Skovbad dig sund

//Skovbad dig sund

Skovbad dig sund

I tusindvis af år har folk instinktivt høstet fordelene ved at opholde sig i naturen. I nyere tid har japanerne, amerikanerne og senest englænderne sat fænomenet skovbadning i system og uddannet folk til at guide andre i, hvordan man får mest muligt ud af skovens sundhedsfremmende virkning. I Japan kan man endda få udskrevet en recept hos lægerne, der anser naturterapi som noget helt naturligt.

TEKST: LOTTE DALGAARD

Herhjemme har vi mere end en kvart million hektar offentlig skov, og langt de fleste af os har muligheden for at kommer ud i en af dem. Det er derfor bare om at komme i gang med at skovbade!

Skovbadning foregår med tøj på, og du bliver ikke våd af det, for det involverer ikke vand, men til gengæld et hav af sundhedsfremmende stoffer. Fænomenet stammer fra Japan, hvor man siden 1980erne har forsket i og praktiseret skovbadning. Det japanske ministerium for landbrug, skovbrug og fiskeri udarbejdede dengang en rapport, ’Shinrin-yoku’, som groft oversat betyder skovbadning, og siden er skovbade-behandling af patienter med diverse lidelser blevet anerkendt i det japanske sundhedsvæsen.

Skovbadning går i al sin enkelthed ud på at gå en tur i skoven og fokusere på, hvor du går og hvad, du ser omkring dig. Det handler ikke om at gå raskt til, tilbagelægge en bestemt afstand eller hæve pulsen – tværtimod. Filosofien er, at skoven skal opleves fuldt ud og tages helt ind; lydene, duftene, livet i skovbunden og mellem træerne.

Fænomenet er blevet så populært i USA, at man har udgivet en ’Certified Forest Therapy Guide’. For der er nogle skove, som er mere velegnede end andre til skovbadning. I England er det nye turisthit skovferie. Den britiske skovbrugskommission har uddannet medar- bejdere som skovterapi-vejledere, og man kan leje gæstehytter i Blackwood Forest i Hampshire og Thorpe Forest i Norfolk, der danner rammen om skovferien.

Herfra kan man tage en tre timers guidet skovbadning, der naturligvis afsluttes med en te-ceremoni med bryg fra indsamlede, lokale planter. Stort set alle kan skovbade, og mange af os vil opleve øjeblikkelige gevinster, afhængig af de eventuelle skavanker man måtte have. Undersøgelser har vist, at skovbadets virkning kan vare op til flere uger, og hvis man gentager skovturen mindst hver fjerde uge året rundt, giver man sin sundhed et kæmpe boost.

 

SUNDHEDSFORDELE VED SKOVBADNING

Et af de sunde elementer i skoven er terpener. Det er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser. De produceres primært i planter og træer. Terpener udgør hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier, som udskilles og virker stimulerende og antiinflammatorisk. Flest terpener finder man i nåletræer som cypres, gran og fyr. Når vi opholder os i et skovområde, ’bader’ vi så at sige i de æteriske olier fra planter og træer, der også bruges i vidt omfang som smagsstoffer i madvarer, duftstoffer i parfumer samt i traditionel og alternativ medicin.

Der findes mere end 40.000 kendte terpenstrukturer, og de har en lang række positive effekter på kroppen. Der er forskellige typer terpener. Fælles for dem alle er dog, at de har vist sig at være effektive mod inflammation i hjernen, leveren og bugspytkirtlen. De beskytter hjernen og nervesystemet og kan blandt andet forebygge degenerative hjernesygdomme, der stammer fra inflammation som Alzheimers.

Undersøgelser har vist, at terpen D-limonene er effektivt mod bryst-, tarm-, bugspytkirtel-, lever- og tyktarmskræft. Desuden reducerer skovbadning cortisolniveauet i kroppen. Cortisol kaldes også for stresshormonet. Det betyder, at ophold i naturen nedsætter vores stressniveau og beroliger kroppen og sindet. En japansk undersøgelse har vist, at der efter en tredages campingtur i skoven var en gennemsnitlig stigning på 50 procent af de celler i kroppen, som eliminerer cancerceller og viral-inficerede celler i kroppen.

Forskningen viste, at de positive virkninger varede op til en uge efter opholdet. Når vi opholder os i naturen, og især i nåleskov, øges forekomsten af Adiponectin i kroppen. Adiponectin er et proteinhormon, og forskning har påvist sammenhænge mellem et lavt niveau af hormonet i kroppen og øget risiko for inflammation, fedme, diabetes, insulinresistens og visse typer cancer. Japanske undersøgelser viser, at angst og depression falder hos forsøgspersonerne efter en skovbadetur.

I forsøgene sammenligner lægerne skovvandringen med at gå gennem et byområde. Selv- om begge grupper havde sundhedsmæssige fordele ved motion, vandt skovbadegruppen klart, da humøret hos skovbaderne også steg markant.

 

SÅDAN SKOVBADER DU

Begynd med at finde dit naturområde, skov eller træ i haven. Hvis du går i skoven, skal du gå væk fra stierne. Det må man godt i de danske statsskove.

Når du er kommet ud til dit sted, går du til det træ, der tiltrækker dig mest.

Gå tæt på træet, og iagttag det nøje; dets blade, alle de forskellige nuancer af grønt. Hvilken grøn kan du bedst lide? Er der antydning af gult?

Mærk vinden på dit ansigt. Træk vejret langsomt, tag nogle dybe vejrtræk- ninger. Sæt fingeren på din hals/dit håndled, kan du mærke din puls?

Lyt også til andre lyde. Er der vind i bladene? Hvad mere kan du høre? En fjern motorsav i det fjerne, eller en fjern samtale? Eller er du alene?

Træk vejret i lange, dybe vejrtrækninger, helt ned i maven. Kan du høre din vejrtrækning i din næse? Kan du mærke luften fra din næse på din hånd?

Gå helt tæt på træet, og mærk på barken, hold på en gren, læg øret helt ind til stammen. Hvis det blæser, kan du høre det i stammen. Kig på hele træet igen.

Sæt dig op ad stammen, eller læn dig op ad træstammen. Mærk træets styrke på din ryg. På denne måde kan du stå et stykke tid og trække vejret med træet. Giv dig selv den tid, du har brug for, det er vigtigt ikke at have travlt. Eller læg dig ned på jorden og kig op i trækronen. Se om der er andet liv i dit træ, insekter, fugle, egern.

Inden du forlader stedet igen, så tak for oplevelsen.

Kilde: Doreen Møller Holmqiust/groenforskel.dk

 

De fleste undersøgelser har vist, at fordelen ved skovbadning er størst, hvis man skovbader mindst hver fjerde uge. Jo oftere, jo bedre. Al skov kan bruges, men nåleskov er bedst til skovbadning, da nåletræer indeholder højest koncentration af de sundhedsfremmende stoffer. I USA anses ethvert natursted for acceptabelt til skovbadning.

I Japan er der kun tale om skovbadning de steder, hvor blodprøveudtagning påviser en specifik stigning i naturlige dræberceller. Japanerne certificerer områderne for skovbadning som ’Shinrin-yoku’ stier.

2019-06-26T06:30:22+00:00Naturen kalder|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.