SØG DAGSLYS

SØG DAGSLYS

Ny forskning viser, at personer som arbejder inde får problematisk lidt dagslys. Opfordringen er klar. Husk at få så meget dagslys som muligt.

TEKST: NILS SJØBERG

Som omtalt i Sundhed+ store Tema i foråret er det helt afgørende, at vi får dagslys. Det understøttes nu i den hidtil største internationale kortlægning af lysmængder. Bag forskningen står Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. I den nye forskning fremgår det, at især alle de mange, som arbejder indendørs, skal være opmærksomme på at få lys nok af hensyn til deres mentale helbred.

”Vi har længe vidst, at personer som har natarbejde får for lidt lys. Nu viser undersøgelserne også, at personer med indendørsarbejde – det vil i høj grad sige folk med kontorarbejde – også får alt for lidt lys,” siger professor Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicin, som hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

”Det er helt afgørende for den enkel- tes mentale sundhed, at man får dagslys,” fastslår professoren, som netop har præsenteret de videnskabelige resultater i tidsskriftet Annals of Work Exposures and Health. Resultatet er baseret på et studie med 500 nat- og dagarbejdere, som gennem en uge bar lysmålere og førte dagbog over deres færden. Hver dag fik de målt deres lysmængde i lux, hvor 100 lux svarer til en meget mørk og overskyet dag og 10.000 lux er fuldt dagslys.

Studiet viser, at indendørsarbejdere kun fik 1.000 lux i dagtimerne om sommeren og 400 lux om vinteren, imens udendørsarbejderne til sammenligning fik gennemsnitligt 5.000 lux i arbejdstiden om sommeren og 1.000-2.000 lux om vinteren. 2.000 lux svarer til den mængde lys, som bruges ved behandling af depression.

”Resultaterne viser helt forståeligt, at der er stor forskel på lysniveauerne afhængig af, om man er ude eller inde i løbet af sin arbejdsdag. Det er klart, at en gartner får mere dagslys end en person, som arbejder inde. Men at der er så stor forskel på lysniveauerne, det står først klart nu med den nye forskning. En person som arbejder inde får generelt alt for lidt lys i sin hverdag. Det kan være problematisk, fordi lyset har stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende,” siger Henrik Kolstad.

Han gør opmærksom på, at formålet med studiet har været at skabe et overblik over hvor meget dagslys, vi får i løbet af en hverdag, afhængigt af hvad vi laver. Det er væsentlig viden, da dagslyset betyder meget for vores mentale velvære og helbred – og det er noget, som alle skal tage et ansvar for.

”Det er også viden, som bygherrer og arkitekter skal have med, når de bygger nye boliger eller indretter arbejdspladser.”

 

OM EKSPERTEN Professor Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicin, som hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Samarbejdspartnere i forbindelse med studiet: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Velux A/S samt Aalborg Universitet.

2019-08-30T19:48:17+00:00FOREBYGGELSE, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.