Passionen blev en levevej

/, Udvalgte A/Passionen blev en levevej

Passionen blev en levevej

Selvom tv-værten Tina Müller og kokken Adam Aamann i dag står i spidsen for programmet ’Madmagasinet’, så er ingen af dem vokset op med et særligt fokus på ernæring. Tina Müller husker tilbage på en barndom med gule ærter og uinspirerende farver på tallerknen, mens Adam Aamann heller ikke havde forudset, at han skulle ende med at drive fire restauranter og en kantinevirk- somhed sideløbende med kokketjansen på skærmen.

TEKST: CHRISTINA BJØRN FOTO: ANDREI TRANDAFIR

Tina Müller og Adam Aamann kendte ikke hinanden, før de blev værtspar på ’Madmagasinet’. Men efter et lille års tid på tv-programmet er de blevet sammentømret i en grad, der kaster mange fnis og kække bemærkninger af sig. ”Lagde du slet ikke mærke til det spejl, der var i studiet, da du blev castet?”, spøger Adam Aamann og hentyder til, at han i al hemmelighed var med til at bedømme Tina Müller, da hun blev valgt som ny værtinde på programmet.

SVÆRT AT OPTAGE

Tina Müller kommer fra en baggrund med sport, og hun er stadig en fast del af DR Sporten, hvor hun har været i årevis. ”Jeg har lavet live-tv i over 10 år, så jeg har virkelig skullet vænne mig til, at vi nu kan tage tingene om igen og igen. Man er ikke ’på’ på samme måde, så i udsendelser, der optages på forhånd, skal man somme tider anstrenge sig for at opretholde nerven”, nævner Tina Müller om en af de nye udfordringer ved båndet fjernsyn.

”Og man kan tage ting om 30 og 40 gange”, påpeger Adam Aamann og medgiver, at det kan være svært ikke at tabe energien, når man altid kan tage det om. ”Så står man der med sine kålhoveder, og kan ikke huske tre små sætninger med tre ord i hver”, siger han lidt hovedrystende og fortæller, at hvis man laver en bommert på direkte tv, så redder man den som regel og får noget godt og nærværende ud af det alligevel.

FRA SPORT TIL SPINAT

At supplere sportudsendelserne med ’Madmagasinet’ har Tina Müller til gengæld ikke haft så svært ved, for en af de store ligheder er, at hun har med mennesker at gøre, som er passioneret omkring det, de laver:

”Om det er sport eller grøntsager eller kaffe, så er det stadig den samme begejstring, jeg møder, så det er bare emnet, der er lidt anderledes”, fortæller hun om jobbet, som faldt hende naturligt fra starten på trods af, at hun ikke har den store interesse for madlavning. ”Tinas begreb om madlavning ligner meget det begreb, jeg har omkring sport, så der er vi lidt yin-yang”, udbryder Adam Aamann og er tydeligt glad for, at han har kunnet lære sin nye medværtinde lidt om sin passion for madlavningen og råvarerne.

INDGROEDE VANER

”Det har været interessant at opleve Adam i et køkken, for jeg laver altid kun de klassiske retter som spaghetti bolognese, lasagne, laks og salater og jeg vælger altid det nemme, når jeg står nede i supermarkedet og skal købe ind”, siger Tina Müller og tror, at mange har det sådan, at de har nogle indgroede vaner, når det gælder dagligdagens madlavning og indkøb, og Adam Aamann er enig:

”Folk laver jo ofte kun 10 retter, som de veksler mellem. Så læser de måske lidt i et blad og prøver en ny ret i en periode, men generelt så er det et par håndfulde forskellige retter, som folk kan have i hukommelsen, fordi de simpelthen ikke har de husmoderlige værktøjer, som man havde engang”, pointerer han og fortsætter:

”Folk læser en opskrift slavisk og følger den til punkt og prikke, men de ville måske få mere ud af det, hvis de tog sig den frihed bare at lade sig inspirere af den.” ”Jeg tror også, at folk ikke har modet til at prøve noget nyt,” supplerer Tina Müller, som ville finde det meget problematisk at komme hjem med en ny og uprøvet råvare uden en plan.

