VI ER VILDE MED FLØDESKUM

Konditor Katrine Foged Thomsen og dessertkok Markus Grigo afløste sidste år Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen som dommere i programmet Den Store Bagedyst på DR1.
Allerede da Den Store Bagedyst blev sendt for første gang i 2012, drømte Markus om at blive dommer og at afgøre, hvem der præsterede de mest fantastiske kager.

Han har aldrig været bange for at tage chancer. Han tog selv initiativet og sendte sin ansøgning om at blive dommer. Kort efter blev han indkaldt til casting og fik hurtigt overbevist om, at han var den rette kandidat til at blive ny dommer på programmet. Det gjorde han så godt, at han nu har sat hul på en ny sæson af programmet sammen med medværtinden, Katrine.

Katrine er indehaver af kæden Grannys House, der tæller fem konditorier i Københavnsområdet, samt et lille bed & breakfast ovenpå butikken i Søborg.
Arbejdsliv og fritid flyder sammen for den driftige kvinde, som driver stederne sammen med sin mand og en ven. ”Det, at være sammen om det som ægtepar, er på godt og ondt.
Der er en gensidig forståelse for hinandens arbejde. Til gengæld lægger man det aldrig på hylden, heller ikke når man kommer hjem. Men det er blevet en livsstil og vi er ret hurtige til at tage hver vores ansvarsområde, så vi har fundet en god balance i det.”

Markus arbejder til daglig som fødevareteknolog i Aasted, et internationalt firma, som fremstiller anlæg, støbeforme og maskiner til chokolade- og kageindustrien. Hans primære funktion er at teste kundernes produkter på firmaets anlæg og rapportere om det.
”Jeg hjælper med produktudvikling og rådgivning. Aasted er en af de førende på markedet, når det gælder temperering og udvikling af nye metoder til at temperere chokolade. Så vi nørder helt vildt med chokolade og tester produkter fra hele verden. Det er super spændende,” siger han.
Tidligere har han blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og Jan Hurtigkarl & Co og ejet en bryllupskageforretning.

BLEV MIT KALD
I modsætning til Katrine har Markus besluttet sig for aldrig mere at være selvstændigt erhvervsdrivende. Han er glad for det, han laver nu. Ikke mindst fordi det giver ham mere fritid.
”Jeg arbejder 8-16 og har fri i weekenderne, det er fedt.
Men når det er sagt, så har jeg da tænkt: hvad nu hvis? Altså, hvad nu hvis firmaet lukker og Bagedysten stopper samtidig?
Man kan jo aldrig vide, hvad der sker. Har jeg så lyst til at blive selvstændig? Måske, men så skal der nok produceres is. Jeg har tidligere haft en isproduktion i en del år, og det har jeg altid elsket.” Katrine er vokset op med god mad og lærte tidligt at sætte pris på kvalitetsråvarer.
Hendes bedsteforældre drev en kro i Viborg. ”Min morfar var en gudbenådet kok og en firstmover der i 80’erne stod og flamberede bøffer i cognac ved bordene. Folk kom langvejs fra for at spise på kroen, og selvom vi ikke spiste den mad, gæsterne fik serveret, gav det mig en bevidsthed omkring råvarer og kvalitet.”
Hendes mor arbejdede som tjener og hun tjente selv lommepenge på at vaske op. Hendes drøm var at blive guldsmed, men hun kunne ikke få en læreplads, så i stedet var planen at søge ind på Kolding Kunsthåndværkerskole. Som forberedelse til det, gik hun på tegneskole i Silkeborg. ”Skæbnen ville, at jeg en dag gik ind i et lille bitte bageri og købte en bolle. De havde et skilt i vinduet med konditor
søges, og så tænkte jeg: det prøver jeg!
Det forenede faktisk min interesse for mad med kreativiteten og kunsthåndværket. Jeg spurgte, om de kunne bruge mig, og så begyndte jeg dagen efter. Siden blev det et kald for mig,” siger hun.

