KARDEMOMME

Kardemomme er et krydderi, som består af de tørrede frugter fra planten Elettaria cardamomum. Planten er i familie med ingefær.
Kardemomme stammer oprindeligt fra indiske skove. Kardemomme kan stadigvæk høstes fra vilde planter i skove, men det meste kardemomme bliver dyrket i Indien, Sri Lanka, Guatemala, Myanmar og Malaysia.
Guatemala er Indien er verdens største producenter. De største forbrugere af kardemomme er Indien, Saudi Arabien og andre arabiske lande.
Voksne planter er op til 3 meter høje. Planten begynder at bære frugt i sit tredje år. Frugten (kapslen) er cirka 1 centimer og indeholder mellem 15 og 20 frø.
Frugten håndplukkes lige før, den modner, for at undgå at kapslerne åbner sig. Når frugterne er plukket, skal de vaskes, tørres, renses, pudses, sorteres efter størrelse og farve og pakkes. De bliver vasket i rent vand for at komme af med jordrester.
Tørringen kan foregå på forskellig vis, for eksempel i solen eller i et ”tørrekammer”. Under tørringen svinder frugten til den størrelse, som vi kender kardemomme. De soltørrede frugter er at foretrække, fordi frøene forbliver intakte og den karakteristiske kardemomme aroma bliver bevaret.
Som regel kan man forklare ordenes oprindelse (etymologi). Men det vides ikke, hvordan det græske kardamomom er opstået. Navnet minder om det græske ord for kanel: kinnamomon.
Der er refereret til kardemomme i gamle Sanskrit tekster 5.000 år tilbage i tiden. Kardemomme nåede oldtidens Grækenland før Kristi fødsel.
Kardemomme var et af de vigtigste krydderier, der blev handlet mellem forskellige civilsationer i Mellemøsten, det gamle Egypten, Grækenland og Romerriget.
Egypterne anvendte kardemomme i parfume og røgelse. Grækerne brugte det mod hoste, mavepine, spasmer og smerter.
I nyere tid er kardemomme blevet brugt mod eksempelvis influenza, infektioner, astma, bronkitis, tandproblemer, diarré og kvalme.
ANTIOXIDANTER OG INFLAMMATION
Vitaminer, mineraler og essentielle olier i kardemomme fungerer som antioxidanter. Det gælder ikke mindst de såkaldte fytokemikalier.
Antioxidanterne virker ved at bremse de frie radikaler, beskytte celler i kroppen mod ødelæggelse og forhindre inflammation.
Kardemomme kan derfor beskytte mod kroniske sygdomme på grund af sine anti-inflammatoriske egenskaber.
BLODTRYK
Kardemomme kan hjælpe personer med forhøjet blodtryk. I et studie hvor deltagerne blev givet 3 gram kardemomme pulver dagligt i et par måneder, hjalp det dem til et lavere blodtryk.
De lovende resultater i studiet kan skyldes, at kardemomme har et højt indhold af antioxidanter. Det kan også skyldes, at kardemomme virker vanddrivende, således at man bedre kan rense kroppen.
Det er altså muligt, at det kan bidrage til et bedre blodtryk, hvis man spiser kardemomme.
KRÆFT
Stofferne i kardemomme virker mod kræftceller.
Studier på mus viser, at stoffer i kardemomme øger aktiviteten i enzymer, der hjælper med at bekæmpe kræft. Krydderiet kan også øge de naturlige “dræbercellers” evne til at angribe en tumor. Kardemomme indeholder fytokemikalier, der er i stand til at bekæmpe sygdomme og beskytter mod kræft.
I et studie udsatte forskere to grupper af mus for et stof, der giver hudkræft og gav halvdelen af musene kardemomme pulver dagligt. Efter 12 uger så havde under en tredjedel af musene, der fik kardemomme pulver, udviklet kræft. Til gengæld havde 90 procent af musene, der ikke fik kardemomme pulver, udviklet kræft. I et lignende studie, hvor mus med hudkræft fik kardemomme, blev deres tumor mindre i størrelse og vægt, når de fik kardemomme i to uger. Tilsvarende resultater har vist sig i studier med celler fra mennesker.
