TIL KAMP FOR RYGGEN

//TIL KAMP FOR RYGGEN

TIL KAMP FOR RYGGEN

Ondt i ryggen er en folkesygdom. Syv ud af 10 danskere får rygsmerter en eller flere gange i livet. Og i løbet af et år vil op mod halvdelen af alle voksne danskere have oplevet smerter fra ryggen. Så hvis du er plaget af ondt i ryggen, er du ikke den eneste.

Træn din ryg derhjemme. Du kan sagtens styrke din ryg derhjemme, hvis du har problemer med ondt i den nedre del af ryggen, også kaldet lændesmerter. Der findes flere gavnlige øvelser, du kan lave i stuen. Du behøver altså ikke nødvendigvis skulle ud af døren til et træningscenter. Træner du derhjemme, er det også lettere at få passet det ind i hverdagen. Træning kan både være med til at forebygge og bedre smerterne i lænden. Ondt i ryggen er oftest ufarligt Det er oftest helt ufarlige tilstande, der giver ondt i ryggen. Men det bør du selvfølgelig have afklaret, inden du begynder at træne selv. Er du i tvivl, så tal med din læge. Særligt hvis du er over 50 år og normalt ikke har rygsmerter, bør du kontakte lægen ved nyopståede smerter. Man kan som regel ikke sige med sikkerhed, hvorfor rygsmerterne er opstået. Årsagen til lændesmerter er typisk overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd, også kaldet lumbago, lændehold eller ”hekseskud”. Her er fysisk aktivitet og træning ofte den bedste kur.

Brug evt. instruktionsfilm Der er mange steder, du kan finde gode rygøvelser, eller få vist hvordan man udfører dem. Men brug troværdige hjemmesider eller uddannede instruktører, så du er sikker på, at du får den bedste hjælp og vejledning. Patienthåndbogen på sundhed. dk har f.eks. et træningsprogram, der består af ni små øvelsesfilm for lænderyggen. Øvelsesfilm på nettet har den fordel, at du kan se øvelsen på din computer eller tablet derhjemme, og at du kan se øvelsen udført af en fagperson. Du kan også se øvelsen ligeså mange gange, du har brug for, indtil du kan huske den og er sikker på, at du gør det rigtigt selv. Træning lønner sig Det tager tid og kræver mod og udholdenhed at komme i gang med træningen, hvis man har ondt i ryggen. Men det kan betale sig på den lange bane. Regelmæssig træning fører nemlig til bedre blodgennemstrømning i muskler og sener, så kroppen bliver bedre til at reparere sig selv. Og hellere lidt træning end slet ingen.

GODE RÅD VED ONDT I LÆNDERYGGEN Lig ikke for lang tid i sengen, det svækker muskulaturen og forsinker helingen. Du kan evt. tage den lidt med ro og anvende smertestillende medicin de første par dage, mens smerterne er mest intense Brug din ryg. Du bør genoptage normale aktiviteter så tidligt som muligt, selvom det fortsat gør ondt. Smerterne er i denne sammenhæng et tegn på, at du bruger den skadede del af ryggen. Aktivitet er vigtigt for at forhindre, at ryggen bliver helt stiv. Jo tidligere man kommer i gang, jo hurtigere bliver man rask Træn din ryg, så snart de værste smerter er ovre. Lav gerne både motionstræning og fysisk aktivitet som svømme-, gå- og cykelture og øvelser for at styrke mave- og rygmuskler.

2019-01-13T23:59:47+00:00Din krop|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.