Vi skal fejre os selv – og spise gulerødder til!

/, Udvalgte A/Vi skal fejre os selv – og spise gulerødder til!

Vi skal fejre os selv – og spise gulerødder til!

Til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio. Privat har de dannet par siden 1986. Dorte Fals holder af løbeture og vinterbadning, mens Klaus Bundgård Povlsen ikke kunne drømme om noget værre. Men de deler kærligheden til tv-mediet, den gode økologiske mad og lysten til at fejre alle livets store og små sejre.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO JOHN EHBRECHT

Når de toner frem på skærmen, er de veltalende og professionelle. Knap så korrekte er de, når kameraerne slukkes. Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen larmer en del, bander alt for meget og elsker at have det festligt, og så kunne ingen af dem undvære de daglige 20 kilometer på cykel til og fra deres fælles arbejdsplads. Man kunne også fristes til at tro, at TV-AVISENS Klaus Bundgård Povlsen og Penge’s Dorte Fals har fundet kærligheden på arbejdspladsen, som det er sket for så mange andre kendte par.

Men det kunne ikke være mere forkert. Faktisk var det nogle fælles venner, som førte dem sammen under det københavnske karneval for godt 30 år siden, længe før de blev kollegaer på Danmarks Radio. Klaus Bundgård Povlsen var dengang på BT, og Dorte Fals sad i Sparekassen SDS, og ved første øjekast var det nok ham, som bedst kunne mærke kemien forplante sig i de brasilianske sambaryt- mer. Den lune majaften i 1986 endte positivt, Dorte gav ham den nye fyr en chance, og siden da har de været nærmest uadskillelige.

DRØMTE BEGGE OM TV

Der skulle dog lige et par forskellige arbejdspladser til, før de havnede i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio sidst i 90’erne. Klaus Bundgård Povlsen havde forinden 10 år på Politiken, før han kom til DR, hvor han først var reporter og siden vært på Indefra, Debatten, Kontant og til sidst TV-AVISEN, som var en drengedrøm for ham at blive.

I lejlighedskomplekset i Lyngby, hvor han voksede op i 60’erne, var der to små ruder i en dør i opgan- gen, og der blev ivrigt leget ”fjernsyn” med vennerne, da de var helt små. Dorte Fals’ vej til DR var lidt mere snørklet. Hun måtte i øvrigt toppe sin uddannelse som jurist op med et halvt års journalistik på Journalisthøjskolen i Århus, før hun kunne bevæge sig fra pressejob i banksektoren over i medieverdenen, som hun brændte for at arbejde i. Og hun ville bare ind og lave TV. Det vidste hun. Det blev stillingen som sportsjournalist på Kanal 2, der endte med at bane vejen for hendes videre TV-karriere, på trods af, at hun ingen særlig interesse havde i sport.

”Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua, som dengang styrede Kanal 2 sammen med Stig Hasner, syntes det var interessant, at der var en cand. jur., der gad at sidde og læse sportsnyheder op tidligt om morgenen. Hende måtte han se, så jeg blev kaldt til en skærmtest og fik jobbet,” fortæller Dorte Fals.

KØRTE SUR I LEDERJOB

Efter en periode på Kanal 2 blev hun ansat på det dengang nystartede TV2 Lorry, hvor hun både fik afprøvet sig selv som reporter, chef og studievært, før hun fik tilbudt en stilling som chef for DR’s tv-kulturprogrammer i 1999. Den udfordring sagde hun ja til, og det endte i bogstaveligste forstand med at blive lidt af en udfordring for Dorte Fals og Klaus Bundgård Poulsen, som i mellemtiden også havde fået de to Jeg kan bare ikke undvære motion, og døtre, Katinka og Emma.

”Det var en periode med ups and downs. Det var spændende at være chef for personligheder som Ole Mikkelsen og Piet van Deurs, men det der med at sidde i møder, have styr på budgetterne og finde ud af, hvad alle de andre skulle lave af sjove programmer, det var ikke så fedt”, fortæller Dorte Fals ærligt om de fire år i chefstolen for kulturstoffet.

”At have lederansvar i så stor en organisation som DR er virkelig benhårdt,” tilføjer Klaus Bundgård Povlsen med respekt i stemmen, ”for det er svært at følge med i, hvad de ansatte laver.” ”Som chef er noget af det vigtigste at have overblikket over, hvad medarbejderne laver, og give dem feedback, og det var lige før, det ikke var muligt dengang på grund af alt for mange andre opgaver”, fortsætter Dorte Fals, som slet ikke tør tænke på, hvor pressede ledere og mellemle- dere i landets større organisationer må være i dag.

” jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik.”

 

Det blev en af døtrene, som i starten af 00’erne fik sat en stopper for Dortes karriere som chef, og set i bakspejlet ved Dorte Fals godt, at hun var enormt ophængt. ”En af mine døtre kom hen til mig en dag, jeg sad ved compu-teren, og sagde: ”Mor. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er hjemme, så er du smadder sur””. ”- Ja, eller skide sur,” udbryder Klaus Bundgård Povlsen i et grin, og tilføjer: ”Dorte er fra Amager, så jeg har måttet vænne mig til, at vi bander meget herhjemme”, indrømmer han om tonen i familiens hjem nordvest for København.

ALT SKAL FEJRES

Klaus mener helt grundlæggende, at det er vigtigt at fejre sig selv og hinanden. Sådan er han vokset op. ”Du har også ry for at larme meget,” udbryder Dorte Fals, om sin mand, hun til daglig deler nyhedsbygning med i DR Byen.

”Godt nok sidder han på 2. sal og jeg sidder på 3. sal, men jeg kan sagtens høre, når Klaus er på arbejde,” griner hun og pointerer, at de begge elsker at være omgivet af sjove og inspirerende venner og kollegaer.

Så det blev også fejret med bobler og jubel, da Dorte, efter datterens opsang tilbage i 2003, sagde nej tak til yderligere forfremmelse og mere ansvar, for i stedet at komme tilbage på skærmen. Det bliver jobbet som vært på DR2’s Temalørdag, som falder ned i hendes turban. ”Verdens fedeste job”, som hun selv kalder det. Blandt andet bliver hun i 2006 kastet ud i at skulle løbe New York City Marathon med sendeud- styr på, for at seerne kan følge strabadserne. Fire måneders intens træning op til selve maratonet bliver også fulgt tæt.

Selve udfordringen kom sig af, at Dorte Fals arbejdede sammen med journalisten Anders Stahlschmidt, som på daværende tidspunkt var helt bidt af en gal maratonløber, og processen med ham var ekstremt spændende. ”Godt nok har jeg løbet, siden jeg var en 18-19 år,” fortæller Dorte Fals, ”men aldrig decideret langt. Så at prøve at repræsentere almindelige motionister i en Temalørdag og dokumentere, hvordan det er at træne sig op til et maraton, det var enormt interessant, fordi det ikke kun er personen, som løbetræner, der er dybt involveret i projektet, det er hele familien, som bliver påvirket af den megen træning.”

SKADER OG SKAVANKER

Til spørgsmålet om Klaus Bundgård Povlsen ikke på noget tidspunkt i processen fik lyst til at løbe med, er svaret klart: ”Nej, puha. For mig har løb altid været nødvendig træning, for at få en grundkondition til at kunne lave det, jeg synes er sjovt. Eksempelvis tennis og fodbold, som jeg har dyrket meget,” siger han.

Fodbolden har han dog lagt på hylden efter en omfattende knæskade, som krævede en operation, men tennis har knæet formået at holde til trods lægernes anbefalinger om at holde sig til svømning og cykling. Dorte Fals har til gengæld holdt løbetræningen ved lige og deltager hvert år i Eremitageløbet i Dyrehaven, som er godt 13 kilometer langt.

Hun synes dog, at maratonløb er for belastende: ”Når du når ud på de godt 30 kilometer, får du en fornemmelse af, at det tærer på knoglerne. Jeg fik også en skade i min fod under maratontræningen, så jeg har ikke kunnet løbe de meget lange løb”.

Klaus Bundgård Povlsen kender også Eremitageruten, som han i teenageårene ofte fulgte, når konditionen skulle pudses af eller hvalpefedtet udfordres. Men allerede dengang kunne knæene mærkes, og efter et lægetjek fik han da også at vide, at de flade og udtrådte gummisko, som han altid tog ruten i, nok ikke var så hensigtsmæssige for leddene.

MOTION UDEN FANATISME

Familien har altid – uden egentligt at føle, at de dyrker det – haft idræt inde på livet. Deres yngste datter Emma på 22 år går da også på en idrætshøjskole i øjeblikket, selvom familien har et afslappet forhold til motion.

