500.000 danskere kan ikke tåle mælk eller laktose

250.000 danskere lider i dag af laktoseintolerance. Gener og arvelige forhold har stor indflydelse på, om man får laktoseintolerance. Sandsynligheden for laktoseintolerance stiger med alderen.

Hertil kommer en lige så stor gruppe danskere, som er allergiske overfor mælk. Fælles for de 500.000 danskere er, at de reagerer negativt på laktose eller mælk og det giver dem ubehag i kroppen.

For allergikeren vil det ofte vise sig som en høfeber-lignende tilstand med symptomer af kløe i øjne og næse. Det kan også være som eksem og udslæt. Det er en allergisk reaktion, der involverer immunsystemet og som adskiller sig fra laktoseintolerance. Har man laktoseintolerance, bliver mælkesukkeret ikke nedbrudt, som det skal og det giver gener i maven, da det laktose-nedbrydende enzym laktase mangler.

Det er nødvendigt at have tilstrækkeligt af enzymet laktase for at kunne fordøje og optage laktose. Mangler man laktase eller er mængden af enzymet laktase blevet begrænset med alderen, så kan det blandt andet give sig til udtryk i diarré.

Dette skyldes, at man ikke kan optage mælkesukker fra mave-tarmkanalen. Mælkesukkeret vil derfor gære i tarmen og forårsage mavesmerter, diarré og oppustethed. Men symptomerne kan også være træthed, hovedpine og almindeligt ubehag i kroppen. Dette varierer fra person til person.

Samtidig opstår symptomerne på lidt forskellige tidspunkter efter, at man har indtaget mælk. Der kan således gå fra få minutter og op til 6 timer, før symptomerne opstår. Det kan føre til, at laktoseintolerance ikke bliver mistænkt som årsag til symptomerne.

Her får du en opskrift på Persille Chimchurri, helt uden laktose.

Vokser man fra laktoseintolerance?

Imens det er muligt at vokse fra mælkeallergi, så forsvinder laktoseintolerance aldrig. Således kan nogle helt små børn have mælkeallergi, men vokse fra det. Man har derimod arvet intolerancen og må lære at leve med den. Samtidig kan nogle børn godt tåle mælk som små, men miste evnen til at danne en tilstrækkelig mængde laktase i tyndtarmens slimhinde, når de bliver større.

Midlertidig mangel af enzymet forekommer hos spædbørn med infektion i tarmen, hos personer med cøliaki og hos personer med infektion med bakterier i tyndtarmen. Dette er årsagen til, at lægerne har advaret mod at drikke mælk ved diarré.

Ny viden angiver imidlertid, at der ikke er grund til at holde børn fra mælk, når de har en infektion i tarmene. Udover at være opmærksom på de mest almindelige mælkeprodukter, så er der ofte laktose i mange brødarter, pølser, postejer, müslibarer og farsretter. Det volder ingen problemer, så længe man har en høj aktivitet af enzymet laktase, som kan nedbryde laktose.

HVAD SKER DER I KROPPEN?

Kulhydratet består af to mindre sukkerstoffer. Det ene molekyle er glukose. Det andet molekyle er galaktose. Selve laktose-molekylet skal først ”fordøjes”. Det vil sige opløses i tarmsystemet til molekyler. Det sker i den første del af tyndtarmen ved hjælp af enzymet laktase. Derefter optager man glukose og galaktose direkte og omsætter det til energi i kroppen.

For at mælkesukkeret kan optages i tyndtarmen, skal det spaltes af enzymet laktase. Sker det ikke binder det vand. Det er derfor, man ofte får diarré, når man ikke kan tåle laktoseholdig kost og mælk. Mælkesukkeret fortsætter uspaltet ned til tyktarmen, hvor det forbrændes af tarmbakterierne. Denne forbrænding fører til udvikling af luft, og det giver maverumlen og luft i maven.

HVORNÅR OPSTÅR PROBLEMERNE?

Sværhedsgraden af symptomerne og tærsklen for, hvor meget laktose man kan tåle, varierer fra person til person. Desuden afhænger det blandt andet, af hvor meget laktose man indtager, kostens øvrige sammensætning, hvilke typer bakterier der findes i tyktarmen, hvor følsom tarmen er over for stræk, når den bliver oppustet af gassen og hvordan man håndterer symptomerne psykisk.

Derudover betyder hastigheden, som tarmindholdet transporteres gennem tyndtarmen, også noget for symptomerne. Jo langsommere denne passage foregår, desto større er sandsynligheden for, at laktose kommer i kontakt med laktase og kan spaltes. Det medfører færre symptomer. Det betyder også, at de fleste mennesker med laktasemangel ikke vil opleve symptomer i dagligdagen, hvis de indtager en begrænset mængde laktose.

Tips til Laktoseintolerante

Laktoseintolerante har brug for at vide, hvordan de undgår laktose. Men når de afskaffer produkterne med laktose, er det samtidig afgørende, at kroppen fortsat får dækket sine behov.

Det handler først og fremmest om, at du skal være opmærksom på, at du stadigvæk får tilstrækkeligt med kalk. Du får nemlig nemt mangel på kalk, når du skærer kraftigt ned på indtaget af mejeriprodukter. Du kan eksempelvis vælge at drikke soyamælk, rismælk, mandelmælk eller havremælk, der er tilsat kalk. Men vær opmærksom på at de nogle gange er tilsat en masse sukker. Du kan også drikke laktosefri mælk.

Ønsker du at blive ved med at indtage mælkeprodukter, der indeholder laktose, så kan du neutralisere mælkesukkeret ved at købe kapsler med enzymet laktase i håndkøb på apoteket. Kapslerne drysses ud over maden eller kommes direkte i mælken, inden den drikkes. 1 kapsel med laktase kan nedbryde 14 g laktose i mælk. Det svarer til et stort glas mælk.

Der findes i dag mange laktosefrie og laktosefattige mejeriprodukter på markedet. Ud over mælk gælder det blandt andet yoghurt, creme fraiche, smør og fløde, som kan købes laktosefrie.

De fleste personer kan tåle en smule laktoseholdig mælk (10 g/døgn mælkesukker, svarende til 1/4 liter mælk), selvom de er intolerante. Man kan normalt indtage mere laktose uden problemer, når indtaget sker sammen med anden form for føde.

Generelt tåles syrnede mejeriprodukter som syrnet mælk, cultura og yoghurt bedre end mælk, da syrnede produkter indeholder en mindre mængde laktose. Fast tør ost indeholder også mindre laktose end blød ost.