Sædcellen – en trojansk hest!
Det viser sig, at forklaringen på flere sygdomme hos børn og unge overvejende skyldes forhold hos faderen. Den gode nyhed i forbindelse med de opsigtsvækkende forskningsresultater er, at vi formentlig inden længe kan forebygge en lang række af de uønskede sygdomme.
Ved forskning i en række sygdomme er det nødvendigt at indsamle store mængder af data, for bedre at kunne forstå hvorfor en sygdom opstår. De store mængder af data er vigtige, hvis en sygdom eksempelvis kun rammer 1 pct. af befolkningen. For mange sygdomme hos børn og unge kan en del af forklaringen være arvelig og komme fra moderen eller faderen. For at kunne udføre god forskning er der behov for at kunne opbygge gode registre over forskellige sygdomme. Det er vi blevet ret gode til de seneste par årtier.
Forskere, som undersøgte skizofreni hos unge, fik i 2004 et overraskende resultat: Med stigende alder hos faderen, var der en statistisk sikker øget risiko for at barnet senere udviklede skizofreni. Der var i disse tilfælde tale om en nyopstået sygdom, da faderen ikke selv havde skizofreni.
I første omgang tænkte forskerne, at det måtte være ”en enlig svale” – en tilfældighed, uden en egentlig biologisk sammenhæng. Men så skete det igen…
En nyere stor undersøgelse viste, at der med stigende alder hos faderen, også er en statistisk sikker øget risiko for at barnet udvikler autisme! Også her var det en nyopstået sygdom, som faderen ikke selv havde.
Resultatet viste, at der ikke var tale om en tilfældighed. For at være helt sikre, lavede forskerne endnu en undersøgelse. Denne gang var det bipolar hos barnet. Resultatet var, at der var en statistisk sikker sammenhæng til faderens alder, når barnet udviklede bipolar.
Nye mutationer
Arvelige sygdomme skyldes oftest små ændringer i DNA’et, som kaldes mutationer. En mutation er en ”stavefejl” i DNA’ets tekst, som kan betyde at et gen ikke længere fungerer normalt. Når først en mutation er opstået i et gen, vil den kunne nedarves til barnet fra faderen eller moderen.
Det som overraskede forskerne med hensyn til studierne i skizofreni, autisme og bipolar lidelse var, at faderen ikke havde den pågældende sygdom. Det var nyopstået sygdom hos barnet, som man skulle finde en forklaring på. Da de tre sygdomme alle er arvelige, var forskerne klar over, at opgaven bestod i at forstå, hvor de nye mutationer var kommet fra.
Et internationalt hold af de bedste forskere gik derfor i gang med en stor undersøgelse af børn samt deres forældre. Alle fik undersøgt DNA’et ved total gensekventering. Ved denne metode laves der ”stavekontrol” på alt DNA’et. Da den DNA-tekst, der kommer fra faderen og moderen, ikke er helt ens, kan det let afgøres hvem en ny mutation i DNA’et kommer fra.
94% fra faderen
Den store undersøgelse blev udført på Island. Der blev både undersøgt helt normale børn og børn med skizofreni eller autisme.
Undersøgelsen viste, at der hos de normale børn blev fundet cirka 2-4 nye mutationer. Disse mutationer er et udtryk for den naturlige evolution.
Hos børnene, som havde skizofreni eller autisme, var der derimod typisk fundet 60 til 80 nye mutationer. Gen-sekventeringen fastslog, at 94 pct. af disse mutationer kom fra faderen, mens kun 6 pct. kom fra moderen!
Studiet bekræftede samtidig, at der var en øget risiko for flere nye mutationer, med stigende alder hos faderen.
Beskadigelse af DNA
Beskadigelse af DNA’et er en helt naturlig proces, som sker mange millioner gange hver dag i vores celler. Skaderne opstår, fordi cellerne har behov for ilt til at producere energi. Cellerne har heldigvis et veludviklet enzymatisk reparationssystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Så længe der er balance i mængden af beskadigelser og reparationer, er alt fint. Stort set alle skaderne repareres korrekt, men i nogle få tilfælde sker der ændringer i DNA’et. Disse ændringer kaldes for mutationer, og er små ”stavefejl” i DNA koden.