Det aktive liv er noget, Dorte Fals har bragt ind i familien. Hendes far var atletikudøver som ung og blev senere idrætslæge for OL-holdet og var med dem rundt fra ’68 og 30 år frem. Omvendt er Klaus Bundgård Povlsen opvokset hos forfatter-forældre med et intellektuelt fokus, hvor motion var mindre vigtigt, på trods af at faderen som ung dyrkede landevejscykling på eliteplan.

”Vi er absolut ikke fanatiske,” pointerer Dorte Fals, som godt kan fornemme, at de virker meget aktive. ”Jeg kan bare ikke undvære motion, og jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik. Men det at bevæge sig i det hele taget, det giver noget livskvalitet. Vi cykler begge to på arbejde, selvom vi har en bil, men den kunne vi ikke drømme om at tage,” siger hun.

”I morgentrafikken, som Dorte tit er ude i, tror jeg også, det er hurtigere at tage cyklen gennem København,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som selv ofte møder lidt op ad formiddagen. De har dog begge varierende arbejdstider, hvilket også gør det svært at gå til holdtræning på bestemte tidspunkter. Sommetider spiller han lidt formiddagstennis med nogle venner, mens hun hopper med på et udendørs gymnastik- hold i Fælledparken, som hedder Friskis og Svettis, hvor man træner med, når det lige passer ind.

Klaus Bundgård Povlsen indskyder lige, at TV-fodbold er hans foretrukne sportsgren, og navnligt bliver der råbt og gestikuleret foran skærmen hjemme i stuen, når favoritklubben Tottenham går på grønsværen, hvis han og den øvrige fanklub fra nyhedsredaktionen ikke er rejst til England for at heppe på tæt hold, som de kan finde på et par gange om året.

AFSTAND TIL NYHEDER

At der er god stemning på redaktionen og i hjemmet står i skarp kontrast til meget af det indhold, Klaus Bundgård Povlsen og hans kollegaer til dagligt sidder med. Men fordi graden af seriøsitet er så høj, kræver det også, at der kan grines, bandes og larmes ind imellem. ”Det journalistiske produkt skabes jo af et stort team, hvor vi alle har et fælles ejerskab for det, der bringes i TV-AVISEN,” fortæller Klaus Bundgård Povlsen og fortsætter:” I England har jeg besøgt tv-stationer og oplevet, at nyhedsværten får stukket et manuskript i hånden kort før udsendelsen, og så kunne man jo lige så godt hyre en skuespiller.”

Klaus Bundgård Povlsen kan dog sagtens blive påvirket af al den terror og elendighed, han skal servere for seerne på mest spiselig vis, og som han siger: ”Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.”

Det har især været terroraktionen i Nice, som har bidt sig fast i hans erindring, den lille krølhårede dreng fra Aleppo, som er reddet ud af ruinerne, et druknet flygtningebarn på en græsk strand eller senest vandscooter-ulykken i Københavns Havn for nylig. ”Man opbygger et skjold, men det bliver altså perforeret af nogle historier, og det har nok at gøre med, at det er så tilfældigt, at det ikke er ens egne børn, det går ud over” fortæller han med seriøsitet i stemmen.

”Man er jo nødt til at være professionel,” pointerer Dorte Fals, ”for det nytter ikke at sidde dér og føle med. Når man er på vagt, skal der være en distance og et filter.” Men det er ikke, fordi han undgår nyheder, når han har fri. Tværtimod har Klaus Bundgård Povlsen siden barnsben interesseret sig meget for verdenshistorie, politik og verdensbilledet i det hele taget, så fritiden går meget med at holde sig opdateret.

DORTES PENGE

I år har Dorte Fals haft 10 års jubilæum som studievært på Penge, og derfor er hun naturligvis også blevet konfronteret med spørgsmål om sin egen privatøkonomi et hav af gange. Selv er hun ikke storforbruger, men prædiker hverken for det ene eller det andet. ”Programmet Penge handler om at klæde seerne på og give dem gode råd, men det er aldrig noget med, at ”du SKAL gøre sådan og sådan”,” siger Dorte Fals om det populære program, hun også sidder lidt på nåle for at nå ud at filme til i dag.

”Men Klaus er faktisk ret god til at prutte,” indskyder hun og fortæller, at når der skal købes bobler hos vinhandleren, så er det ikke uden, at der er givet en god mængderabat.

