Søvnartikel 14

FØDEVARER, DER GIVER DIG BEDRE ELLER DÅRLIGERE SØVN

Personer, der indtager en kost, som er rig på tilsat sukker eller kulhydrater, har større risiko for at udvikle søvnløshed. 

”Søvnløshed behandles ofte med kognitiv adfærdsterapi eller medicin. Men de kan være dyre og kan have bivirkninger,” siger lektor James Gangwisch. 

”Ved at undersøge de faktorer, der fører til søvnløshed, så kan vi finde en mere ligetil og billig tilgang med færre bivirkninger.” 

Studiet bestod af data med mere end 50.000 personer. Studiet omhandlede kvinder efter overgangsalderen. Forskeren bag forklarer dog, at det skyldes, at datamaterialet netop omhandlede denne gruppe. Han forklarer derfor, at den samme relation mellem sukker/kulhydrater og søvn også gør sig gældende i andre aldersgrupper og blandt mænd. 

Men der er forskel på kulhydrater. Det er nemlig ikke alle kulhydrater, der påvirker søvnen lige meget. Forskellige slags kulhydrater øger blodsukkeret i forskelligt omfang. Hvidt brød og ris er eksempler på kulhydrater, der giver en mere pludselig/hastig stigning i blodsukkeret. 

”Når blodsukkeret stiger hurtigt, så reagerer din krop ved at udløse insulin. Det fald i blodsukkeret, der derefter opstår, kan føre til en udløsning af hormoner som adrenalin og kortisol, som forstyrrer din søvn.” 

Det kan altså være dette voldsomme udsving i blodsukkeret, der er årsag til søvnløshed. I studiet stod det derfor klart, at de kvinder, der indtog fødevarer, der kan give en hastig stigning i blodsukkeret, led mere af søvnløshed.

Kvinder, der indtog mere fiber, frugt og grønt havde til gengæld mindre tendens til at udvikle søvnløshed. ”Frugt indeholder sukker. Men fiber i frugt hjælper med at bremse blodsukkeret, før det stiger så voldsomt,” forklarer James Gangwisch.

DET KAN DU GØRE: Du kan muligvis undgå søvnproblemer ved at spise mindre tilsat sukker og kulhydrater – og mere fiber, frugt og grønt.