Sjovt samvær får mænd i sundhedsgear

/, Udvalgte A/Sjovt samvær får mænd i sundhedsgear

Sjovt samvær får mænd i sundhedsgear

Som DRs livsstilsserie ”Rigtige mænd” nu over to sæsoner har vist, kan selv de mest inkarnerede sofakartofler, der ellers ikke skelner mellem “morgen- kage” og “morgenmad”, motiveres for grøntsager og motion. Hvis de har det sjovt sammen med andre imens. Nye sunde mandefællesskaber spirer og blomstrer over hele landet.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO MAKEITBEE PRODUCTION

“Jeg har forsøgt flere gange før, så ingen tvivl: Uden de andre fire var det aldrig lykkedes for mig at lægge min livsstil om. Vi havde det skide skægt sammen. Og når du hygger dig i sådan et socialt fællesskab, opdager du nærmest ikke, at du træner.”

Sådan siger Lindy Aldahl, 40årig murer fra Himmerland og én af de fem “Rigtige Mænd” fra DRs livsstilsserie af samme navn.

I serien forvandles fem fritidslade, fast- food-nydere på den “mandhaftige” side af de 100 kg til vitale grøntsagsvenner og triatleter Og de fem jyske håndværkere og tidligere sundhedsignoranter Jonas, Lindy, Søren, Palle og Hammer bliver i dag brugt som sundhedsambassadører i deres hjemkommuner.

Lindy inspirerer i Rebild Lindy Aldahl har således boostet interessen for Rebild Kommunes tilbud til inaktive overvægtige mænd. Det har været et scoop at få den lokale kendis med til projekt “Rebilds Rigtige Mænd”, fortæller kostvejleder Margit Strauss Hansen: “Normalt kan det være rigtig svære at få dem op af sofaen i forhold til forebyggende sundhedstiltag, men nu har vi venteliste hver gang, vi søger nye deltagere til vores ti ugers sundhedsforløb for mænd. Lindy var med på det første hold og fik hurtigt genskabt den hyggelige stemning fra udsendelserne.”

“Deltagerne har det vildt sjovt og tager så mange ekstra initiativer, at vi nogle gange må holde lidt igen. For hvis man har været inaktiv i ti år skal man jo lige træne op til at løbe ti km,” smiler hun.

Facebook virker for rigtige mænd

Selv om sundhedscentret kun lægger op til, at deltagerne mødes en gang om ugen, arrangerer de på eget initiativ intensive cykelture på mountainbike, løbeture, floorball og badminton. Der bliver også dyrket yoga, holdt vilde fester og jævnligt hjælper deltagerne hinanden med at lægge terrasser og flytte tunge ting. Kontakten foregår via Facebook. Hvert hold har sin egen profil og alle hold har et til fælles.

At skulle overgive sig til det blå selvpromoverende web-univers er nyt og lidt af en overvindelse for jordbunde jyske mænd, fortæller Margit Strauss Hansen. “Nogle få af dem har ikke lige en Facebookprofil, når de mødes første gang, men dér får de lige et kærligt puf af de andre deltagere. Vi tvinger ikke nogen,” siger hun.

Gider bare ikke løftede pegefingre

Men Facebook er faktisk et genialt medie for mænd, siger Lindy Aldahl. ”Mange mænd sidder bare derhjemme, hvor I piger er bedre til at komme ud og mødes. Det kan vi lære noget af og så kan vi bruge Facebook til at finde andre mænd, der har lyst til at cykle eller løbe. Man kan også spørge kommunen, om de har nogen tilbud til mænd. Det giver simpelthen så meget at finde nogen, man kan konkurrere lidt med,” siger Lindy Aldahl, der stadig holder formen og har skåret kraftigt ned på “skurvognsmenuerne”.

”Jeg kan godt finde på at tage en pizza sammen med ungerne. Mere sundshedsfanatiker er jeg ikke. Fastfood skal bare ikke være en vane,” siger han.

Ensomhed er lige så sundhedsskadeligt som rygning. De færreste mænd mener selv, de er ensomme, men en høj skilsmisseprocent og affolkning af yderområderne gør ikke desto mindre mange af dem udsatte. Derfor har Forum for Mænds Sundhed taget initiativ til oprettelse af Mænds Mødesteder rundt om i landet. Der findes indtil videre mænds mødesteder i Odsherred, Bryrup, Rønne, Stevns, Billund, Aalborg, Aarhus.

Flere er på vej og åbner officielt i forbindelse med Mens Health Week, som skydes i gang med en konferen- ce om Mænds sundhed og fællesskaber i København 7. Juni Læs mere på sundmand.dk/moede- steder. *Kræftens Bekæmpelse har også særlige netværk for mænd. Tjek cancer.dk/manddetnytter

2019-06-03T06:57:46+00:00Kend din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.