Øvelser og motion 4

MOTIONÉR MED KRÆFT

Fysisk aktivitet bidrager til at forebygge sygdomme. Men det er også vigtigt at være fysisk aktiv, når man er blevet syg. Ny forskning peger på, at personer med en kræftdiagnose bør blive ved med at motionere. 

Studiet viser nemlig, at personer der fortsætter med at være fysisk aktive gennem et kemoforløb oplever mindre smerter, kvalme og udmattelse. 

Lektor Flavio D’Ascenzi forklarer, at de generelle anbefalinger om fysisk aktivitet også gælder for kræftpatienter. Det vil sige, at kræftpatienter også bør bestræbe sig på at være fysisk aktive. 

Det betyder dog ikke, at kræftpatienten skal træne på samme niveau som før kemobehandlingen. ”De fleste kræftpatienter kan motionere. Men det må stærkt anbefales at tilrettelægge træningen, for at opnå de bedste fordele og for at sikkerheden er i orden,” siger Flavio D’ Ascenzi. 

Nogle dage føles kroppen bedre end andre. Træningen bør tilrettelægges, så den passer til mulighederne og begrænsningerne en dag ad gangen. 

Flavio D’Ascenzi er ansat ved Università degli Studi di Siena, Italien. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Klik her: The Health Benefits of Exercising Through Chemotherapy

Køb abonnement på magasinet Sundhed+. Klik her.