Arvæv – en overset lidelse

”Kroppen er god til at kompensere efter en operation. Det betyder, at komplikationerne fra arvæv i nogle tilfælde først opstår efter flere år. Derfor er mange af dem, som kom med udefinerbare smerter i for eksempel ryggen, blevet betragtet som værende helt galt på den. De har oven i købet selv tænkt, at den var helt gal og ofte forsøgt at holde det hemmeligt.” 

Sådan siger Jens Gram, der blev færdiguddannet som fysioterapeut for seks år siden og nu er i gang med sin uddannelse til osteopat. I dag beskæftiger han sig primært med at hjælpe medarbejdere i Aarhus Kommune videre i livet efter, at de har fået konstateret smerter på grund af arvæv.

”Det er først og fremmest kvinder inden for sundhedsområdet, som har udfordringer med arvæv,” konstaterer Jens Gram, der glæder sig over, at der inden for de seneste år er kommet mere fokus på arvæv og dets betydning i Danmark. 

Nyere forskning viser således, at 15-20 procent af de kvinder, som ikke kan få børn igen efter en fødsel, har arvæv. Derfor har Jordemoderskolen på Syddansk Universitet indarbejdet forebyggelse af arvæv i de studerendes pensum.

”Forståelsen for arvævs betydning er heldigvis stigende, og der er begyndt at komme flere gode studier om arvæv. Arvæv kan blandt andet give problemer i lysken og smerter i bækkenet kan i flere tilfælde relateres til arvæv i forbindelse med kejsersnit,” fortæller Jens Gram, der oplyser, at arvæv giver dårlig bevægelse. 

Man har længe vidst, at arvæv efter operationer kan give problemer. Det er imidlertid relativt nyt, at man har fået øjnene op for, at arvæv også kan have betydning for kroniske smerter mange år efter en operation.

”Vi har flere organer i maven. Hvis de hinder, som er rundt om organerne, er beskadiget og ikke kan bevæge sig uhindret, så kan smerten forplante sig til en anden del af kroppen,” fortæller Jens Gram, der har tilegnet sig en stor del af sin viden på sin uddannelse til osteopat på studier i England.

Voldsomme smerter

En af Jens Grams patienter er Helle Petersen, som for knapt et år siden blev voldsomt hæmmet af smerter i ryggen. Det tog til og inden for kort tid var smerterne så voldsomme, at Helle Petersen havde svært ved at bevæge sig. Hun fik kontrolleret ryggen, og der var ingen umiddelbare problemer hos den 60-årige sygehjælper.

”Jeg fik lige pludselig ondt i ryggen en aften i februar sidste år. Først forplantede det sig til smerter i hoften. Derefter rykkede det over i lænden. Jeg troede, at det ville gå væk, men smerterne tog til.  Jeg måtte tage nogle pauser på arbejdet, havde svært ved at sove og kunne ikke gå i skoven og ved stranden på grund af smerter,” fortæller Helle Petersen, som oplyser, at det var på grund af noget familie, at hun fik kontakt til Jens Gram i det kommunale sundhedshus.

”Han fortalte, at smerterne muligvis var opstået i forbindelse med arvævet fra et kejsersnit, selvom det var mange år siden. Jeg blev bange for at miste mit job, så jeg fortalte ikke nogen om mine rygsmerter, men begyndte at gå til behandling, som heldigvis virker.”

I behandlingen går Jens Gram blandt andet ind og løsner arvævet ved at skabe passage langs bækkenet.

Helle Petersens smerter og komplikationer med bindevævet i bækkenregionen kunne dog også skyldes andre operationer i underlivet end et kejsersnit. Således oplyser Lene Pilegaard fra foreningen, Bækkensmerter.dk, at både mænd og kvinder oplever, at arvæv efter en operation kan være årsag til, at der opstår skævt stræk i kroppen, som kan medføre dysfunktioner i led og smerter.

”Mennesker udvikler arvæv på forskellige måder, og nogle af os behøver behandling af arrene hele livet igennem, så de ikke skaber sammenvoksninger, hævelser og stivhed,” siger Lene Pilegaard.

Arvæv giver dårlig bevægelse

Bindevævsceller er programmeret til at reparere skader og stabilisere vævet efter skaden. Men når processen ikke holder op i tide, kan der opstå arvævsbånd langt fra det sted, hvor skaden skete. I alvorlige tilfælde kan det blandt andet give et skævt træk i kroppen. 

Kroppen hænger sammen via vores forskellige vævs- og forsyningssystemer. Er der en påvirkning et sted i kroppen, manifesterer denne sig et andet sted. Ligesom at ryste en dug. Du hiver i den ene ende og dugen bevæger sig i hele sin udbredelse. 

Forestil dig så en knude på dugen (arvæv) og hvordan den vil kunne brede sig og lave folder i resten af stoffet. Nogle steder vil stoffet være mere foldet og stramt end andre steder, men helt glat bliver den aldrig.

Det samme sker, når der er arvæv i kroppen. Når vi danner arvæv i kroppen efter en operation, et traume eller infektion, spreder helingen sig ud i området og i dybden. Vi danner adhærencer, som er bindevæv, som er et restprodukt i helingsprocessen, der klistrer vævsflader sammen og kan påvirke cirkulation og funktion i området. 

Men væv kan blive stramt og medføre, at vi lige pludselig ikke kan bevæge os, som vi plejer. Vi får overbelastningssymptomer og smerte i området eller refereret smerte, som stammer fra en overbelastet muskel eller et organ, der mister sin bevægelighed.

For at undgå komplikationer som disse, er det vigtigt, at du ikke belaster dig for meget, når du har et arvæv, der er under heling. Hvis du belaster dig for meget, er der nemlig risiko for, at vævet heler dårligere og arvævet bliver fortykket og der kan dannes flere adhærencer. 

Arvæv påvirker nerver

Ved ethvert snit i kroppens overflade, infektion eller nedsat bevægelighed, skal man også tænke sig, at nervevævet er påvirket. De nerver, der forsyner det opererede eller det skadede område, bliver påvirket. 

Arrene efter for eksempel en kikkertoperation er gerne ganske små og forsvinder hurtigt blandt andre små rynker i huden. De åbninger, som redskaberne har lavet i dybereliggende lag af bindevævet, vil også lukke sig, men processen stopper ikke med det. 

Arvævet har en tilbøjelighed til at blive ved med at danne små og store broer og sammenvoksninger til nabovæv og organer, og så snart en forbindelse er dannet, begynder den at trække sig sammen. Det vil ske lige indtil, der kommer stræk på vævet.

Man kan med systematisk behandling af arvæv ikke alene smidiggøre vævet, men også skabe afløb fra hævelser, som måske har befundet sig på stedet i mange måneder eller år siden operationen eller skaden. Det kan godt betale sig at få behandlet sit arvæv, også selvom det er flere år gammelt. 

Forskel på helingstider

Heling af væv sker over tid og de forskellige strukturer i kroppen har forskellige helingstider. Muskler har god blodforsyning og heler på dage, bindevæv og ledbånd, knoglevæv og nervevæv har en lang helingstid og heler over måneder. Belastning og genoptræning skal tilrettelægges efter helingstiden.

Du kan læse mere på hjemmesiden www.baekkensmerter.dk og i forskningsrapporten på denne hjemmeside.