SCLEROSE ER EN GÅDE

/, Udvalgte A/SCLEROSE ER EN GÅDE

SCLEROSE ER EN GÅDE

Hvorfor får nogle sclerose? Hvorfor går andre fri for sclerose? Kan man forebygge eller i det mindste forsinke og begrænset udbruddet af sclerose?

TEKST GITTE RUDBECK, SCLEROSEFORENINGEN FOTO CREATIVEART – FREEPIK.COM

Selv om forskerne endnu ikke har knækket koden til den gådefulde sygdom, bliver stadig flere risikofaktorer identificeret. ”Verden er fuld af uligheder, og fordelingen af sklerose er en af dem. Med omkring 15.000 tilfælde af sklerose er Danmark – sammen med Norge og Sverige, England og Skotland – blandt de lande, der har verdens højeste forekomst af sclerose pr. indbygger”, siger Melinda Magyari, der er overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister.

 

SOLLYS BESKYTTER

Fælles for de lande, hvor forekomsten af sclerose er højest, er, at de ligger langt fra Ækvator. Det betyder, at forskerne er enige om, at der er en sammenhæng mellem breddegrader og risikoen for at få sclerose. ”Mængden af sollys – og dermed mængden af D-vitamin – ser altså ud til at have en beskyttende virkning mod udviklingen af den gådefulde sygdom”, fortæller Melinda Magyari.

Hun oplyser, at personer, der kommer fra lande, hvor sclerose ikke er lige så almindeligt som i Danmark, har en øget risiko for at udvikle sclerose, hvis de flytter til Danmark før 12-årsalderen.

ARV OG MILJØ

Til trods for sammenhængen mellem breddegrader og risiko for udvikling af sclerose er der etniske grupper, der så godt som går fri af sygdommen, selv om de lever i højrisikoområder. Det gælder inuitter, romaer, samer i Lapland, aboriginals i Australien og maorier i New Zealand. ”Hvorfor der gør sig sådanne forskelle gældende, er endnu ikke fuldt kortlagt. Men det er forskelle, der peger på, at årsagen til sclerose er kompleks og beror på et samspil af både genetiske faktorer og klima- og miljøbetingede faktorer”, siger overlægen på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister.

STIGNING BLANDT UNGE

600 danskere får hvert år diagnosen sclerose. Af dem er hovedparten unge kvinder i alderen 20-40 år. Sådan har det ikke altid været. Op til 70’erne ramte sygdommen lige mange mænd og kvinder.

”Siden har sygdommen været i stor stigning blandt kvinder, og i dag rammer den mellem to og tre gange så mange kvinder som mænd. Hvorfor ved forskerne ikke, men pilen peger på miljøfaktorer, da generne ikke har ændret sig så meget i løbet af knap 50 år”, siger Melinda Magyari.

CIGARETTER, FEDME, FÆRRE FØDSLER

Rygning, fedme i teenageårene og sene og færre børnefødsler er andre af de meget forskelligartede risikofaktorer, som forskerne har forsket frem gennem de senere år, og som hver især og sammen peger på, at sclerose med forskernes ord er en kompleks sygdom. Sclerose bliver udløst i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, som kan variere mellem individer.

”Flere undersøgelser har peget på, at rygning ikke bare øger risikoen for udviklingen af sclerose, men den forværrer også sygdomsforløbet, hvis man først har fået sclerose.

Andre undersøgelser har vist, at fedme i teenageårene øger risikoen for senere at udvikle sclerose, og at graviditeter omvendt beskytter mod det”, oplyser overlægen.

SÅRBAR PRÆPUBERTET

”Der må være noget, som gør præpuberteten til en følsom alder, og derfor kan vi ikke udelukke, at det kan være en virusinfektion omkring præpuberteten, som kan have medindflydelse på udviklingen af sclerose,” siger Melinda Magyari.

Hun fastslår, at sklerose er en sygdom, som ikke fremkaldes af én faktor, men det er et komplekst samspil af flere faktorer, som spænder fra genetiske til miljø- og livsstilsbetingede faktorer. Teorien om, at præpuberteten er en periode, hvor man er særlig sårbar for omstændigheder, som senere kan være med til at udløse sklerose, understøtter også en anden kendsgerning.

Mens kønsfordelingen er ligelig før puberteten blandt de drenge og piger, der bliver ramt af sklerose, så gør der sig en stadig mere skæv fordeling gældende efter puberteten, hvor sygdommen rammer to-tre kvinder for hver mand.

NY UNDERSØGELSE

”Et canadisk studie har vist, at indvandrere har en højere risiko end lokalbefolkningen også selv om, at tilflytterne først kommer efter puberteten. Her er det igen vigtigt at understrege, at sklerose ér en multifaktoriel sygdom, hvor mange andre faktorer som for eksempel en lang række livsstilsbetingede faktorer spiller ind.”

”Jeg kunne godt forestille mig, at sklerose kan skyldes forskellige faktorer, der ikke kan trigge sygdommen enkeltvist, men som risikerer at gøre det, når de virker sammen og sammen giver en øget risiko. Det behøver ikke at være de samme faktorer fra person til person. Det kan være et unikt sammenfald af tilpas mange risikofaktorer, som under nogle omstændigheder vil kunne udløse sygdommen,” siger Melinda Magyari og tilføjer:

”Flig for flig bliver vi stadig klogere på sygdommen. Derfor er det så vigtigt, at vi får mulighed for at forske videre.”

Scleroseforeningens mål er at støtte forskningen i den frygtede sygdom, og derfor samler foreningen ind den 10. september ved en stor husstandsindsamling. Læs mere om sygdommen og dens gådefulde natur på www.scleroseforeningen.dk.

FACTS OM SCLEROSEFORENINGEN

  • Scleroseforeningens mål er at udrydde sclerose, at sikre mennesker med sclerose og deres pårørende de bedst mulige livsvilkår og et optimalt socialt sikkerhedsnet og at øge kendskabet til sygdommen.
  • Sclerose er en kronisk sygdom. Den angriber centralnervesystemet.
  • Ca. 15.000 danskere har i dag sclerose, ca. 600 mennesker får hvert år stillet diagnosen, og to ud af tre er kvinder.

DIAGNOSE

Der findes ikke en enkelt undersøgelse, der med 100 procents sikkerhed kan be- eller afkræfte, om en person har sclerose, men lægerne er i de senere år blevet langt bedre til at stille sikre diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

Nogle gange er det indlysende for neurologerne, at det er sclerose, der er tale om, men der kan gå op til flere måneder – i værste fald længere tid.

 

HVAD ER SCLEROSE

Multipel sclerose (MS) – også kaldet dissemineret sclerose – er en kronisk neurologisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb.

 

SYMPTOMER

Sclerose kan vise sig ved træthed eller mathed i kroppen, usikker gang og dårlig balance, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen. Mange oplever også problemer med synet, for eksempel i form af tågesyn, dobbeltsyn eller nedsat syn, som kan vise sig at være det første tegn på sclerose. Symptomerne kan være forskellige fra person til person og optræde på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose.

SÅDAN SES DET

Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af sclerose man rammes af. Nogle får sygdomsangreb i form af såkaldte attakker med symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Andre oplever ikke deciderede attakker, men en gradvis forværring af forskellige symptomer.

Nogle vil kun opleve lidt sygdomsaktivitet, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

 

2019-09-16T13:58:52+00:00Din krop, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.