksomhed. Ændringer i mikrofloraen ser ud til at kunne påvirke immunsystemet og kan bidrage til udvikling af autoimmune sygdomme.” 

”Det kan for eksempel være psoriasis, lavt stofskifte og leddegigt. Desuden har vi en teori om, at årsagen til spontan abort kan skyldes en ændret mikroflora i tarmen, skeden og livmoderslimhinden. Dette undersøger vi nu i et samarbejde med en forskergruppe på Karolinska Institutet i Stockholm.”

Historisk vildspor

Der er en klar tendens til, at forklaringer på fertilitetsproblemer oftest kun tager udgangspunkt i mulige årsager hos kvinden. Det biologiske ur er et godt eksempel, hvor der i reglen kun tænkes på kvinden. Stort set alle kan give eksempler på mænd, som er blevet fædre på trods af fremskreden alder. Nyere forskning viser dog, at det biologiske ur tikker for mænd, som det gør for kvinder.

”Det vi tror, kan være en forhindring for at se og forstå virkeligheden, som den rent faktisk er. Jeg tænker ofte på hollænderen Nicolaas Hartsoeker, som var med til at bygge et af de første mikroskoper. I 1694 observerede han sædceller i mikroskopet og forsøgte at beskrive, hvad han så,” siger Henriette Svarre Nielsen og fortsætter:

”På den tid var det ikke helt ufarligt at være forsker. Den katolske kirke havde stor magt og en opdagelse, som var kontroversiel, kunne betyde, at man blev anklaget af inkvisitionen og måske endte på bålet eller blev halshugget.”

”Kirkens opfattelse var, at manden var perfekt og at kvinden kom i anden række. Måske var denne tro medvirkende til, at Nicolaas beskrev, at der inde i sædcellens hoved var et lille barn, som han kaldte en Homunculus. Det der kom fra manden var naturligvis perfekt – kvinden var blot en rugemor.”

Mandens rolle

Forskningen fra de seneste to årtier viser, at manden formentlig spiller en langt større rolle for spontane aborter og gentagne graviditetstab end hidtil antaget. 

”Det som i første omgang var med til at bringe os på sporet var, at vi de seneste 20 år er blevet meget bedre til at lave store analyser af sundhedsdata. I en stor opgørelse af data fra flere lande fandt man en sammenhæng imellem stigende alder hos kvinden og øget risiko for spontan abort.”

”Dette var for så vidt ikke overraskende. Det overraskende var, at man også fandt, at stigende alder hos manden øgede risikoen for spontan abort. Artiklen, som blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Human Reproduction’ i 2002, bidrog til at der efterfølgende kom meget mere fokus på manden,” oplyser Henriette Svarre Nielsen og tilføjer:

”Det var en nærliggende tanke, at den stigende alder hos kvinden og manden øgede risikoen for kromosomfejl hos fosteret. Kromosomfejl hos fosteret er involveret i mindst halvdelen af alle spontane aborter. For kvindernes vedkommende er det også kendt, at stigende alder giver en øget hyppighed af kromosomfejl i æggene. For mandens vedkommende er fejl i antallet af kromosomer i sædcellerne dog forholdsvis sjælden. Der måtte derfor være en anden forklaring på sammenhængen imellem stigende alder hos manden og øget risiko for spontane aborter.”

I 2006 viste en amerikansk undersøgelse, at der med stigende alder hos manden ganske vist, ses en øget tendens til lidt flere kromosomfejl. ”Det nye ved undersøgelsen var, at man også havde analyseret, om sædcellernes DNA var skrøbeligt. Hvis det er tilfældet, er det meget sandsynligt at DNA’et går i stykker, inden ægget er befrugtet. “Det bidrager til nedsat fertilitet og kan i nogle tilfælde også resultere i øget antal af nye ’stavefejl’ i fosterets DNA, som benævnes mutationer.”

”For det enkelte par kan beskadigelse af sædcellernes DNA betyde øget tid til at opnå graviditet og øget risiko for spontane aborter. Tal fra vores egen forskning viser, at det også ser ud til at være en vigtig årsag for mange af de par, som har problemer med gentagne graviditetstab, siger Henriette Svarre Nielsen. 

Med hensyn til denne årsag viser det sig, at det biologiske ur tikker ganske markant for manden. Gennem livet sker der en generel stigning på 0,9 procent per år i andelen af sædceller med skrøbeligt DNA. En mand, som har normal fertilitet midt i tyverne, kan have nedsat fertilitet 10 år senere.  

Hypotese og sygdom

Inden for de seneste 10 år er forskerne blevet opmærksomme på, at der blandt mænd som modtager fertilitetsbehandling, på længere sigt er øget risiko for en lang række sygdomme. De hyppigste er kræft og hjerte-kar-sygdomme. Desuden har kvinder med gentagne graviditetstab en øget risiko for senere hjerte-kar-sygdomme.

”Forskningen tyder på, at mange af disse sygdomme opstår som følge af ubalance i kroppens evne til at vedligeholde DNA’et. Den nyeste forskning viser samtidig, at beskadigelse af sædcellernes DNA i særlig grad er ansvarlig for, at der opstår mutationer hos barnet. Disse nye mutationer kan være årsagen til forskellige misdannelser hos barnet, kræft og forskellige typer af mentale handicaps,” påpeger Henriette Svarre Nielsen.

Eksempelvis kommer over 90 procent af de nye mutationer i DNA’et fra faderen, når der opstår nye tilfælde af skizofreni og autisme hos børn. ”Vi ved, at disse sygdomme er hyppigere hos fertilitetsbørn, men det er ikke fertilitetsbehandlingen, som giver den øgede risiko. Derimod ser det ud til at være faktorer hos især faderen, som vi måske kan gøre noget ved.”

Ny viden

Henriette Svarre Nielsen gør opmærksom på, at der et stort potentiale ved den nye viden, da den i visse tilfælde øger muligheden for forebyggelse og derved at undgå at sygdomme opstår. 

”Hvis vi kan blive i stand til at forklare de faktorer, som påvirker DNA’et, vil det i løbet af nogle år formentlig også være muligt at forebygge sygdomme hos kvinden, manden og barnet. Forskning indenfor området kan føre til et dramatisk skifte i den måde, som vi forstår fertilitet og senere sygdom på,” siger overlægen for Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet og tilføjer: 

”Det store perspektiv er, at vi formentlig kan opnå en forbedring i den generelle sundhed og livskvalitet hos danskerne. Samtidig vil der formentlig kunne opnås en markant besparelse på sundhedsudgifterne. Det vil naturligvis være en stor gevinst, at antallet af spontane aborter kan reduceres. Det ambitiøse mål er bredest mulig forebyggelse af sygdom herunder de mentale lidelser hos børn og unge, som de seneste årtier er steget i hyppighed.”