Øvelser og motion 1

STYRK DIT HUMØR MED STYRKETRÆNING

Vægttræning styrker ikke kun dine muskler; det styrker også dit mentale helbred. 

Studiet bestod af over 1.000 kvinder mellem 45 og 69 år. Kvinderne med svag styrke i overkroppen eller benene havde større tendens til depression. 

Kvindernes styrke i overkroppen blev målt ved håndgreb. Styrken i benene blev blandt andet målt ved, at kvinderne skulle rejse sig op og sætte sig ned på en stol uden at bruge armene. Øvelserne for benene bestod desuden i simple balanceøvelser som at stå på et ben i et halvt minut. 

”Motion øger blodtilførslen til hjernen, hvilket kan føre til nye hjerneceller og bedre forbindelser mellem hjerneceller. Dertil så udløser motion endorfiner, som kan styrke humøret,” siger professor JoAnn Pinkerton. 

Det gælder også motion generelt – altså ikke kun styrketræning. Men styrketræning har især en positiv effekt på det centrale nervesystem. Det er væsentligt, idet det centrale nervesystem hjælper med at producere serotonin, dopamin m.v., som er forbundet med et bedre mentalt helbred. 

JoAnn Pinkerton er ansat ved University of Virginia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Menopause. Læs mere:

Can Lifting Weights Pump Up Your Mood?

Køb abonnement på magasinet Sundhed+. Klik her.