UNDGÅ AT FORSTYRRE DIT INDRE UR I DEN MØRKE TID

//UNDGÅ AT FORSTYRRE DIT INDRE UR I DEN MØRKE TID

UNDGÅ AT FORSTYRRE DIT INDRE UR I DEN MØRKE TID

Der er mange af os, som har søvnproblemer i de mørke måneder, for godt nok kan det være svært at komme ud af sengen om morgenen, fordi det er koldt og mørkt udendørs, men det er faktisk sværere at få en god nattesøvn om vinteren end om sommeren. Sådan er det, fordi vi får mindre sollys og sidder mere indendørs i lyset fra vores computerskærm og el-sparepærer.

Magasinet Sundhed har talt med søvnekspert Torben Jager Petersen, som her giver os en række forklaringer på, hvad der kan ødelægge vores søvn og forstyrre vores døgnrytme. Fire ud af 10 danskere har søvnproblemer. Nogle af de mest almindelige årsager er computeren og kaffe før sengetid. Det er også meget udbredt, at vi ligger og spekulerer over vores arbejdssituation eller privatliv, før vi falder i søvn. ”I forhold til vores vintersøvn er det især det blå lys i computerskærme og el-sparepærer, som er med til at udskyde søvnen”, oplyser søvneksperten. Sollys hjælper på søvnen Det blå lys hæmmer hjernes produktion af melatonin, som styrer vores døgnrytme. Melatonin bliver dannet i hjernen, når det bliver mørkt og signalerer dermed, at det er tid til, at vi skal sove.
Uden stoffet tager det længere tid for os at mærke trætheden. Det har især konsekvenser for personer med søvnproblemer. ”Samtidig er det vigtigt for vores døgnrytmefunktion, at vi sørger for at komme ud i solen om vinteren, da solstrålerne kan hjælpe os med at danne mere serotonin, som fører til dannelsen af melatonin. På den måde forbedrer vi muligheden for, at vi kan få en god nattesøvn”, understreger Torben Jager Petersen.

Lyt til din hjerne Søvneksperten fremhæver, at vi har en forhøjet risiko for at få infektionssygdomme, hvis vi har mange søvnproblemer. Når vi har sovet en halv time, kommer vi over i en dyb søvn. Den dybe søvn sikrer, at hjernen bliver vedligeholdt funktionelt. Det er også i den dybe søvn, at vi udskiller væksthormoner og vedligeholder vores immunforsvar. Bliver vi ofte forstyrret i forbindelse med vores dybe søvn, føler vi os sjældent udhvilede om morgenen, og det er et af de første tegn på helbredsrisici. ”Vi skal lytte til vores hjernes søvnbehov og gøre alt, hvad vi kan for at få en stabil søvn. Vi har brug for at sove godt, da vores hjerner og kroppe forbruger energi hele døgnet. Det fører til, at der konstant bliver dannet adenosin, som er et restprodukt fra energiproduktionen”, fortæller Torben Jager Petersen.
Dårlig søvn kan skade hjernen I de vågne timer danner vi mere adenosin, end vi nedbryder. Det betyder, at der foregår en ophobning af adenosin i hjernen i løbet af dagen. Vi får reduceret mængden af adenosin, når vi sover, især når vi sover dybt. Det giver os et behov for at sove. Adenosinen kan give os ondt i hovedet, hvis vi får sovet for lidt. ”Et højt indhold af adenosin kan skade hjernen over længere tid. Det kan øge risikoen for at udvikle en række komplikationer herunder nedsat immunforsvar, stofskifteproblemer og tidligere udvikling af demens”, forklarer Torben Jager Petersen.

Heldigvis er hjernen meget mostanddygtig over for dårlige søvnperioder eller perioder med et højt stressniveau. Hjernen kan derfor restituere igen henover en periode med en god og stabil søvnrytme. Det betyder, at selvom vi en gang imellem har en nat uden søvn eller i en periode har for lidt eller dårlig søvn, har vi fortsat mulighed for at få reduceret mængden af adenosin. Dermed behøver stoffet ikke at få en skadelig virkning på hjernen. Bevidsthed skaber stabilitet Torben Jager Petersen understreger, at vi kan mærke det i kroppen, hvis vi har sovet for lidt og har brug for mere restitution. Det bidrager også til den kemiske balance i hjernen at tage en middagslur. “Vi skal fortsat overveje vores sovetidspunkter uanset, om vi har sovet til middag, da vi hurtigt kan komme til at opbygge en vane, hvor vi ignorerer vores sengetid”, oplyser søvneksperten. Vi skal være særligt opmærksomme på klokken om vinteren, hvor det er næsten lige mørkt ved aftensmadstid og om natten.

På den måde kan vores øjne let blive snydt af tidspunktet samtidig med, at vores indre ur er stabilt. Når vi ikke er kommet i seng til vores normale sengetid, vil vi ofte mærke en stærk træthed, som går væk igen efter halvanden time. Ifølge Torben Jager Petersen kan vi mere eller mindre ufrivilligt henover en måned træne vores indre ur til at ville starte søvnen sent om natten, hvis vi bliver længe oppe om aftenen. Det udvikler sig hurtigt til at blive en forstyrrelse i vores døgnrytme. Faste sovetider er bedst Hvis det skal lykkes os, at få kontrol over vores søvn igen og bevare de vigtige søvnperioder, skal vi helst gøre en indsats så hurtigt som muligt. Succesen afhænger af, om vi bliver bevidste om vores søvnforskydninger og lytter til vores indre ur.
Søvneksperten råder os til, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at have en stabil søvn og faste vaner. ”De fleste af os, kan undgå søvnproblemer ved at stå op, når vi ikke kan sove. På den måde vænner vi os til, at vi har en god søvnkvalitet, når vi ligger i sengen. Vi skal også være bevidste omkring vores sove- og sengevaner for at lade hjernen og kroppen restituere så meget som muligt”, siger Torben Jager Petersen.

2018-12-02T23:59:04+00:00Krop|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.