Det betyder naturligvis ikke, at kardemomme kan træde i stedet for en kræftbehandling. Men det åbner dørene for, at kardemomme måske kan bruges i fremtidens arbejde på at forhindre kræft.
RENSE KROPPEN
I Ayurvedic medicin bliver kardemomme brugt til at rense kroppen (detoxification). Der er ikke så mange studier, som kan bekræfte, om kardemomme reelt har denne evne.
Men kardemomme lader i hvert fald til at have gavnlig effekt på leveren, som spiller en vigtig rolle ved at fjerne giftstoffer fra kroppen.
Et studie fulgte overvægtige personer med fedtlever. Markørerne for deres leversundhed blev forbedret, når de fik kardemomme.
I et studie med rotter, der spiste en kulhydrat- og fedtrig kost, fik rotterne mindre leverbelastning, når der indgik kardemomme i deres foder.
Resultaterne peger på, at kardemomme kan beskytte leveren mod visse skader og at kardemomme muligvis kan sænke blodsukkeret og triglycerider. Denne viden kan måske gavne folk med fedtlever, diabetes eller højt kolesterol.
MAVEN
Kardemomme kan bruges mod fordøjelsesbesvær. Det kan bidrage til, at man får det bedre, hvis man har ubehag i maven, kvalme eller opkast.
Der er mest dokumentation for, at kardomme bidrager til heling af mavesår. Det kan blandt andet skyldes, at kardemomme beskytter mod helicobacter pylori, en bakterie, der er forbundet med udviklingen af mavesår.
I et studie tilskyndede forskere til mavesår i rotter ved at give dem en stor dosis aspirin. Nogle af rotterne fik ekstrakt af kardemomme for at se, om det påvirkede udviklingen af mavesår. Rotterne, der fik kardemomme, fik mindre og færre mavesår.
Nogle forsøg har vist, at kardemomme er lige så effektivt mod E.coli, salmonella, campylobacter og stafylokokker som medicin.
Kardemomme og ingefær er i familie og de kan begge hjælpe på fordøjelsen. Man kan for eksempel bruge kardemomme i te, der er godt for maven.
Faktisk er kardemomme blevet brugt mod mavesår og andre maveproblemer i flere tusinde år. Så den moderne forskning er ved at få øjnene op for en gammel praksis.
ORAL SUNDHED
Kardamomme er blevet anvendt mod dårlig ånde og for at sikre den orale sundhed siden oldtiden.
I nogle kulturer er det almindeligt at tygge kardemomme efter et måltid for at give en frisk ånde.
Der er nogle gange kardemomme i tyggegummi. Kardemomme bliver sammenlignet med mint. For kardemomme giver en frisk, mintagtig ånde.
Kardemomme kan hjælpe til at bekæmpe bakterier i munden og derfor mindske sandsynligheden for dårlig ånde, huller i tænderne og ringe tandkød. Det skyldes nok især kardemommes indhold af cineol, der virker antiseptisk.
Kardemomme kan også bekæmpe bakterier i spyttet. Kardemomme kan bruges til at holde balance i pH-værdien i munden. Det fremgår også af et studie, hvori deltagerne tyggede på kardemomme i 5 minutter. Det gav dem en bedre pH-balance i munden og en god pH-balance mindsker risikoen for huller i tænderne.
Kardemomme kan desuden bidrage til oral sundhed på grund af sine anti-inflammatoriske egenskaber. Kardemomme er effektivt mod bakterier, der kan føre til tandkødssygdomme og infektioner.
I traditionel medicin bliver kardemomme brugt mod sygdomme i munden og halsen. Det gjaldt blandt andet dårlig ånde, vejrtrækningsproblemer, ondt i halsen, forkølelse og influenza.
