Smagssansen

/, Udvalgte A/Smagssansen

Smagssansen

Smagssansen hænger sammen med munden, med tun- gen, med næsen og med lugtesansen. Den ændrer sig løbende over livet. Oplevelsen af rosenkål, osten Gamle Ole og snaps ændrer sig over et helt liv. Det der smagte bittert, surt, skarpt eller stærkt i de unge år kan blive en ren fornøjelse.

TEKST: KASPER JENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET FOTO: WWW.SMAGFORLIVET.DK

Det er de færreste, som synes, at den første smag af øl, snaps eller ostemad er god. Selv husker jeg det som om, at smagen enten var for skarp eller bitter i forhold til noget, jeg hidtil havde smagt.

Men hvordan i alverden kan det så være, at man med årene kan ende med at nyde det og måske endda have en stor glæde ved en, eller måske alle tre, af de nævnte madvarer? Helt generelt sidder smagssansen på tungens to forreste tredjedele og består af tusindvis af smagsløg, der sammen opfanger, hvad man har i munden.

De kan opfange de fem grundsmage, der består af bitterhed, sødme, surhed, salt og umami.

Hvert smagsløg indeholder mellem 50 og 100 celler, der alle har en individuel opgave. De skal genkende en af grundsmagene og sende besked til hjernen om hvad, det man har i munden, smager af.

Smagssansen er dog ikke alene om at bestemme, hvad vi synes om det, som vi spiser. Den er nemlig i samspil med lugtesansen, høresansen, synssansen og følesansen. Eksempelvis er synssansen med til at bedømme, om vi kan lide vores mad ud fra, hvordan den ser ud, mens lugtesansen bedømmer om den madvare, vi er ved at putte i munden, nu også lugter godt.

Men lad os vende tilbage til det indledende spørgsmål.

SMAGEN FALDER MED ALDEREN

En af mange grunde til, at man med årene måske begynder at bryde sig mere om øl, snaps og ostemadder, kan være på grund af de år, som man har lagt bag sig. Med alderen falder antallet af smagsløg på tungen nemlig, og der produceres mere spyt.

Derudover sker der noget ved vores lugtesans. Nerveenderne i næsen bliver nemlig gradvist mindre følsomme samtidig med, at der produceres mindre slim. Og slimen er med til at holde på lugtene i lang nok tid, til at de kan opfanges af nerveenderne og derved smages.

MAN KAN TRÆNE SIN SMAGSSANS

Dog er det ikke nødvendigvis kun alderen, der har noget at skulle have sagt. Gennem livet træner vi nemlig også vores smagsløg, hvilket nok også er det, der i høj grad skyldes, at mange voksne mennesker får et ændret forhold til nogle madvarer. Nærmere betegnet træner vi vores hjerner. Al mad, som vi kan lide, bortset fra det, der smager sødt og fedt, har vi nemlig lært at kunne lide på samme måde, som da vi lærte at tale som små.

Når man første gang smager en hidtil usmagt madvare, kan grunden til, at man ikke kan lide den være, fordi man ubevidst oplever angst for at prøve noget nyt. Synssansen spiller en et pus, og man kan uden at vide det føle, at det man er ved at spise, er farligt. Hvis man derfor er på jagt efter at kunne lide flere forskellige madvarer. Ja, så handler det bare om langsomt at prøve sig frem.

2019-04-14T19:49:16+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.