Søvnartikel 4

TJENER MARERIDT ET FORMÅL?

Hjerneaktiviteten blev målt, mens 18 deltagere sov. De blev vækket adskillige gange i løbet af natten. Så blev de bedt om at svare på spørgsmål som ”drømte du? Følte du dig bange?”

Et af områderne, der blev aktiveret, når deltagerne havde mareridt, kaldes insula. Insula bliver også aktiveret i vågen tilstand, når man bliver bange. 

Det andet område, der blev aktiveret var gyrus cinguli. Det styrer vores fysiske respons, når vi oplever en trussel. Altså hvilken adfærd eller bevægelser vi foretager os. 

”Vi identificerede områderne i hjernen, når man møder frygt i sine drømme, og observerede at de samme områder aktiveres, når vi oplever frygt i vågen tilstand,” siger forsker Lampros Perogamvros. 

Det forstærker en teori, som går på, at vi præsenteres for frygtindgydende situationer, mens vi sover, for at vi bedre kan reagere på dem i vågen tilstand. 

”Drømme kan forstås som træning i fremtidige reaktioner og kan forberede os på at møde fare i virkeligheden,” fastslår Lampros Perogamvros. 

DET KAN DU GØRE: Selvom mareridt er ubehagelige og vi selvfølgelig helst vil undgå dem, så kan vi glæde os over, at de kan komme os til gavn. 

Lampros Perogamvros er ansat ved Université de Genève. Studiet blev bragt i tidsskriftet Human Brain Mapping. Læs mere: How our dreams prepare us to face our fears

Følg med i den nyeste viden om søvn, kost, motion og meget mere. Klik her for at købe abonnement på magasinet.