Søvn styrker familielivet

/, Udvalgte B/Søvn styrker familielivet

Søvn styrker familielivet

Søvn har afgørende betydning for parforholdet og forældrerollen. Det er et spørgsmål om at sætte rammer og måden det bliver gjort på. Sover man ikke godt – så sørg for at partneren gør det.

Tekst: Nils Sjøberg

”Det er afgørende for familielivet, at man får tilstrækkeligt med søvn. Selv den mindste irritation kan således udløse en konflikt, når man har fået for lidt søvn.” Sådan siger Janice Kiecolt-Glaser, leder af Institute for Behavioral Medicine Research.

Hun stod i spidsen for Ohio State Universitys nye studie om søvnens betydning for parforholdet. For at gøre ondt værre, så har en diskussion endda særligt stor effekt på helbredet, når man har sovet for lidt, fastslår Janice Kiecolt-Glaser. Sammen med sit team bragte hun 43 par ind i et laboratorium.

Her skulle parrene svare på spørgsmål om deres søvnvaner. De fik taget blodprøver, og de skulle prøve at løse en konflikt med partneren. ”Når begge parter havde sovet dårligt natten før, så var de mere tilbøjelige til at opføre sig negativt i konflikten. Det vil sige, de gik verbalt til angreb på hinanden,” fortæller Janice Kiecolt-Glaser.

Parrene kritiserede hinanden. Gik i forsvar og lod øjnene rulle. Kroppen talte sit tydelige sprog. For hver times søvntab i forhold til deres normale søvn, kunne desuden aflæses en tydelig stigning i inflammationstal. De højere tal kunne ikke aflæses om morgenen, men først når parrene begyndte at diskutere.

”Det tyder på, at dårlig søvn påvirker kroppens evne til at håndtere stress, idet inflammationstallene stiger, når man er følelsesladet. Højere inflammationstal kan give større risiko for blandt andet hjerteproblemer og diabetes,” fastslås det i studiet.

Men studiet har også et positivt budskab. Det viser nemlig, at hvis en af parterne har fået nok søvn, så er det tilstrækkeligt til at dæmpe konflikten. Man skal derfor altid sigte efter mindst 7 timers søvn – eller i det mindste sørge for at ens partner får sovet godt igennem.

FORÆLDRE SKAL OGSÅ SOVE

Resultaterne følges op af University of Illinois, som peger på søvnens afgøren- de betydning for familielivet. Det blev offentliggjort i maj 2018. Studiet fra Illinois viser nemlig, at mødres søvn er bestemmende for, hvordan de agerer over for deres børn. Mødre der får for lidt eller dårlig søvn har nemlig tendens til at være afværgende. De får således ikke sat tilstrækkeligt klare rammer.

”Det kan tænkes, at de har mindre tålmodighed eller er så trætte, at de er mindre konsekvente i forældrerollen,” forklarer Dr. Kelly Tu. ”Vi ville træde et skridt tilbage, og spørge, hvad der driver sådan eftergivende forældreadfærd, og se om søvn spiller en rolle,” forklarer Kelly Tu om teamets motivation.

Forskerne fra Illinois undersøgte mere end 230 kvinders søvn og fik deres teenagebørn til at besvare spørgeske- maer om, hvordan kvinderne oplevedes i forældrerollen. De besvarede for eksempel spørgsmål om, hvor eftergiven-de moren var i forskellige situationer. Forskerne konstaterer, at opdragelsen har stor betydning for, hvordan barnet lærer at opføre sig og at omgås andre. Når forældre ikke sætter rammer, kan det også øge risikoen for, at barnet vil deltage i risikabel adfærd.

Forskerne konkluderer, at det er vigtigt, at mødre passer på sig selv og sørger for god søvn. De opfordrer derfor til, at man undgår koffein eller hård motion lige inden sengetid, og at man får en fast rutine og gode natlige omgivelser. ”Forældre tænker måske over disse ting, når det kommer til deres børn. Men det er lige så vigtigt, at de selv får nok søvn, da det har indflydelse på familielivet og børnenes velvære,” fastslår Kelly Tu.

Køb abonnement for at læse “Fire tips til bedre søvn”.

2019-01-28T14:36:29+00:00Din krop, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.