HONEYBUSH

Honeybush
og rooibos stammer fra Sydafrika. De to planter er så nære slægtninge, at de
nogle gange forveksles.
Honeybush planten har blege, gule blomster med en karakteristisk, sød og
honningagtig duft. Den har fået sit navn på grund af sin honningagtige aroma.
Honeybush vokser blot i områder af det sydlige Sydafrika. Brugen af honeybush
kan spores tilbage til de indfødte i det sydlige Afrika, kaldet Khoisan folket.
Honeybush har altså en lang historie i Sydafrika. Til gengæld er vi blot så
småt ved at få øjnene op for honeybush i Europa.
ANTIOXIDANTER OG DIABETES
De fleste af honeybush teens gavnlige virkninger skyldes antioxidanter.
Antioxidanter er plantestoffer, der mindsker celleskader.
Honeybush er rig på en gruppe af antioxidanter, der hedder polyfenoler, og især
xanthoner og flavanoner. Den primære type xanthon i honeybush er mangiferin. De
primære flavanoner er hesperidin og isokuranetin, hvoraf sidstnævnte måske kun
findes i honeybush.
Til sammen kan antioxidanterne forebygge type 2 diabetes – og mindske
skadevirkningerne hvis man allerede lider af diabetes.
Mangiferin er med til at sænke blodsukkeret ved sin påvirkning af insulin og
ved sin gendannelse af beskadigede bugspytkirtler.
Hesperidin regulerer enzymer, der er involveret i stofskiftet, og beskytter
bugspytkirtlen mod oxidativ skade.
KRÆFT
Stofferne i honeybush er med til at forebygge kræft. Der er endda håb om, at
antioxidanterne i teen kan tilintetgøre kræftceller og bremse udviklingen af
nogle kræftformer.
Blandt alle antioxidanterne i honeybush, så er det mangiferin, der har de
stærkeste egenskaber mod kræft. Studier peger nemlig på, at mangiferin kan
stoppe kræftceller i at udvikle og sprede sig.
IMMUNFORSVAR
Antioxidanterne i honeybush bidrager til et stærkere immunforsvar. De mindsker
inflammation og infektioner.
Udover de stoffer, som allerede er nævnt i artiklen, så indeholder honeybush
også pinitol, der hjælper på hoste og slim.
Der er således god dokumentation for, at honeybush kan lindre forkølelse,
influenza, hoste og lignende.
ANDRE FORDELE
Det kan bidrage til en sund hud at drikke honeybush te. Teen kan måske beskytte
hudceller mod UV-stråling og på den måde mindske rynker og forbedre hudens
elasticitet og fugtighed.
Honeybush beskytter hjertet med sine antiinflammatoriske egenskaber og nogle
studier har vist, at polyfenolerne sænker risikoen for blodpropper.
UDEN BIVIRKNINGER
Der er ingen bivirkninger ved at drikke honeybush te.
Honeybush te er koffeinfri. Den kan drikkes om aftenen, uden at det vil påvirke
din søvn.
Teen har i sig selv ingen kalorier. Der er kun kalorier forbundet med at drikke
honeybush te, hvis man tilsætter eksempelvis mælk, honning eller sukker.
SMAG OG DUFT
Teen kan beskrives som blomster- og honningagtig. Smagen sammenlignes ofte med
rooibos, men honeybush er som regel sødere.
Man kan nogle gange finde honeybush te i almindelige supermarkeder, men ellers
i tebutikker og online.
Honeybush kan fås som tebreve eller som løs te. Lad teen trække så længe, som
du ønsker, eller almindeligvis 5-7 minutter.
Hvis du lader teen trække i længere tid end 7 minutter, så bliver den stærkere
og du får flere af de gavnlige effekter såsom antioxidanter.
Da den er fattig på tanniner eller garvesyre, så bliver den ikke bitter, selvom
du lader den trække i længere tid.
I nogle landsbyer i Sydafrika er det en tradition at have en kedel med
honeybush te på komfuret, så den er klar til at blive drukket og så hjemmet
altid dufter af teen.
DET KAN DU GØRE
Sammensætningen af antioxidanter i honeybush er helt unik og mindsker risikoen
for at få diabetes, bidrager til et stærkt immunforsvar og kan i et vist omfang
også forebygge kræft. Du kan få glæde af de gavnlige virkninger ved at drikke
honeybush te. Du får flere af de gavnlige virkninger ved at lade teen trække i
længere tid.

HONEYBUSH TE

Honeybush
te kan brygges på tebreve eller på løs te. Lad teen trække i mindst 5 minutter.
Lad den gerne trække længere, da du så får flere af teens gavnlige virkninger
og da det ikke går ud over smagen. Teen kan drikkes varm eller kold. Du kan
tilsætte andre ingredienser, som honning, hvis du foretrækker det.
Vælg gerne et bæredygtigt mærke, fordi planten kun stammer fra bjergene i nogle
områder af Sydafrika og den risikerer at forsvinde, hvis den bliver høstet uden
hensyntagen til bæredygtighed.

Kilder, der er anvendt i artiklen:

Bbcgoodfood.com

Denstoredanske.lex.dk

Healthline.com
Livestrong.com

Medicalnewstoday.com

Verywellfit.com

Verywellhealth.com

Webmd.com