Sexologens klumme

/, Udvalgte A/Sexologens klumme

Sexologens klumme

Hvorfor bliver kærligheden udfordret? Kærligheden kører ikke af sig selv år ud og år ind. Den bliver udfordret livet igennem. For den er en foranderlig og til tider uberegnelig størrelse.

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Kærlighed skal vandes, gødes og plejes. Denne artikel fokuserer på kærligheden til din partner. Er den blevet sværere? Har vores forventninger til kærligheden og partneren måske ændret sig? Og er vi blevet mere krævende? De fleste søger kærligheden. Vi søger et sted at høre til. Vi ønsker ét menneske, der skal være vores bedste ven, elskede, fortrolige og vores klippe. Den der kender os bedst og er med til at give os identitet. Puha! Meget at forlange af et menneske. I dag har vi uanede teknologiske mu- ligheder for at finde en partner og kærlighed.

For bare hundrede år siden, kiggede man rundt i sin omgangskreds og nærområdet for at finde en partner. Det drejede sig dengang mere om økonomisk institution og partnerskab. Kærligheden er den stærkeste følelse i livet. Den styrker os, giver ro, glæde, overskud og dermed skulle den give en større rummelighed, nysgerrighed og åbenhed i forhold til vores partner. Men jeg har siddet med adskillige par, hvor kærligheden har været hårdt prøvet.

Lige nu sidder jeg med fem par, hvor kærligheden har trange kår. De kæmper med tid — tid til at nå alt det de gerne vil. I dag har vi så mange muligheder og vil det hele indenfor uddannelse og karriere. Vi er tilstede på de digitale platforme og seksuelt vil mange også gerne prøve sig selv af og nyde seksuel frihed. Individet er i centrum. Det er der som sådan intet i vejen med, hvis man er enige om det. Samtidig vil vi også børn og familie og den tryghed, det tilhørsforhold og den tætte og unikke relation, det giver.

Så vi vil kærligheden med al dets væsen og eventyret. Kan man det uden at være egoistisk — og er vi blevet mere egoistiske? Hvordan kan man få det til at fungere? Jeg oplever, at det netop er her, det tilter. Nemlig balancen mellem den enkeltes ønsker og fællesskabet med familien. Kommunikation er således en nødvendighed. Der skal files og ofte skal man gå på kompromis. Det kræver tid — den tid der er så sparsom. Så er det lettere at løbe en tur eller gå ud med veninderne end skulle igennem en snak, der kan ende med sure miner.

Det er opslidende, ja. Men hvis man ikke prioriterer kommunikation, så kan det ende med, at man begynder at leve parralle liv — man er sammen om børnene og får det til at fungere og gør så el- lers, hvad man har lyst til. Det udfordrer kærligheden! Det tærer, teamfølelsen ryger og i stedet ender man i hver sin skyttegrav, hvor man kun tænker på sig selv og egne behov. Tanken om at det er lettere at være alene kan melde sig. I dag kan vi klare os økonomisk og både mænd og kvinder kan få børn alene. Det kræver tid, tålmodighed og beslutsomhed at få kærlighed til at fungere.

Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

2019-05-06T20:29:47+00:00SEXOLOGENS KLUMME, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.