Søvnartikel 18

LYST TIL SØDE SAGER

Når du er i søvnunderskud, kan du have større lyst til fede og søde sager. Hvorfor kan man føle trang til junkfood efter en søvnløs nat?  

”Når du er i søvnunderskud, så får hjernen for lidt information og overkompenserer ved at vælge mad, som signalerer mere energi,” forklarer Thorsten Kahnt, lektor i neurologi ved Northwestern University. Der sker nemlig nedbrud i kommunikationen med områder i hjernen, der modtager signaler om mad. 

Forståelse af hvad der sker i hjernen kan hjælpe dig med at undgå usunde valg. Hjerneforskeren udførte derfor et eksperiment for at skaffe bedre indblik i, hvordan søvnunderskud påvirker hjernen. 

Eksperimentet bestod af 30 voksne. Eksperimentet forløb over flere dage, hvor deltagerne enten fik nok søvn eller for lidt søvn. 

Om dagen fik de serveret morgenmad, frokost og aftensmad. Deltagerne havde desuden fri adgang til snacks. Der blev fulgt med i, hvad deltagerne spiste. 

”Vi kunne se, at deltagerne ændrede deres madvalg. Efter en søvnløs nat indtog de fødevarer med flere kalorier, eksempelvis chips, doughnuts og kager.” 

Hjernescanninger på deltagerne bekræftede, at træthed hæmmer kommunikationen mellem områder i hjernen – og at man får mindre fornemmelse af sin mæthed. 

Studiet leder altså til to måder, man kan styre sin trang til kalorierige fødevarer. For det første hjælper det at få nok søvn. For det andet kan det være en fordel at blive mere opmærksom på, hvordan næsen styrer vores madvalg. 

”Næste gang du skal tidligt op, så kan det være en idé at undgå bageren med de søde sager,” foreslår Thorsten Kahnt. 

Studiet blev bragt i tidsskriftet eLife. Læs mere: Why we crave junk food after a sleepless night

Køb abonnement på magasinet Sundhed+. Bestil her.