OPVOKSET I FATTIGDOM
Katrine var konditorlærling i butikken i knap et år, før hun flyttede til København og fik læreplads i Kransekagehuset. Mens hun blev konditor ved et tilfælde, vidste Markus tidligt, hvad han ville.
Han voksede op i et fattigt hjem, hvor mad bare var noget, der skulle mætte de to voksne og seks børn, som familien bestod af. Men det var altid hans drøm at arbejde med mad.

”Siden jeg som barn så TV-programmet ’Essen wie Gott in Deutschland’ (Spis som Gud i Tyskland, red.) har jeg villet være dessertkok. Jeg var betaget af farverne og formerne på kagerne.
Og så fik jeg nok også lyst til at arbejde med mad, fordi min mor er så dårlig i et køkken,” griner han.

Markus er født og opvokset i den midttyske delstat Hessen. Her boede han med sin mor, far og fem søskende. Familien flyttede meget rundt og det var svært for Markus at få skabt
stabile venskaber.
”Mine søskende og jeg blev både mobbet, fordi vi var tilflyttere og fordi vi var fattige. Vi havde ikke penge til nyt og smart tøj. De andre i skolen sagde altid: ’der kommer Grigoerne’,
mens de kiggede hånligt på os.”
”Da jeg var barn, sagde mine søskende, at de ville skifte vores efternavn ud, når de blev gift. Men jeg har haft til mål at gøre navnet til noget positivt”, fortæller han og er stolt over, at det er lykkedes.

Arbejdet med mad blev også hans vej ud af fattigdom. Efter sin eksamen rejste han som 18-årig til London for at blive konditor på det fine hotel Royal Lancaster, og lavede kager til blandt andre Prinsesse Diana. Men efter et år i London mødte han en dansk pige og rejste med hende til Viborg. ”Jeg arbejdede på et tidspunkt på en lille restaurant på Gråbrødre Torv. Vi var én tjener og én i køkkenet, og vi lavede blandt andet mad til dem, der boede i opgangen. Så hver aften rendte jeg op ad trapperne med mad. Det var slet ikke mig.
Så en aften sagde restaurantchefen: Markus, det her går ikke. Og jeg sagde: Nej, det har du ret i. Og så blev jeg fyret,” fortæller han.

REJSTE VERDEN RUNDT
Det spillede også en rolle for Katrines opvækst og hendes madglæde, at familien tog på lange rejser og mødte fremmede kulturer. Familien sparede op i fire-fem år og tog derefter et år fri for at rejse ud i verden. ”Vi har nærmest været verden rundt og min mor brugte de indspark, hun fik udefra i sin madlavning, når vi var hjemme. Hun kunne godt lide at lave både indisk og mexicansk, mens min morfar mere stod for det klassiske danske og franske køkken.”
I Markus’ barndomshjem, hvor han var næstyngst i flokken, var der hverken god mad eller ferierejser på menuen.

”Vi børn blev sendt på ferie nogle gange uden vores forældre. Vi kaldte det kur, men det var en slags feriekoloni. Hver eneste gang, vi skulle af sted, protesterede jeg. Jeg ville blive hjemme. Men det blev altid hyggeligt og sjovt efter en uge. Der var masser af kammerater og leg.”

ET HEFTIGT TEMPERAMENT
Markus er åben om sine dårlige minder fra barndommen. ”Min far var voldelig og slog os børn med både træpinde, sko og knytnæve. Engang kastede han vores fjernsyn ud ad vinduet, og det eneste jeg kunne tænke var: hvornår er det mig, han kaster samme vej?”
Fra en tidlig alder ønskede Markus bare at komme hjemmefra. Hans tre ældre søskende havde han ikke et tæt forhold til. Heller ikke til lillesøsteren, som er den eneste af de seks søskende, der har kontakt med forældrene i dag. ”Det, vi andre oplevede i vores barndom, var stilnet lidt af, da hun blev født,” fortæller han. Han var mest sammen med sin halvandet år ældre bror, som også er den, han har mest kontakt til i dag.

