MAGTFULDE MIKROBER HELE LIVET

Hvis du har læst magasinet i de seneste måneder, så er du blevet bekendt med de magtfulde mikrober, som professor Oluf Borbye Pedersen har fortalt om.
Et nyt studie fastslår, at det aldrig er for sent at gå i gang med en tarmsund kost. Selv sent i livet så kan sådan en kost nemlig bidrage til, at vi lever længere og bedre.
Så selvom du måske har levet hele dit liv uden at tænke på de magtfulde mikrober, så er det aldrig for sent at komme i gang. ”Det er godt nyt for os, der har levet uden at vide, at vi har venner i tarmene og at vi faktisk har mishandlet dem med det, vi har spist,” siger en af deltagere i det nye studie.
Studiet bestod af 9.000 personer og deres alder var mellem 18 og 101 år. Det er centralt for netop dette studie, at det havde deltagere med så forskellig alder, der dækker hele voksenlivet.
Studiet viser, at professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet har ret i, at sammensætningen af bakterier i tarmene har stor indflydelse på vores helbred.
Ligesom Oluf Borbye Pedersen har fortalt i de seneste numre af magasinet, så viser dette nye studie, at vi har størst succes med at producere gode tarmbakterier, hvis vi frem for alt spiser en plantebaseret kost. Fiber i frugt og grønt, fuldkorn, nødder og frø har en positiv effekt.
Det har længe været sikker viden, at frugt og grønt sænker risikoen for sygdomme og kan bidrage til, at vi lever længere. Men nu er det altså også påvist, at det kan skyldes fødevarernes effekt på tarmbakterierne.
”Tarmmikroberne bliver stadig mere unikke for hver person, efterhånden som vi bliver ældre og denne forskel bliver en bestemmende faktor for hvem af os, der lever længst,” pointeres det i studiet.
Studiet pointerer, at langt de fleste mennesker enten slet ikke kender til tarmbakteriernes betydning for helbredet eller at de undervurderer tarmbakteriernes betydning. De fleste mennesker har en forsimplet opfattelse af, hvilken rolle fordøjelsessystemet spiller.
Oluf Borbye Pedersen var en af de første til at få øje på de magtfulde mikrober. Men netop nu vokser også den internationale forskning på området.
En af de måder, det nu beskrives på, lyder sådan her: Menneskets tarm minder om en plantes rodsystem. En plantes rødder går ned i jorden, for at planten kan få næring fra bakterier og andre organismer. Vi producerer vores egen ”jord” indeni os med et rigt liv, hvor kroppen opbygger forskellige kolonier af tarmflora, afhængigt af hvad vi spiser. Hver gang vi putter noget i munden, så er vi med til at bestemme, hvilke bakterier der trives og hvilke der går til spilde.
Forenklet sagt så taler man ofte om gode og dårlige tarmbakterier. Balancen mellem de gode og dårlige bestemmer store dele af, hvad der foregår i kroppen. Det kan du læse mere om i andre artikler i dette nummer og de seneste numre af magasinet.
Allerede fra den tidligste barndom så er vores mad og miljø med til at udvikle de tarmbakterier, der findes i os. Det er en proces, der fortsætter hele livet.
Det nye studie siger som sagt, at vi ved at prioritere frugt og grønt, fuldkorn, nødder og frø kan forme vores tarmbakterier, så vi har chancen for at leve længere og bedre. Studiet viser også, at det gavner balancen i tarmene, hvis vi mindsker vores forbrug af rødt kød.
Når forskerne forholdt sig til en 80-årigs sammensætning af tarmbakterier, så kunne forskerne meget præcist fastslå hvilke af de 80-årige, der havde sandsynlighed for at leve 4 år senere.
De gode tarmbakterier, som altså kan opnås ved at spise eksempelvis frugt og grønt, er ensbetydende med lavere inflammation i kroppen. De dårlige tarmbakterier, som trives ved blandt andet rødt kød og animalsk fedt, betyder til gengæld, at man får højere inflammation i kroppen.
Jo højere inflammation, en 80-årig har i kroppen, desto lavere sandsynlighed har personen for at leve 4 år senere. Men den gode nyhed er, at man ved hjælp af sin kost selv har indflydelse på sammensætningen af tarmbakterierne og niveauet af inflammation.
Det vil sige, at hvis man gerne vil leve så længe som muligt, så er det en god idé at gå i gang med en kost, der producerer de gode tarmbakterier og sænker inflammation i kroppen. Men betyder det så, at vi kan vente med at tænke på kostens betydning for tarmbakterierne, til vi kommer op i 80-årsalderen?
Studiets ledende forsker, Tomasz Wilmanski, har to svar på det spørgsmål.
Han pointerer, at man har indflydelse på tarmbakterierne, også selvom man først kommer i gang med at tænke på dem sent i livet. Man kan derfor nå at gøre en aktiv indsats, selvom man først er blevet bevidst om tarmbakterierne sent i livet.
Men han siger samtidig, at tarmbakterierne påvirker risikoen for inflammation og sygdomme i hele voksenlivet. Så hvis vi gerne vil sikre en sund og rask livet igennem, så gør vi klogt i at følge en tarmsund kost.
Hvis vi har sunde tarmbakterier tidligt i livet, så har de mere tid til at udvikle sig og opnå et unikt aftryk. Ethvert menneske har nemlig sin egen unikke sammensætning. “Det unikke aftryk kan forudsige, hvor gammel man bliver.”
Din kost former dine tarmbakterier og sammensætningen af tarmbakterier har stor effekt på, hvor gammel du bliver. En plantebaseret kost med frugt og grønt, fuldkorn, nødder og frø er nøglen til gode tarmbakterier, mens vi bør undgå rødt kød, animalsk fedt, fastfood og tilsat sukker.

Studiet blev udført af Institute for Systems Biology i Seattle. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Metabolism.