YOGA STYRKER KROPSBEVIDSTHEDEN

/, Øvelser/YOGA STYRKER KROPSBEVIDSTHEDEN

YOGA STYRKER KROPSBEVIDSTHEDEN

 Yoga styrker kropsbevidstheden og åndedrættet for både raske og syge. Det giver en større ro og en større forståelse for sig selv, som næsten kan være en spirituel oplevelse.

TEKST: NILS SJØBERG

Der har længe været fokus på det gavnlige i at bruge kroppen. Det gælder ikke kun for raske mennesker, som ønsker at holde sig fit for fight så længe som muligt. Alligevel har mange sclerose- patienter været tilbageholdende med at bevæge sig. Det forsøger man nu at ændre på ved hjælp af yogaøvelser. Øvelserne er inspiration for alle både r ske og syge.

”Jeg oplever ofte, at sclerosepatienter har mistet forbindelsen til kroppen og deres symptomer. Det kan yoga ændre på,” siger Signe Gro Kristensen, der er sygeplejerske og yogainstruktør ved Scleroseklinikken på Rigshospitalet Glostrup.

”Vi mærker jo alle sammen ting fra kroppen hele tiden. Men for mennesker med sclerose kan det være svært at finde ud af, om det, de mærker, er normalt eller farligt. Derfor kan sclerosepatienter være tilbøjelige til at bruge kroppen mindre,” påpeger Signe Gro Kristensen, der oplyser, at sclerosepatienterne får nemmere ved at styrke nervebanerne og kropsbevidstheden med yogaøvelserne.

”Med yogaøvelserne får patienterne nemmere ved at skelne de kropslige indtryk, som er normale fra de kropslige indtryk, som er farlige,” siger hun og tilføjer: ”Derfor er det vigtigt for mig at finde nogle yogaøvelser, som er tilpasset den enkeltes niveau.”

YOGA ER SPIRITUELT

Signe Gro Kristensen har i mange år haft en interesse for yoga. Med de seneste års forskning ser hun nu yogaens gavnlige effekt hos både raske og syge. ”Yogaen kan noget som den traditionelle behandling ikke kan, selvom den medicinske behandling har gjort store fremskridt de sidste 20 år,” siger hun.

Sclerose kan således ikke kureres. Der er kun mulighed for at dæmpe dens udvikling. Det betyder, at patienter med sclerose fortsat kan opleve motoriske og sansemæssige udfordringer alt afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Symptomer kan påvirke den enkelte patients livskvalitet. ”Yoga kan noget andet end andre behandlingsformer. Yogaen giver en større kropsbevidsthed. Det kan modvirke den angst, som mange patienter har for at bevæge sig,” siger Signe Gro Kristensen.

Hun støttes i denne opfattelse af det lægefaglige team på Scleroseklinikken på Rigshospitalet i Glostrup. Her gør lægerne det også klart, at den medicin- ske behandling og yoga kan understøtte hinanden og give mange patienter et bedre liv med deres sygdom.

Derfor har Signe Gro Kristensen. Yogainstruktør og sclerosesygeplejerske på Scleroseklinikken Rigshospitalet Glostrup startet pilotprojektet, hvor mennesker med sclerose tilbydes gratis yoga.

Hendes video-tutorials kan findes på denne hjemmeside: http://mssagen. dk/yoga.php klinikken givet patienterne adgang til en times yoga om ugen.

”Yogaen foregår i hold, så patienterne kan spejle sig i hinanden og se, at andre også kæmper med nogle øvelser. De kan se fremskridt hos dem, der har været i gang i længere tid og dele erfaringer,” påpeger Signe Gro Kristensen, der henviser til de positive erfaringer, som sclerosepatienter tidligere har haft ved at tage på yogaophold i Indien.

I Indien og hinduismen var formålet med yogaen at opnå den højeste tilstand af salighed gennem moralske forskrifter, åndedrætsteknikker og kropsstillinger. På Scleroseklinikken i Glostrup er der til gengæld ikke noget højere religiøst eller moralsk formål med øvelserne. Men Signe Gro Kristensen ser også en grad af spiritualitet i det, hun laver med sine patienter. Hun mener nemlig, at der kan være noget spirituelt i at blive ”grounded”, som hun udtrykker det – og komme tilbage til kroppen.

NY FORSKNING

Forskningschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard, ser ligeledes et stort potentiale i yoga for sclerosepatienter. ”Der er ingen tvivl om, at vi kan se, at yogaen har en positiv indvirkning på personer med motoriske og sansemæssige udfordringer,” siger Lasse Skovgaard, som gør opmærksom på, at mennesker med sclerose ofte har lavere livskvalitet end personer med mange andre kronisk syge.

Scleroseforeningen har været med til at igangsætte yogaprojektet på Rigshospitalet Glostrup og allerede nu ses der store muligheder i at forske i virk- ningen af yoga. Foreningen fik i sommer bevilget godt én million kroner til et stort projekt. I projektet vil forskerne undersøge sammenhængen mellem brug af læge- ordineret medicin, kost og yoga blandt sclerosepatienter. Allerede nu står det klart, at disse erfaringer vil komme både sclerosepatienter og mange andre til gode.

FLEST KVINDER

Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på 20 år. Det betyder, at godt 16.000 danskere i dag har sclerose. Det gør samtidig Danmark til det land i verden med den tredjehøjeste forekomst af sclerose målt pr. 100.000 indbyggere. 2 ud af 3 nye tilfælde i Danmark er kvinder. Samtidig får de fleste sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år. Sclerose kan ikke kureres, men den medicinske behandling har gjort en stor forskel for patienter med sclerose siden årtusindeskiftet.

Ingen af behandlingerne kan endnu helt stoppe den neurodegenerative proces. Det betyder, at patienter med sclerose kan opleve motoriske, sensoriske og kognitive symptomer. Altså symptomer som på forskellig vis kan påvirke den enkelte patients livskvalitet.

 

2019-08-30T20:02:18+00:00Udvalgte A, Øvelser|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.