Søvnartikel 15

DINE FØDEVARER PÅVIRKER DIN SØVN

Forarbejdet kød og for lille indtag af vitaminer kan begge dele øge risikoen for søvnløshed. Det skyldes, at de bidrager til sygdomme og tilstande, der er forbundet med søvnapnø.

Personer med søvnapnø har luftvejsproblemer, når de sover. Når vejrtrækningen svigter, så forstyrrer det søvnen. Det bliver derfor svært at få en rolig søvn. En urolig søvn betyder, at man ikke får sine søvnfaser.

”Forarbejdet kød er forbundet med øget risiko for alvorlig søvnapnø. Til gengæld er det forbundet med mindre søvnapnø, hvis du får tilstrækkeligt med vitaminer,” siger Caitlin Bove.

Studiet undersøgte kosten hos personer, der for nyligt havde fået konstateret søvnapnø. Men der var forskel på sværhedsgraden af deres søvnapnø afhængigt af, hvad de spiste. Dem som oftest indtog forarbejdet kød havde værst søvnapnø.

”Der var en stærk sammenhæng mellem sværhedsgraden af en persons søvnapnø og hvor ofte personen spiste forarbejdet kød,” bemærker Caitlin Bove.

Kvalitetssøvn og hvor mange timer man sover er to forskellige ting. Man kan godt sove i mange timer, men uden at ens søvn har tilstrækkelig kvalitet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan det vi spiser, påvirker hvor godt vi sover.

En af studiets mest overraskende resultater er, at mælkeprodukter kan bidrage til bedre søvnkvalitet. Caitlin Bove mener, det skyldes anti-inflammatoriske komponenter i mælkeprodukter, som mindsker søvnapnø.

Lektor Raj Dasgupta forsker også i, hvordan fødevarer påvirker vores søvn. Kost er en af de komponenter, der påvirker risikoen for søvnløshed, påpeger forskeren. ”Vågner du om morgenen og har egentlig sovet i nok timer, men føler dig alligevel søvnig og udmattet? Så er det din søvnkvalitet, der er problemer med.”

”Så må du finde frem til, hvilken brik i dit puslespil, der mangler. Brikkerne kan være lys, lyd, komfort, temperatur eller kost,” opsummerer Raj Dasgupta.

DET KAN DU GØRE: Undgå så vidt muligt forarbejdet kød. Få dækket dit behov for vitaminer. På den måde kan det bidrage til en bedre søvn.

Caitlin Bove er ansat ved George Washington University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Lifestyle Medicine. Raj Dasgupta er ansat ved University of California. Læs mere: These are the foods you should eat to prevent insomnia

Følg med i den nyeste viden om søvn, kost, motion og meget mere. Klik her for at købe abonnement på magasinet.