NÅR GLUTEN GØR LIVET SVÆRT

Én procent af den danske befolkning lider af cøliaki, altså overfølsomhed for proteinstoffet gluten, der findes i kornsorterne hvede, rug og byg.
En del af befolkningen er glutenintolerante uden selv at vide det. Sygdommen er nemlig i høj grad underdiagnosticeret. Op mod 80 procent af personerne med sygdommen er ikke blevet undersøgt.
”Det betyder ikke, at du skal fjerne gluten fra din kost, men at du skal være opmærksom på, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at indtage gluten,” siger cøliaki-forsker og specialist i mavetarm sygdomme Jüri Rumessen.
Jüri Rumessen oplyser, at det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke bare skal fjerne
gluten fra sin kost, da glutenholdige produkter indeholder mange fibre, mineraler og vitaminer, der er væsentlige for den sunde krop.
Der er således ikke nogen kendte helbredsgevinster forbundet med at leve glutenfrit, medmindre man lider af cøliaki, fastslår han. Det kan være vanskeligt at få de fibre, sporstoffer og vitaminer, man har behov for gennem en glutenfri kost.
Det er derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på at få de rette vitaminer m.v., hvis man spiser glutenfrit.
HVAD ER GLUTEN
Kornprodukter har det højeste glutenindhold af alle fødevarer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de tre kornarter hvede, rug og byg, men også en stribe produkter, hvori gluten indgår. Det gælder for eksempel langt de fleste typer øl og som tilsætningsstof i for eksempel pålæg.
Gluten er et amorft protein. Det udgør op til 80 procent af proteinindholdet i hvede, rug og byg. I hvede er det opbygget af gliadiner og gluteniner, som er ansvarlige for elasticiteten af æltet dej. Gliadiner og gluteniner indeholder også et stort antal strukturer, der er sygdomsfremkaldende for cøliakipatienter.
Også havres frøhvide proteiner indeholder mulige skadelige strukturer, men i så små mængder at havreindtag i et begrænset omfang anses for at kunne tåles af de fleste cøliakipatienter, hvis man anvender såkaldt renset havre. Det forudsætter således, at havren ikke er blevet forurenet med de tre andre kornsorter under dyrkningen eller forarbejdningen.
Andre kornsorter såsom ris, majs og hirse er fjernere slægtninge i græsfamilien og anses ikke for at være sygdomsaktiverende, da de ikke indeholder gluten.
Overordnet set har gluten den funktion, at det binder vandmolekyler sammen, så det smører den mad, man spiser. Det er en god og nyttig ting for hele organismen i langt de fleste tilfælde. Det er dog problematisk, når gluten får kroppens immunforsvar til at angribe slimhinden i tyndtarmen.
Det kan give diarré og manglende fordøjelse af næringsstoffer, som igen giver alvorlige mangelsygdomme på længere sigt hos cirka én procent af befolkningen.
”Du bør derfor blive undersøgt for, om du har cøliaki, hvis du får fordøjelsesbesvær, som er et af de mest oplagte tegn. Det kan forekomme som luft i maven, forstoppelse eller diarré. Det opleves ikke altid på samme måde. Du kan således lejlighedsvis føle dig oppustet, mens du på andre tidspunkter kan opleve forstoppelse,” fortæller Jüri Rumessen og tilføjer:
”Reaktioner overfor gluten kan også give sig til udtryk på andre måder, for eksempel unaturlig træthed. Men intolerance overfor gluten og cøliaki er forholdsvis let at opdage fra et medicinsk synspunkt. Det er derfor vigtigt at gå til en specialist for at få den rigtige diagnose.”
Som mave- og tarmspecialist gør Jüri Rumessen opmærksom på, at følsomhed overfor cøliaki og såkaldt glutenintolerance oftest er to forskellige ting, selvom det flere steder omtales som det samme.
I de følgende artikler vil vi gå tættere på gluten og på de udfordringer, der kan være forbundet med at indtage gluten – men også på hvorfor det kan være en god idé først at leve glutenfrit, når man er blevet undersøgt.