Kardemomme har som sagt antibakterielle egenskaber og virker mod bakterier, svampe og infektioner. Det gælder ikke kun i munden, men også i resten af kroppen.
VEJRTRÆKNING
Nogle stoffer i kardemomme kan bidrage til bedre vejrtrækning og luft til lungerne. Det menes desuden, at kardemomme kan fremme kroppens evne til at bruge ilt ved fysisk udfoldelse.
Et studie lod deltagere indånde essentielle olier fra kardemomme, før de skulle gå på et løbebånd. De fik et betydeligt bedre iltoptag end kontrolgruppen, der også skulle gå på løbebånd, men som ikke havde inhaleret.
En af de måder, hvorpå kardemomme kan forbedre vejrtrækningen og iltoptaget, er ved at afslappe luftvejene. Det kan måske bruges i behandlingen af astma og der forskes derfor i, om det kan hjælpe astmapatienter, så de nemmere kan trække vejret.
DIABETES
Kardemomme kan måske hjælpe, hvis man har metabolisk syndrom; altså forstadier til type 2 diabetes. Det er kendetegn som overvægt, forhøjet blodtryk og blodsukker, høje niveauer af det dårlige kolesterol og triglycerider, men lave niveauer af det gode kolesterol.
Et af de mest citerede studier om kardemomme omhandlede overvægtige rotter, der blev fodret med en kost, der var rig på kulhydrater og fedt. De rotter, der udover den kulhydrat- og fedtrige kost også fik kardemomme, tog mindre på i vægt og fik bedre kolesterol end dem, der ikke fik kardemomme.
Et af studierne på mennesker vedrørte overvægtige kvinder. Det havde en gavnlig effekt på markører, der måler for inflammation, når kvinderne fik kardemomme i to måneder.
Et andet studie med mennesker viste, at kardemomme gavner insulinniveauerne. Det vil altså sige, at der er studier, som er udført med både mennesker og dyr, som viser, at et indtag af kardemomme i et par måneder, kan reducere risikoen for at få type 2 diabetes.
MADLAVNING
Efter safran og vanilje så er kardemomme (Elettaria cardamomum) et af de dyreste krydderier i verden. Godt nok er kardemomme lidt dyrere end andre krydderier, men der er ikke behov for at bruge så meget i madlavningen.
Krydderiet har en unik kombination af stoffer, som giver det en speciel smag og duft. De små frø er omfavnet af den ydre skal. Det er frøene, der er værd at bruge i madlavningen. Det er dem, der har smag og duft.
Du kan købe hele kardemomme (frøkapsler), hvor frøene stadigvæk er indeni. Det er bedst at købe sådanne hele kardemomme. Pil frøene ud af kapslerne og brug frøene i madlavningen.
Du kan godt købe kardemomme i pulverform, der er fremstillet af frøene. Men pulveret har mindre smag end frø, du selv piller ud af kapslerne i forbindelse med madlavningen. Pulverets smag er mindre frisk i det.
Kardemomme finder stor anvendelse i Mellemøsten og Asien. Det er en vigtig ingrediens i krydderiblandinger, der bruges i mange retter. Kardemomme bruges i varme drikke, risengrød, linser, ærter, ris og kager osv.
Kardemomme bruges i madlavning og især i bagværk. I Danmark er det meget anvendt til jul og kan blandt andet bruges i brunkager, æbleskiver, klejner, kanelsnegle, andesteg og fyldte æbler.
Sjovt nok så nævner engelsksprogede kilder som encyklopædien Britannica.com og Food.com skandinavisk bagværk som det centrale eksempel på kardemommes anvendelse i Vesten.
Der er ufarligt at spise kardemomme. Der findes ingen eksempler på, at det kan have bivirkninger. Du kan altså trygt lade kardemomme indgå i din madlavning.

Kilder, der er anvendt i artiklen:
Britannica.com
Encyclopedia.com
Food.com
Healthline.com
Iwp.uiowa.edu
Medicalnewstoday.com
Sciencedirect.com
Webmd.com
Worldscientific.com