Faderens alder
Teoretisk set er der to mulige forklaringer på, at størstedelen af mutationerne kommer fra faderen. Den ene mulighed er, at mutationerne opstår i forbindelse med celledelinger i testiklens stamceller. Da det er de samme stamceller, som står for sædproduktionen fra manden kommer i puberteten til han en dag dør, vil disse celler gradvist få flere og flere mutationer. De sædceller der produceres vil derfor få flere og flere mutationer, med stigende alder hos manden. Men forskerne er nu enige om, at dette ikke kan være hele forklaringen.
En anden og mere sandsynlig forklaring er, at sædcellernes DNA hos mange mænd er skrøbeligt. DNA’et kan derfor gå i stykker, når sædcellen er på vej til ægget eller under befrugtningsprocessen. Da sædcellen ikke er i stand til at reparere DNA’et, kan reparationen først ske, når den har befrugtet ægget. Når ægget reparerer skaderne, vil resultatet i nogle tilfælde blive, at der opstår nogle mutationer. Hvis skaderne på sædcellens DNA er omfattende, kan de ikke repareres af ægget, og resultatet bliver at der ikke opstår en graviditet eller at det ender med en spontan abort. Risikoen for spontan abort øges også med stigende alder hos manden. Problemet med skrøbeligt DNA i sædcellerne øges med mandens alder. Alderen forklarer dog kun en lille del af problemet. Livsstil og andre faktorer, som vi har mulighed for at gøre noget ved, udgør den største del af forklaringen.
En folkesygdom
Flere og flere unge par oplever, at ønskebarnet ikke sådan kommer af sig selv. Mange par prøver forgæves i over et år, og ender med at søge hjælp på en fertilitetsklinik. Nedsat fertilitet og barnløshed blev i 2016 udnævnt til en folkesygdom i en stor rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Et andet stigende problem i Danmark og den vestlige verden er, at et øget antal børn og unge får mentale problemer. Der er tale om sygdomme som skizofreni, autisme, depression og ADHD mv. For nogle af disse sygdomme har en del af diskussionen gået på, at vi måske er blevet bedre til at opdage disse sygdomme. Diagnosen af skizofreni er dog rimelig sikker og tallene fra Psykiatrifonden taler et tydeligt sprog: Fra 1976 til 1998 er det årlige antal af nye diagnoser af skizofreni fordoblet!
Samlet set ser tallene bekymrende ud: Cirka 5 pct. af de børn der fødes i dag, har mindst én mental diagnose inden de er fyldt 20 år. Hvis aldersgrænsen rykkes op til 40 år, vil mindst 7 pct. have en mental diagnose.
Skrøbeligt DNA i sædcellerne øger både risikoen for barnet og nedsætter mandens fertilitet. Selvom der opnås graviditet, er det ikke ensbetydende med at alt er godt. Sædcellen kan nemlig vise sig at være en trojansk hest, og resultatet kan være et øget antal nye mutationer hos den nyfødte.
Med denne viden er det ikke overraskende, at børn født efter fertilitetsbehandling har en højere risiko for at udvikle mentale lidelser, end børn som er undfanget på almindelig vis. En dansk undersøgelse fra 2015 har set på alle børn født mellem 1969 og 2006. Undersøgelsen viser, at børn undfanget ved fertilitetsbehandling har 23 pct. højere risiko for senere at få en mental lidelse.
Forebyggelse
De mange tal er bekymrende, uanset om det drejer sig om nedsat fertilitet eller mental diagnoser hos børn og unge. Den positive nyhed er dog, at vi ved at forebygge nedsat fertilitet hos de unge mænd, kan opnå at ”slå to fluer med et smæk”.
I forbindelse med fertilitetsudredning og –behandling er det vigtigt at få undersøgt de unge mænd grundigt. Da det er muligt for mange mænd at forbedre DNA-sundheden og dermed opnå en bedre fertilitet. Da det kun tager cirka 2½ måned at producere nye sædceller, kan effekten af forbedret livsstil måles efter kort tid. Resultatet vil i første omgang være en succesfuld graviditet eller fertilitetsbehandling. På længere sigt kan vi efter alt at dømme opnå en bedre mental sundhed hos vores børn.