Aktivt seksualliv gennem dialog
Sygeplejerskerne på sexologisk afdeling vægter dialogen med patienterne og deres pårørende højt. Målet er at give parret et så aktivt seksualliv som muligt.
”Det er næsten altid et meget lettet par, som går ud af døren efter endt samtale hos os på sexologisk afdeling.” Sådan siger sygeplejerske Rikke Pedersen, som har haft en stor del af sin nu 18-årige karriere som sygeplejerske inden for urinvejskirurgi. I de seneste år har det ikke mindst drejet sig om udredning og behandling af patienter med prostatakræft samt rådgivning til mænd og deres partnere med potens-mæssige udfordringer.
Sammen med sine kollegaer, Karen Buch og Joan Stephansen, udgør Rikke Pedersen det faste team på sexologisk klinik, Afd. Lm på OUH, Odense Universitetshospital, hvor de tre sygeplejersker har et tæt samarbejde med de tilknyttede læger.
”Vi indleder med en samtale på 45 minutter med patienten og ofte også deres partner”, fortæller Rikke Pedersen, der ligesom sine kollegaer på det urologiske ambulatorium og sengeafsnit ser det som en naturlig ting at hjælpe patienterne og deres partnere til et så aktivt sexualliv som muligt.
”Vi forsøger at få patienten til at sætte sine egne ord på problematikken – hvornår og hvordan det startede, hvordan udviklingen har været og hvordan det påvirker patienten og partneren og deres forhold”, fortæller Rikke Pedersen.
”Vi taler med patienterne og deres partnere om træningsøvelser og hjælpemidler – herunder medicinsk behandling – og hvorledes hjælpemidlerne bruges og hvornår medicinen skal tages.”
Nogle gange kan der være en indledende barriere mellem patienterne og sygeplejerskerne, da det kan være svært at tale om seksualitet.
”Det forstår vi naturligvis godt, men vi gør samtidig opmærksom på, at vi har brug for så præcise svar som muligt for at kunne hjælpe bedst muligt”, siger Rikke Pedersen, som oplyser, at det kun er meget sjældent, at der ikke åbnes op for en åben dialog, da patienterne i sexologisk afdeling er meget motiverede for at få hjælp til deres potensproblemer.
Karen Buch er den sygeplejerske med længst erfaring i teamet. Hun er aktuelt i gang med en Masteruddannelse i sexologi, og fortæller, at det er en gave at være med til at hjælpe patienterne videre i livet.
”I mange situationer kan jeg fortælle patienten, hvad jeg tror, at partneren har brug for og måske kunne tænke sig. Desuden kommer mange som par, og her er det vigtigt at spørge ind til, om kvinden har problemer og hvad hun savner. Måske er dette ikke, hvad manden tror, at hun savner.”
ET EKSTRA BESØG
Når de mulige tiltag er ridset op for patienten og hans partner, er det op til ham at vælge hvilken behandling, han og hans partner ønsker skal begyndes.
”Vi vil blandt andet oplyse patienten om brug af penispumpe for at forbedre blodtilførslen til svulmelegemerne, og han vil blive oplyst om vigtigheden af bækkenbundsøvelser, da en stærk bækkenbund giver bedre potens.”
”Vi har også et stort ønske om, at patienten selv gør en indsats med vægttab, rygestop og motion.”
Desuden er de tre sygeplejersker med til at behandle krummerik-problemer – enten deltagende ved injektionsbehandling eller behandlende med ESWT, Ekstrakorporal chokbølgeterapi.
”Vi arrangerer altid et kontrolbesøg for at vurdere effekten af den indledende behandling. Lykkes det ikke i første omgang, bliver der gjort et nyt tiltag”, fortæller Rikke Pedersen, der oplyser, at der i langt de fleste tilfælde findes en løsning, som både patienten og hans partner kan få til at fungere, omend det aldrig kommer til at fungere lige så problemfrit som inden en operation eller en nervebeskadigelse i det lille bækken.