Det opfarende temperament kan Markus godt genkende hos sig selv, selvom det er hans gemytlige side, vi ser hver lørdag aften, når han bedømmer kager sammen med Katrine. Markus betegner sig selv som meget tysk: nøjagtighed, præcision og stor tålmodighed.
Egenskaber, der er vigtige i kokkefaget. Han har til gengæld skullet arbejde med sit temperament.
”Jeg er normalt en positiv person, der griner meget. Men jeg kan godt, en sjælden gang i mellem, blive hidsig og smække med døren. Man er ikke i tvivl om, når jeg bliver sur”, fortæller han og uddyber:
”I kokkefaget råbte og skreg jeg. Jeg følte, det var en nødvendighed at være hård, men retfærdig. Jeg har også banket en kop ned i gulvet, der smadrede i tusinde stykker.
I de år jeg arbejdede på Søllerød Kro, havde jeg ry for at være hård og ubarmhjertig.” Han har dog fået styr på sit temperament. ”Det bedste for mig er at gå for mig selv, når jeg er oppe at toppes med én, og tænke over, hvad jeg har sagt. Så bliver jeg hurtigt rolig igen og tænker: Gud, jeg er sgu da en idiot.
Og går tilbage og siger undskyld. Men når jeg står i situationen, har jeg svært ved at stoppe op”, forklarer han.

I dag er han kendt for et stort smil og humor. Sådan som han også kan opleves i Den Store Bagedyst. Alligevel var nogle af deltagerne i starten lidt bange for ham, og oplevede ham som den strenge konditor. Det var han lidt ærgerlig over, for han vil gerne have, at alle føler sig godt tilpas. ”Min vigtigste rolle er at få folk til at føle sig godt tilpas, så folk ikke tænker, at jeg er den onde tysker”.
Han forsøger at komme med konstruktiv og positiv kritik, når han bedømmer kagerne i Den Store Bagedyst. ”Hvis folk laver noget, der er dårligt, skal de selvfølgelig vide det. For eksempel hvis de bager kransekagen for meget. Jeg pakker det ind på en pæn måde – men det er vigtigt, at de lærer noget.”

FOR MEGET FLØDESKUM
Både Katrine og Markus er slanke. Men deres måde at holde vægten er meget forskellig.
”Jeg må indrømme, at jeg ikke går sindssygt meget op i min vægt. Men jeg er til gengæld rigtig fysisk og går mellem 17.000 og 20.000 skridt om dagen på arbejdet. Jeg er ikke særlig dovent anlagt og er i vigør altid på en eller anden måde.
Det gør jo selvfølgelig, at jeg holder kroppen i gang. Kager er min hobby, jeg går op i det, jeg elsker kager, jeg elsker mad. Det skal bare gå hånd i hånd med, at man også motionerer. Alt med måde er mit motto, og jeg synes ikke, det gør noget, at man har et par kilo på sidebenene,” siger Katrine.
”Nemlig.

Du har ret,” indskyder Markus.
Selv løber han og træner i fitnesscenter fem gange om ugen. Han går også op i kampsport. Det kan han slet ikke undvære. ”Jeg er ikke sjov at være sammen med, hvis jeg ikke bevæger mig. Så det er bare nødvendigt.” I modsætning til Katrine har han fokus på at kontrollere sit indtag af mad. I det daglige sørger han for at få proteiner og energi til sin træning. Hans morgenmad består af havregrød, peanutbutter og banan.
Samtidig holder han sig fra kager i det daglige. ”Jeg går op i at holde min krop sund med god mad og træning. Jeg fodrer normalt ikke min søde tand. Jeg tænker meget over, hvad og hvor meget jeg putter i munden.” ”Men under Bagedysten giver jeg den hele armen. Der spiser jeg alt, hvad der er, og i de dage render jeg ikke rundt og tænker over, om jeg har spist for meget flødeskum”, fastslår han.

Læs mere om Katrine og Markus, hele interviewet og deres tre sunde råd.
Bestil Magasinet Sundhed+ her

2018-11-10T20:14:22+00:00Interview, November 2018|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.