Træning og livslyst vandt over gigten

//Træning og livslyst vandt over gigten

Træning og livslyst vandt over gigten

Som 37-årig måtte Deedra Nielsen bevæge sig omkring med rollator, plaget afgigtsmerter. Men på trods af sin kroniske sygdom er hun i dag medicinfri og passeret trænerjob i en svømmehal

TEKST BIRGITTE AABO FOTO JOHN EHBRECHT

Deedra Nielsens liv var aktivt og fyldt med bevægelse, da hun var midt i 30erne. Hun arbejdede med rengøring i familiens firma, havde job ved siden af som fitness- og aerobicinstruktør og dertil tre hjemmeboende børn. Men pludselig ændrede hendes livssituation sig drastisk.

“Jeg havde haft smerter i ryggen og bækkenet igennem længere tid, men vænnede mig lidt til det. Nogle gange måtte jeg lægge mig ned på gulvet for at hvile ryggen og samle kræfter, mens jeg var i gang med et rengøringsjob,” fortæller den nu 44-årige Deedra Nielsen.

I 2009 havde hun ingen anelse om, at det var en gigtsygdom, der var på spil. Først da hun i forbindelse med en flyvetur oplevede, at hendes ene ben svulmede voldsomt op, blev hun nervøs og søgte læge. Hun frygtede, det var en blodprop, men intet tydede på, at den frygt var begrundet.

Lettelsen varede kun kort, for smerterne tog til i stedet for at svinde, og bredte sig til andre dele af kroppen. “Først fik jeg ondt i maven, så ryggen og knæleddene i sådan et omfang, at jeg ikke kunne gå. Jeg blev sendt hjem fra egen læge tre gange med besked om, at de ikke kunne gøre noget.”

En tidlig morgen var smerterne så voldsomme, at Deedra Nielsen ikke kunne holde det ud. Hun blev sendt på skadestuen og tjekket for blandt andet diskosprolaps. Heller ikke det led hun af, men til alt held blev en læge med gigt som speciale bedt om at vurderer hende, og han var ikke i tvivl; patienten skulle indlægges til nærmere undersøgelse.

5 gode råd fra Deedra Nielsen

  1. FIND DIN BALANCE MED SYGDOMMEN – RESPEKTER DEN, MEN LEV LIVET.
  2. VÆR AKTIV, ELLERS TAGER GIGTEN TIL.
  3. PRØV VARMTVANDSTRÆ- NING, DET ER GODT FOR FYSIK OG PSYKE.
  4. KEND DIN SYGDOM, SÅ DU VED, HVAD DU SELV KAN GØRE FOR AT HAVE DET BEDST MULIGT.
  5. BRUG GIGTFORENINGENS HOTLINE, HVIS DU HAR BRUG FOR OPLYSNING, RÅD OG STØTTE.

“Du får aldrig dit tidligere liv tilbage”

Lægerne fandt frem til, at Deedra Nielsen led af gigtsygdommen Morbus Becterew. Det fik hun at vide under en stuegang, hvorfra hun også genkalder sig en ublid besked om, at hun nu måtte indstille sig på aldrig at få sit aktive liv tilbage.

“Det var et kæmpechok. Jeg anede ikke, hvad Morbus Becterew var, men blev dybt fortvivlet over udsigten til et liv i smerter.” En sygeplejerske trøstede hende og kom med materiale, så hun kunne læse om sygdommen. Senere hos en anden læge fik hun forklaret, at sygdommen ganske vist er kronisk, og at hun skulle indstille sig på at livet ville være lidt anderledes, men ikke nødvendigvis for altid.

Aktiv på en ny måde

Selv om Deedra Nielsen allerede dyrkede meget motion, blev hun nu nødt til at tage hensyn til sin sygdom i sit valg af aktiviteter: “Med min viden om bevægelse, var jeg godt klar over, at det ikke nyttede noget at forholde mig i ro. Leddene skulle bruges. Omvendt var jeg ude af stand til at dyrke motion i begyndelsen, fordi de var så hævede. Jeg var meget påvirket af gigten, nærmest invalideret, så det var til tider svært at tro på, at jeg overhovedet ville nå dertil, hvor jeg kunne være aktiv. Det var en hård tid,” mindes Deedra Nielsen.