”Jeg kom på Penge ved et tilfælde,” fortsætter hun: ”De manglede en vært, og jeg var lige færdig med at lave Temalørdag, og værten på Penge blev syg, så hun droppede en Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.”

GÅTUR TIL DESSERT

Når aftensmaden skal på bordet er Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen ikke hellige. I det hele taget synder de jævnligt med flødeboller og champagnebobler. Mens Klaus Bundgård Povlsen planlagt skiferie med familien og trådte til. Èn udsendelse blev til to, tre og fire, og før hun så sig om, var hun fast inventar på programmet. For hende er det ikke kun privatøkonomien, og hvad man kan spare på f.eks. sin elregning, der er interessant, men det samfundsøkonomiske aspekt er også utrolig relevant og en af årsagerne til, at hun har holdt ved programmet, som ellers oprindeligt var et bredere erhvervsmagasin, end det er nu.

Selvom hun startede sin karriere i finanssektoren, er økonomi ikke hendes eneste interessefelt: ”Jeg kunne også godt lave noget om sundhed, kunst og kultur og samfundet i det hele taget,” fortæller Dorte Fals.

DE FÆLLES INTERESSER

Selvom parret hver især lægger meget energi i deres arbejdsopgaver, så holder de også af at lave ting sammen. De elsker at rejse og var fornylig i Berlin, som Dorte Fals nyder at tage til. Det var en rejse, Klaus Bundgård Povlsen havde foræret sin hustru i fødselsdagsgave. Senere på sommeren drager de også på en længere tur til Australien og Tasmanien, hvor deres ældste datter, Katinka, er udvekslingsstuderende på University of Tasmania i Hobart, hvor hun læser international journalistik

. ”Vi har altså ikke påduttet hende at blive journalist”, fastslår Dorte Fals. Når parret rejser sammen, går det meste af tiden med at snakke om det, de ser, og være nysgerrige på bylivet og menneskerne.

En gang imellem tager de til koncerter med ”de gode gamle”, og Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen har både oplevet Billy Joel i Madison Square Garden, elsker at få et godt stykke økologisk kød og så vidt muligt springe over det grønne tilbehør, så er Dorte Fals vild med grønt.

”Vi plejer at grine lidt af, at jeg spiser kødet, og Dorte spiser alt tilbehøret,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som prøver at få mere grønt. ”Det er nok en mandeting, og jeg kan faktisk godt lide grøntsa- ger, men jeg får det ikke spist. Men jeg tror inderligt på ”lidt af det hele”,” siger han. ”Vi har heldigvis råd til at købe økologisk, så det gør vi så vidt muligt, og det er også blevet billigere,” siger Dorte Fals, som gør det af hensyn til dyrene, miljøet og familiens eget ve og vel.

”Men vi er ikke vegetarer. Til gengæld er jeg brød-narkoman og så elsker jeg i øvrigt gulerødder,” griner Dorte Fals, som mener, de økologiske er blevet meget mere lækre inden for de seneste år. Familien slutter så vidt muligt aftenmåltidet af med en gåtur. Ikke nødvendigvis en lang en. ”Den behøver ikke at vare mere end ti minutter, men så får man lige energien op igen,” siger Dorte Fals og rejser sig fra stolen i spisestuen, for nu skal hun altså på arbejde.

 

DERES TRE SUNDE RÅD:

DORTE FALS:
Spis gulerødder hver dag
Få masser af frisk luft
Skab dit eget helle

KLAUS BUNDGÅRD POVLSEN:
Spis varieret
Drop hellighed, det stresser også mentalt.
Rør dig, nyd dig selv og fejr dig selv. Som de siger i Sverige: Du skal tygge på karamellen!

 

MERE OM DORTE FALS

Født i 1960 i København
Uddannet jurist ( cand. jur på Københavns Universitet 1985 )
Fik sin TV-debut i 1988 på Kanal 2
Har været vært på Penge siden 2007
Gift med TV-vært Klaus Bundgård Povlsen siden 1993
Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år

MERE OM KLAUS BUNDGAARD POVLSEN

Født i 1958 i Lyngby
Uddannet journalist
Har været journalist på Politiken i 10 år
Fik sin TV-debut i 1997 som reporter på TV-AVISEN
Har været vært på Indefra, Debatten, Kontant og TV-AVISEN
Gift med TV-vært Dorte Fals siden 1993
Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år

2019-06-08T16:41:53+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.