BØRN MED SUNDE MIKROBER BLIVER MINDRE SYGE
De seneste måneder har du kunne læse en masse i magasinet om, hvordan mad påvirker tarmbakterier og hvordan bakterierne har en central rolle i forhold til både det psykiske og fysiske helbred.
De studier, som vi har omtalt, har fokuseret på voksne mennesker. Der findes efterhånden mange studier om, hvad voksnes tarmbakterier betyder for deres helbred og om, hvad det er godt eller mindre godt for voksne at spise. Men der er færre studier om, hvad børns tarmbakterier betyder for deres helbred og hvad børn skal spise.
Men hvordan påvirkes børns tarmsundhed af, hvad de spiser og drikker? Et nyt studie er med til at rette op på det underskud, der har eksisteret af viden om, hvad man børn skal spise af hensyn til tarmsundheden.
Studiet sammenfatter, at protein fra vegetabilske fødevarer, frisk frugt, grøntsager og fuldkorn er nøglen til, at børn får en sund sammensætning af tarmbakterier. Det vil sige, at både børn og voksne har brug for den samme slags fødevarer for at få optimal tarmsundhed.
Studiet afslører, at børns tarmsundhed både er “dynamisk og alsidig”. Mikrobernes tilblivelse og diversitet afhænger af, hvad barnet spiser. Mikroberne reagerer på bestemte fødevarer.
”Børns mikrober reagerer forskelligt alt afhængigt af, hvad barnet spiser,” siger professor Dena Herman. Hun bemærker, at tarmene spiller en vital rolle for børns immunforsvar. Mikroberne påvirkes af forskellige faktorer, hvor maden er en af de absolut vigtigste.
Der sker en stor forandring i sammensætningen af tarmbakterier, når det lille barn går fra mælk og begynder at spise mad. ”Det er centralt at få lært nogle sunde vaner tidligt i livet, så de kan blive fastholdt livet igennem og maksimere sundheden.”
Hidtil har forskningen blot noteret, at tarmbakterierne hos 3-årige minder meget om dem hos voksne og det er knapt med studier, der er gået videre og har undersøgt, hvad der sker med barnets tarmbakterier i resten af barndommen.
Nu står det imidlertid klart, at børns kost har stor betydning for sammensætningen af deres tarmbakterier. Det er særligt bekymrende på grund af den såkaldt vestlige kost, som fylder meget i vores moderne samfund.
Det er blandt andet stærkt forarbejdede fødevarer og masser af animalsk fedt. Som du kan læse i andre artikler, så fører den vestlige kost til en ubalance i tarmbakterierne og derfor til mere sygdom. Da sådan en ubalance kan føre til sygdom, så er det vigtigt at få det bremset allerede i barndommen.
De hyppigste mikroorganismer blandt børnene i studiet var Bacteroides og Prevotella. Førstnævnte er hyppigst forekommende, når barnet spiser en såkaldt vestlig kost. Til gengæld er Prevontella hyppigere forekommende, når barnet indtager en fiberrig kost.
Der optrådte flere af nogle bestemte bakterier, når børnene spiste meget frugt og grønt. Frugt og grønt bidrager til større variation i mikrobernes struktur. Faktisk kunne der også spores forskelle afhængigt af hvilke frugter og grøntsager, børnene spiste. Citron, melon og bær bidrog til den største grad af diversitet.
Det er også vigtigt at bemærke, at kornprodukter er vigtige for at sikre god tarmsundhed og et stærkt immunforsvar. ”B-vitaminer spillede også en stor rolle i tarmsundheden og bidrog til mikrobernes struktur og sammensætning,” bemærker professoren.
Børnene i studiet havde en alder mellem 2 og 9 år gamle. Familierne, der bidrog til studiet, blev bedt om at indlevere afføringsprøver fra børnene og fortælle om, hvad børnene spiste.
Professoren bemærker, at denne tidlige barndom har stor betydning, fordi det er en alder, hvor barnets kost og mikrober bliver grundlagt. De voksne, der tager del i barnets opvækst, kan bidrage til, at barnet får sunde vaner, der kommer barnet til gavn i resten af livet.
”Barndommen er en vigtig tid, hvor tarmmikroberne kan styres i en bestemt retning og det får langsigtet betydning. Der er mange fordele ved, at barnet får en god tarmsundhed. Først og fremmest giver det et styrket immunforsvar. Små børn er særligt sårbare for luftvejs- og øreinfektioner. En alsidig kost giver børn en bedre chance for at maksimere de sunde bakterier, der kan støtte immunforsvaret,” siger Dena Herman.
Hun bemærker, at studiet ikke som sådan forholdt sig til mikrobernes effekt på hjernen. Men hun peger på andre studier, som viser, at der er stor sammenhæng mellem tarme og hjerne. ”En tarmsund kost kan blandt andet hjælpe til, at barnet får nemmere ved at koncentrere sig og at klare sig godt i skolen. Det er vigtigt at starte de sunde vaner så tidligt som muligt.”
”Jeg håber, at resultaterne bliver forstået således, at både børn og voksne har gavn af en plantebaseret kost med frisk frugt og grønt. Forældre er rollemodeller og kan tage aktiv del i at skabe en god tarmsundhed og et godt samlet helbred for barnet. Med gode vaner, der starter tidligt i livet, så kan vi sørge for det bedste helbred for barnet og for fremtidige generationer,” afslutter professoren.
”Det vil sænke risikoen for inflammation og sygdomme både i barndommen og i voksenlivet, hvis barnet får en kost, der fremmer gode tarmbakterier,” siger professor Dena Herman.
Dena Herman er ansat ved California State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.