VINTEREN ER PÅ VEJ

//VINTEREN ER PÅ VEJ

VINTEREN ER PÅ VEJ

Det sene efterår i november er tid til at tage vejrvarsler, finde ravskatte og høste strandens hårdføre c-vitaminer.

November kommer af det latinske “novem”, der betyder ni. Det er den niende måned efter den gamle romerske kalender, hvor året begyndte i marts. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, og det var almindeligt kendt, at det slagtede svins milt i denne tid kunne fortælle særdeles meget om den kommende vinters vejr. Vejrvarsler er der flere af i november: Hvis der på Alle Helgens Dag 1. november er kulde og sne, varsler det en lang og kold vinter. Og vinteren bliver streng, hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens Dag. En mild Mortens Aften varsler ifølge gammel folketro en hvid jul.

HAVTORN, RAV OG BLÆST Ved kysten står havtornen og stråler smukt med de orange bær, der også kaldes Nordens citroner. Ét enkelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. I øvrigt er bærrene fine at bruge til at lave marmelade og kryddersnaps af. Busken er hårdfør og var en af de første planter, der voksede her i Norden efter istiden. Bærrets navn stammer fra plantens vækst ved kyster og på grund af dens skarpe torne, der gør det svært at plukke bærrene fra grenene. Et godt tip er at fryse bærrene på grenene, så kan de nemt pilles af. Når bærret fryses forsvinder lidt af syrligheden, så det bliver mildere i smagen.

HAVETS GULD Efterårsstorme skyller rav frem på stranden, og netop nu er det bedste tidspunkt at gå tur langs stranden og finde rav. Her er havet koldest og har den bedste opdrift til at bære ravet ind på stranden. Rav er hærdet harpiks og en hilsen fra urtidens fyrreskove. Holder man rav op i lyset, kan man ofte se et flot mønster eller måske et insekt, der blev fanget af den klistrede harpiks for millioner af år siden. Rav er lettere end sten og har en mere hul lyd, når man slår det let mod tænderne. Det bliver skyllet op på stranden sammen med det øvrige opskyl af tang og skaller. Det er i dette opskyl, man skal lede. Rav kan have forskellige farver fra gult til orangerødt. En stor del af det rav, der findes herhjemme, er gulligt og har altså ikke nødvendigvis den rødbrune farve, de fleste forbinder med rav.

EN VANDRETUR HOLDER VÆGTEN NEDE Det er altid rart med en god travetur ved havet. Blot en halv times gåtur dagligt i et raskt tempo nedsætter risikoen for stress og bremser overvægt. Gåture er en motionsform, der sjældent giver skader og overbelastninger, og det er især fedtet omkring de indre organer (også kaldet det farlige fedt), der reduceres, når du går.

2018-12-02T23:59:04+00:00Naturen kalder i november|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.