TARMBAKTERIER PÅVIRKER UDFALDET VED KRÆFTBEHANDLING
Mennesker med en frodig bakteriekultur i tarmen får mere gavn af kræftbehandling.
Forskere arbejder nu ud fra en antagelse om, at gavnlige bakterier producerer stoffer, der påvirker vores immunsystem sådan, at kræfthæmmende behandling virker bedre for personer, der har sådanne bakterier.
Et fransk og amerikansk forskerhold har nu fundet en del af svaret på, hvorfor tarmbakterier spiller så afgørende en rolle ved kræftbehandling. Svarene har de publiceret i to uafhængige studier.
”Svaret gemmer sig bogstaveligt talt i vores tarme,” siger professor Oluf Borbye Pedersen. Hvis du har læst magasinet i de seneste måneder, så kender du Oluf Borbye Pedersen som forsker ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns Universitet, og som leder af et internationalt forskerhold, der belyser tarmbakteriernes betydning for vores sundhed.
”Forskerne har opdaget, at kræftpatienter, der bærer på en mangfoldig bakteriekultur i tarmene, får et bedre behandlingsresultat sammenlignet med dem, som bærer på en fattig bakteriekultur,” fortæller han.
Professoren gør det klart, at mennesker der udvikler tarmkræft, ser ud til at have det fælles træk, at de har en øget forekomst af en række uønskede tarmbakterier.
”Nogle af disse bakterier findes kun i beskedne mængder i tarmen hos raske. Det gælder for eksempel Fusobacterium nucleatum, der naturligt hører hjemme i mundhulens mikrobiota, men ikke i tarmen. Når den findes i tarmen i relativt store mængder, så fremkalder den kronisk inflammation og i nogle tilfælde begyndelsen til kræfttumorer,” oplyser Oluf Borbye Pedersen.
Et andet slående fund er, at når man overfører afføring fra patienter med tarmkræft til bakteriefri mus, udvikler de også kræft. Der forskes derfor intenst i at kortlægge de molekyler, som de uønskede tarmbakterier producerer og som giver anledning til både inflammation og svulstudviklinger i tyktarm og endetarm hos mennesker.
Samtidigt forskes der i at forstå, hvorfor nogle mennesker ophober de nævnte sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen og hvad man kan gøre for at undgå det. ”En hypotese foreslår, at et større forbrug af animalsk protein som for eksempel kød bidrager til forstyrrelser i tarmmikrobiota, der kan være kræftfremkaldende. En anden teori bygger på, at kronisk forstoppelse ændrer tarmmikrobiota, således at visse bakterier nedbryder flere proteinstoffer til molekyler, som har en sygdomsfremkaldende effekt. En tredje mulig forklaring er vedvarende brug af medicin mod halsbrænde. Man ved, at mennesker, der tager syreneutraliserende lægemidler, de såkaldte proton-pumpe-hæmmere, har en øget risiko for, at bakterier fra mundhulen som fusobacterium nucleatum overlever mavesækkens syrebad og slår sig ned i tarmen, hvor de ikke naturligt hører hjemme og hvor de kan fremkalde inflammation og forstadier til kræft,” fortæller Oluf Borbye Pedersen.
SUNDE BAKTERIER
I det amerikanske forskningsprojekt arbejdede man med de lægemidler mod kræft, som kaldes PD-1-hæmmere. De spiller en central rolle i den såkaldte immunterapi ved en række kræftformer. Samtidig med behandlingen analyserede forskerne, hvordan tarmens bakterier, virus og mikroorganismer påvirker behandlingsresultatet.
PD-1-hæmmere virker ved at kortslutte en kedelig relation mellem patientens kræftceller og immunforsvarets T-celler, som i bund og grund skulle tage livet af kræftcellerne. Men kræftcellerne kan i kontakten med T-cellerne få dem til at gå i stå ved at påvirke en receptor på T-cellernes overflade. Det er her PD-1-hæmmerne virker smart. De forhindrer kræftcellerne i at få adgang til receptorerne på T-cellernes overflade, som ville svare til at putte et stykke tyggegummi ind i en nøglelås, så nøglen ikke kan komme ind i låsen.
Her fandt forskerne ud af, at mennesker med et mangfoldigt samfund af bakterier og en opblomstring af sunde bakteriearter i tarmen klarer sig bedre end dem, som er udstyret med en fattigere bakteriekultur, når de får immunterapi.
”Det tyder på, at en frodig kultur af gavnlige tarmbakteriearter, kan gøre patienten mere modtagelig for immunterapi mod kræft. Så nu er banen kridtet op til at indlede egentlige lodtrækningsforsøg, hvor nogle kræftpatienter bliver beriget med sundhedsfremmende bakterier, mens andre kræftpatienter får uvirksomme bakterier eller placebo,” siger professor Oluf Borbye Pedersen.
Imens det amerikanske studie tog afsæt i 112 patienter med modermærkekræft, så tog det franske studie afsæt i 249 patienter med kræft i lunger, nyre eller blære. Behandlingen var den samme og med PD-1-hæmmere.
”Også i det franske forskningsprojekt viste det sig, at patienter med en rig tarmbakterieøkologi opnår bedre behandlingsresultater,” siger Oluf Borbye Pedersen. Han bemærker, at det særligt er patienter, der har en rig forekomst af blandt andet den sundhedsfremmende tarmbakterie akkermansia muciniphila, der får gavn af kræftbehandlingen.
SUND LEVEVIS
”Uheldigvis er det kun hos et mindretal af de patienter, der får behandlingen, at kuren har den ønskede virkning. Indtil for nylig stod behandlere og forskere uden forklaring på problemet,” fortæller Oluf Borbye Pedersen.
Med den nye forskning står det klart, at immunterapi kan få flere forskellige typer af kræftsvulster til at skrumpe eller helt at forsvinde og at sammensætningen af tarmbakterier påvirker udfaldet.
Hvis man er ramt af cancer og er i medicinsk behandling, er der så noget man selv kan gøre for at få en sund tarmmikrobiota og derfor forhåbentlig så god en effekt af behandlingen som muligt?
”Mit svar er, at en sund levevis med overvejende plantebaseret mad, ingen eller mådeholden alkoholindtagelse, daglig motion og ingen rygning øger mangfoldigheden i tarmens bakteriesamfund. Jo flere forskellige bakteriearter, der er i tarmen og jo større tætheden af bakterierne er, desto bedre er det samlede bakteriesamfunds sundhedsfremmende kompetencer,” svarer Oluf Borbye Pedersen.
Du kan finde mere viden om tarmbakterier og sundhed i de seneste numre af magasinet, da tarmbakterier er et af de områder, vi har sat mest fokus på i efteråret 2021.

Artiklen er skrevet af redaktør Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed, i samarbejde med professor Oluf Borbye Pedersen.
Oluf Borbye Pedersen henviser til følgende kilder:
Gut microbiota condition the therapeutic efficacy of trastuzumab in HER2-positive breast
cancer (2021)
The Role of the Gut Microbiome in Colorectal Cancer Development and Therapy Response (2020)
The role of gut microbiota in cancer treatment: friend or foe? Wing Yin Cheng,1 Chun-Ying, Wu,2 Jun Yu (2020)
Gut microbiome influences efficacy of PD-1-based immunotherapy against epithelial tumors (2018)
The commensal microbiome is associated with anti-PD-1 efficacy in metastatic melanoma patients (2018)
Gut microbiome modulates response to anti-PD-1 immunotherapy in melanoma patients (2017)