Allergi behøver ikke ødelægge din motion

Med mere end 60 procent af befolkningen som aktive motions- og idrætsudøvere og mere end én femtedel af befolkningen som allergikere, så er kombinationen af motion og allergi en del af virkeligheden for tusindvis af os alle.

Men man behøver ikke møde allergi-muren af den årsag, for allergi over for eksempelvis pollen, husstøvmider og skimmelsvamp kan godt forenes med træning uanset niveau. Når det er værst og mest irriterende, kan det føles som influenza og gå ud over ens præstationer, men selvom det kan føles forfærdeligt, så er symptomerne ikke farlige i sig selv.

En af dem, som har taget handling, er Claus Høier. Han har en baggrund som sygeplejerske og har i sin fritid dyrket ultraløb. Det vil sige, han hører til de løbere, som igennem flere år har løbet meget langt og meget tit. Claus Høier har løbet i over 20 år. Han er typen, der kan finde på ”bare for hyggens skyld” at løbe en maraton-distance sammen med vennerne i skoven på en tilfældig eftermiddag.

”Jeg er allergisk over for mange ting, men mine ben fejler jo ikke noget. Jeg kan bare ikke få luft, når det er værst. Men jeg nægter at være patient, og jeg løber, fordi det giver mig glæde og gør mig stærk. Jeg løber på trods,” siger Claus Høier.

Han har kæmpet med multiallergi, fra han var lille. Han drømmer om at blive rask, men har lært at leve med allergien og tage sine forholdsregler. Det betyder, at han tager sin antihistamin-pille, inden han skal i skoven og at han altid har en spray med, hvis der skulle blive brug for det undervejs. Derfor er det ofte lettere og mere behageligt at løbe om vinteren, når der ikke er pollen i luften. Frost er dog også hårdt for vejrtrækningen.

Samtidig har Claus Høier opsøgt al den hjælp, han kan få. Blandt andet hos Vibeke Backer, som er professor og speciallæge i lungemedicin og en af Europas førende eksperter inden for allergi og idræt. Hun har gennem mange år mødt sportsfolk og motionister, der slås med allergi og som har brug for både den rigtige diagnose og den rigtige vejledning i, hvordan man tackler problemet.

”Hvis man har allergiske reaktioner og samtidig vil motionere, er det vigtigt at gå til lægen og få udredt, hvad man er allergisk overfor,” anbefaler Vibeke Backer.

”Det er ikke farligt at træne, når man har allergi i udbrud. Man kan dog have vejrtrækningsproblemer med lungesymptomer og tæt næse, der blokerer vejrtrækning gennem næsen og så kan man være tung og uoplagt,” siger professoren, der gør opmærksom på, at det næppe er den dag, man vinder, hvis man dyrker konkurrencesport.

Flere typer behandling

Vibeke Backer oplyser, at der findes lægemidler, der dækker allergiske reaktioner. ”De vil ofte være nyttige. Man kan bruge næsespray med antihistaminer, man kan skylle næsen med saltvand og på den måde fjerne pollen eller man kan behandle med steroid-næsespray eller spray med kombination af antihistamin og steroid,” siger hun. 

Hvis det ikke virker, så forklarer professoren, at man også kan blive vaccineret mod blandt andet birk, græs og husstøvmider.

”Allerede den første sæson efter man er begyndt vaccinationerne, kan der være effekt og den kan blive endnu bedre året efter, da vaccination mod pollen også kan forhindre udviklingen af astma. Desuden har forskningen vist, at man i en række tilfælde kan forhindre udviklingen af andre allergier og mindske eventuelle astmasymptomer ved at lade sig vaccinere,” siger Vibeke Backer.

Allergivaccinationerne foregår i begyndelsen en gang om ugen i 15 uger og herefter hver anden måned i 3 år. På dagen, hvor man er vaccineret, må man ikke træne bagefter, så planlægning er vigtigt.

Som leder af en lungemedicinsk afdeling oplyser hun, at man også kan få behandling i tabletform. ”Det er en længerevarende behandling, hvor man tager en tablet dagligt i tre år og på den måde vænner immunsystemet til at bekæmpe allergien.”

Når det gælder tabletvaccinen, skal man starte mindst fire måneder før, man for eksempel skal løbe et maraton, hvis man vil have fuld effekt af behandlingen. ”Hvilken løsning, der er den rigtige, kræver altid en nærmere drøftelse enten med en praktiserende læge eller i et mere omfattende tilfælde med en specialist.”