Søvnartikel 5

GROVE EMAILS PÅVIRKER DIN SØVN

To studier viser, at grove emails på jobbet kan give stress og søvnproblemer. 

I det ene studie interviewede Lektor Zhenyu Yuan 233 personer om deres oplevelser med grove emails på arbejdspladsen. Det andet studie anvendte dagbøger til at undersøge, hvordan grovheder i emails påvirkede helbredet. 

Der findes ifølge Zhenyu Yuan to former for email grovheder. Den ”aktive” form består af negative kommentarer om modtageren. Den ”passive” form betyder, at modtageren for eksempel ignorerer en forespørgsel eller en holdning, som afsenderen har ytret. 

Den ”passive” form gør det svært at vide, om modtageren glemte at svare på emailen eller faktisk havde bestemt sig for at ignorere den. 

”Folk kan finde på at læse de ubehagelige emails igen og igen. De kan også finde på hele tiden at holde øje med, om der er kommet det svar, som de bad om,” siger Zhenyu Yuan.

”Det får belastningen ved email grovheder til at vokse endnu mere,” uddyber han. For at reducere denne stress så anbefaler han, at man ”psykologisk tager afstand” fra en stressende arbejdsdag. Den bedste mulighed er at ”trække stikket ud”, når dagen på jobbet er forbi. 

”Det kan også hjælpe at sætte klare og fornuftige normer for kommunikationen på en arbejdsplads,” anbefaler Zhenyu Yuan. 

DET KAN DU GØRE: Bliv bevidst om hvordan emails kan give stress og søvnbesvær – og hvordan du kan undgå, at emails påvirker helbredet. Tænk både over dette når du sender og når du modtager emails.  

Zhenyu Yuan er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Occupational Health Psychology. Læs mere: What new research reveals about rude workplace emails

Følg med i den nyeste viden om søvn, kost, motion og meget mere. Klik her for at købe abonnement på magasinet.