MANGE HAR CØLIAKI UDEN AT VIDE DET
1 ud af 100 personer har cøliaki. Men antallet af diagnosticerede personer er formentlig kun en femtedel heraf, udtaler specialist i mave-tarmsygdomme Jüri Rumessen.
Mere end 50.000 danskere kan således lide af kronisk betændelsestilstand i tyndtarmen – også kaldet cøliaki.
Den udløses ved indtagelse af glutenholdige fødevarer og kan have stor betydning for kræft, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og barnløshed.
Cøliaki forekommer over hele verden og hos både voksne og børn. Den kan således debutere allerede i spædbarnsalderen, men forekomsten af sygdommen synes at stige med alderen.
”Jeg vil opfordre personer, der har en formodning om, at de lider af cøliaki om at gå til læge for at blive udredt i stedet for blot at stoppe med at spise gluten,” oplyser cøliakiforsker og specialist i mave-tarmsygdomme Jüri Rumessen.
”Når du har cøliaki og spiser gluten, bliver tarmvæggen beskadiget, så næringsstofferne fra maden ikke bliver optaget, som de skal. Symptomer på cøliaki er blandt andet mavesmerter, diarré, oppustethed, vægttab og træthed,” siger Jüri Rumessen og tilføjer:
”Samtidig er der en tendens til at cøliaki er arveligt. Vi anbefaler derfor personer, der har cøliaki i familien, til at blive testet for, om de selv har cøliaki.”
Jüri Rumessen oplyser, at man ikke kender de præcise årsager til, at man udvikler cøliaki.
Den første undersøgelse vil som regel være en blodprøve, hvor lægen måler transglutaminase antistof og gliadin antistoffer. Disse bliver forhøjede på baggrund af betændelsesreaktionen, som gluten starter hos personer med cøliaki.
”Hvis man har mistanke om cøliaki, så er det problematisk, hvis man blot undgår at spise gluten, uden at få undersøgt, om man reelt har sygdommen. Måske vil man opleve en bedring, men det er essentielt med opfølgning og kontrol for at undgå skadelige senfølger af glutenindtagelse og sygdommens udvikling. Det er derfor meget vigtigt, at man får taget blodprøverne, imens man indtager gluten, da man ellers vil risikere at skjule sygdommen på grund af normale blodprøver,” oplyser mave-tarmspecialisten.
Blodprøverne kan dog i sjældne tilfælde være falsk forhøjede hos visse personer. Derfor skal den endelige diagnose hos voksne bekræftes ved en mavekikkertundersøgelse og slimhindeprøve (biopsi) fra tyndtarmen.
For begge undersøgelser gælder dog, at de skal udføres, inden man går på en glutenfri diæt. Dette skyldes, at tarmslimhinden ellers heler op og antistofferne i blodet forsvinder hurtigt, efter at man stopper med at spise glutenholdig kost. I så fald vil man ikke kunne finde sygdommen via blodprøven eller slimhindeprøven.
Efter at man har fået stillet diagnosen cøliaki, vil man oftest blive fulgt et par gange om året indtil transglutaminase-antistoffet i blodprøverne er blevet normalt og symptomerne er gået i ro som tegn på, at slimhinden er helet op. Patienter med cøliaki bør følges livslangt af et dedikeret behandlerteam med blandt andet blodprøver og knogleundersøgelser med jævne mellemrum afhængig af sygdommens udtryksform.