SYGEFRAVÆR KAN SKYLDES STRESS OG DÅRLIG SØVN

//SYGEFRAVÆR KAN SKYLDES STRESS OG DÅRLIG SØVN

SYGEFRAVÆR KAN SKYLDES STRESS OG DÅRLIG SØVN

Ny forskning peger på flere gode forklaringer til det store sygefravær blandt ansatte, der oplever mobning.

To nye undersøgelser, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet i samarbejde med Københavns Universitet, slår nu fast, at medarbejdere, der føler sig mobbet, er meget mere væk fra jobbet end andre. Faktisk har de mobbede cirka dobbelt så meget langtids-sygefravær som andre ansatte. Samtidig viser undersøgelserne, at 11 procent er udsat for mobning dagligt, ugentligt, månedligt eller af og til. “Mobning er meget dyrt. Både for samfundet, arbejdspladsen, kollegerne og den udsatte. Derfor skal vi have fokus på forebyggelse, men også på at hjælpe dem, der har været udsat for mobning,” siger Åse Marie Hansen, professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og fast tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFA, Åse Marie Hansen står bag den ene af undersøgelserne, som har fokus på sammenhængen mellem mobning, stress og sygefravær. Hun og kollegerne peger på, at mobning kan have konsekvenser i form af søvnproblemer og stress, og at det er en del af forklaringen bag sygemeldingerne. “Er man stresset, sover man dårligere, og kan man ikke sove, kan man blive stresset. Så tingene hænger sammen. Men som noget nyt har vi prøvet at finde ud af, hvad det egentlig gør ved os, når vi oplever mobning,” siger Åse Marie Hansen.

INDSATS BETALER SIG 4.500 medarbejdere, som har følt sig mobbet inden for det seneste år, har blandt andet svaret på, hvor ofte de har følt sig uden indflydelse på væsentlige ting i deres liv i løbet af de seneste fire uger. Og hvor ofte de har oplevet medgang i løbet af de seneste fire uger. Samtidig har forskerne fulgt sygefraværet et år efter, deltagerne har følt sig mobbet.

I den anden undersøgelse er 7.650 beskæftigede, som har oplevet mobning på jobbet, blandt andet blevet spurgt om seks forskellige tegn på dårlig søvn. Samtidig er sygefraværet blevet fulgt af forskerne i to år efter mobningen fandt sted. Den nye viden er vigtig at huske på i indsatser over for dem, der har oplevet mobning. Det mener lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Kirsten Nabe-Nielsen, som står bag den undersøgelse, der har fokus på mobning, søvn og sygefravær. “Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er det, der foregår på arbejdspladsen, der er problemet, men at mobningen kan medføre for eksempel dårlig søvn. Det kan gøre det sværere for den person, det er gået ud over, at få gavn at de indsatser, der bliver sat i gang,” siger hun.

TO UNDERSØGELSER OM MOBNING To nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet har kortlagt sammenhængen mellem mobning, stress, søvnproblemer og sygefravær. Undersøgelserne bygger på data fra forskellige kilder. Oplysninger om mobning, stress og søvnproblemer er hentet fra det såkaldte PRISME-projekt, der er en stor dansk undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og helbred. Oplysningerne om sygefravær stammer fra forskningsregistret over Sygedagpenge og Sociale ydelser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. Undersøgelsen om mobning, søvnproblemer og sygefravær trækker desuden på oplysninger fra projektet ”Samarbejde og arbejdsklima – Forebyggelse af mobning og konflikter på arbejdspladsen”, der er en undersøgelse blandt 3.363 medarbejdere på 60 offentlige og private arbejdspladser i Danmark. Det er ikke de samme personer, som er med i de to undersøgelser, men der kan godt være enkelte, som er med i begge undersøgelser.

2019-01-13T23:59:47+00:00Job og sundhed|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.