Hun var så dårlig, at hun var tvunget til at bevæge sig rundt med rollator tre måneder efter udskrivelsen. Det påvirkede humøret voldsomt. “Jeg var ivrig efter at komme i gang med træning, og fandt ud af, at det kunne lade sig gøre i varmtvandsbassin. Det var simpelthen så dejligt at komme ned i vandet og mærke, at jeg kunne bevæge mig frit og uden smerter. Det gav mig også psykisk et kæmpe løft.”

Træner i stedet for pensionist

Sådan fik Deedra Nielsen ideen til sin nuværende job. Hun ville være træner i vandgymnastik. Så da hendes kommunale sagsbehandler spurgte, hvordan hun så sin fremtid, havde hun et gennemtænkt svar parat. ”Til min store glæde var sagsbehandleren positiv, og det var de også i svømmehallen.”

Deedra Nielsen har i dag 17 timers flexjob i Nakskov Idrætscenter, hvor hun både træner raske og fysisk udfordrede. ”Det er en stor glæde for mig at lære andre om, hvad varmtvandstræning kan gøre for krop- pen, og samtidig favner træningen mig selv. Jeg kunne have valgt pension, men jeg vil meget hellere være i arbejde,” siger hun bestemt.

Siden 2009 har hun kun haft et enkelt tilbagefald. Ellers har hun klaret sig uden medicin. Det skyldes i høj grad de mange timer med træning i det varme vand, men også at hun har fundet en balance, som gør hende i stand til at leve livet aktivt, og alligevel passe på sig selv.

“Jeg har lært at tage hensyn til sygdommen, uden at overdrive. Når jeg virkelig smøger ærmerne op i haven eller går en lang tur i skoven, ved jeg, at prisen kan være nogle dage med hævede led. Den viden har jeg i baghovedet, så jeg vælger selv. Sygdommen styrer mig ikke,” siger Deedra Nielsen.

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og der findes over 200 forskellige gigtdiagnoser.Mest udbredt er slidgigt, leddegigt, urinsyregigt og forskellige gigtsygdomme i ryggen – blandt andet Morbus Bechterew. Slidgigt er en folkesygdom, som langsomt ødelægger brusk og led. Over 300.000 danskere har diagnosen.

Både mænd og kvinder rammes, nogle erhvervsgrupper rammes oftere, fordi de slider hårdt og vedvarende på bestemte led, f.eks. landmænd og elitesportsfolk. Arvelige anlæg kan spille ind. Sygdommen kan ikke helbredes, men lindres med træning, eventuelt vægttab og smertestillende midler.

Leddegigt er en betændelsesreaktion i leddene og skyldes ændringer i immunsystemet. Af de omkring 40.000 danskere, der er ramt, er de fleste kvinder over 40 år. Symptomer er hævede og smertende led samt i nogle tilfælde træthed, feber og vægttab. Leddegigt kan nedsætte kroppens bevægelighed, men ofte er det muligt at behandle sygdommen effektivt med medicin og aktiv livsstil. Både arv og livsstil, især rygning, menes at have indflydelse på udvikling af leddegigt.

Det er desuden muligt, at udefrakommende virus eller lignende kan fremkalde leddegigt. Urinsyregigt kendes som podagra, urinsyregigt i storetåen. Andre led kan angribes, blandt andet ankelled, knæled, håndled og fingerled. Sygdommen rammer oftest mænd og viser sig typisk med pludselige og voldsomme anfald af ømhed og smerte. Urinsyre findes i blodet, men hos nogle ophober urinsyren sig og giver anledning til sygdommen. Urinsyregigt kan behandles effektivt med forebyggende medicin og i nogle tilfælde livsstilsændringer.

Mere end 200 gigtsygdomme er kronisk og kaldes også rygsøjlegigt. medfører smerter og stivhed i lænden og indebærer mindre bevægelighed. kan også påvirke brystben og bækken. opdages oftest i 20-30 års alderen. Nyere forskning tyder på, at arvelige forhold spiller ind. indebærer ofte både gode og dårlige perioder, hvor gigten flammer op. Kræver daglig træning for at holde leddene bevægelige. Dog med måde.

2019-06-03T06:44:19+00:00Kend din krop|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.