Øvelser og motion 5

TRÆNING MED MUSIK ER ET HIIT

Her i magasinet kan du ofte læse om fordelene ved HIIT-træning eller intervaltræning. HIIT-træning er kendetegnet ved kortvarig, intens aktivitet med pauser imellem. 

HIIT-træning er hårdt og udfordrende for enhver. Men det gælder især for personer, der er vant til at være inaktive. 

”HIIT er effektivt og tidsbesparende. Det bidrager med helbredsmæssige fordele til voksne, der ikke er tilstrækkeligt aktive. En stor ulempe er imidlertid, at folk kan opleve, at HIIT er ubehageligt. Det indebærer, at nogle vil undlade at fortsætte,” siger Matthew Stork.

Matthew Stork lod 24 deltagere udføre HIIT-træning med sprint og pauser imellem. De gennemførte træningen både med og uden musik. 

Deltagerne udtrykte større glæde ved træningen, når de lyttede til musik. De løb også hurtigere og hjertet pumpede mere. 

Matthew Stork konkluderer: “Musik kan være en praktisk tilgang, sådan at inaktive personer får mere ud af deres HIIT-træning og kan opmuntre dem til at fortsætte med at træne.”

Matthew Stork er ansat ved University of British Columbia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychology of Sport and Exercise. Læs mere: Upbeat Music Can Make Tough Exercises Easier to Do

Køb abonnement på magasinet Sundhed+. Klik her.