Adam Aamann kan sagtens forstå, hvis folk mister modet i køkkenet, fordi de har en urealistisk forestilling om opgaven: ”Jeg har efterprøvet nogle af de der opskrifter, man skulle kunne lave på 30 minutter, og selvom jeg har skyndt mig helt vildt, så har det hver gang taget mig mellem 45 og 50 minutter, og jeg er endda professionel. Så det er ikke så sært, at folk mister tilliden til deres egne evner i køkkenet.”

Folk læser en opskrift slavisk og følger den til punkt og prikke, men de ville måske få mere ud af det, hvis de tog sig den frihed bare at lade sig inspirere af den – Adam Aamann

 

INDSTILLINGEN TIL MADEN

Kokken er dog ikke i tvivl om, at det handler om at skelne mellem madlavning som en sur pligt og afslapning: ”For mange er afslapning noget, der foregår på sofaen. Men hvis man slapper af ved at være kreativ i et køkken, så er der jo ingen problemer i at bruge flere timer på et godt måltid”, forklarer han.

Tina Müller tror, at madlavningen for mange prioriteres forskelligt, om det er hverdag eller weekend: ”Hvis man samtidig kan stå og hygge sig med et glas rødvin og ikke absolut skal have noget klar til kl. 18, så bliver det automatisk sjovere at eksperimentere, og så er det måske hér, man skal prøve nogle nye ting af, som man så kan vænne sig til at bruge i hverdagen”, mener hun.

”Som kok kan man for eksempel braisere, koge og stege, og med de forskelige ingredienser giver det pludselig hundredevis af muligheder”, fortæller Adam Aamann, om den tilgang han selv har til madlavningen, som gør, at han hver dag prøver at lave en ny ret, når hustruen og de tre døtre skal have aftensmad i hjemmet på Østerbro i København. ”Det er nok lidt ligesom med musik. Hvis du sætter dig ved klaveret og kun kan 10 numre og aldrig prøver at ramme nye tangenter, så udvikler du ikke din musiske sans, og det samme gælder for mad”, påpeger han.

INSPIRERENDE RÅVARER

”Mit udgangspunkt er altid de råvarer, som er i sæson, for det er sjovest, hvis man kan være kreativ inden for en begrænsning, så man ikke bare plukker fra alle hylder”, fortæller Adam Aamann og fremhæver marts og april som de sværeste måneder for en kok, for her er alting ved at være i bund.

”De sidste måneder inden vi igen kan høste forårets spæde grøntsager er den periode, hvor kokkene på landets restauranter skal have den bedste fantasi, for jordskokkerne og æblerne er helt runkne, og der er næsten ikke mere at komme efter”, fortæller han og slår fast, at kål er løsningen: ”Jeg elsker kål, der er så mange varianter, og du kan gøre meget med dem.”

For kollegaen har det ikke kun været mødet med Adam Aamann, som har inspireret hende til større madlavningslyst. Selve researcharbejdet og kendskabet til procedurerne fra jord til bord har givet Tina Müller større madforståelse.

”Nu nævner Adam kålen, som vi lavede en hel udsendelse om sidste år, hvor jeg var med ude at høste spidskål med håndkraft, og vi fulgte en kvinde, som spiste meget kål i en periode, hvilket havde en enorm sundhedsmæssig effekt, og så bliver man jo inspireret af det”, fortæller hun.

GAMLE TRADITIONER

Tina Müller er faktisk vokset op med de traditionelle retter som brunkål, lever og gule ærter. ”Min stedfar var jæger, så jeg bliver sådan helt ’puhh’, når jeg tænker på indmad. Det er gråt, trist og brunt, så for mig er lækker mad grønt, frisk og farverigt”, siger hun og tilføjer, at når de fik gule ærter på tredjedagen, var det i det mindste med pandekager, hvilket man så frem til.

Tina Müller deltog heller ikke i madlavningen som barn, og hun er lidt firkantet sagt vokset op med, at man spiste dét, der blev serveret: ”Hvis ikke du kan lide det, der bliver serveret, så spiser du det alligevel. Og hvis du selv øser op, så spiser du også op, for du skal tænke på de sultne børn i Afrika”, siger hun om reglerne i barndomshjemmet.

”Min mor har sikkert opdraget os i den bedste mening, men jeg husker, hvordan min bror og jeg blev efterladt ved spisebordet efter måltidet, fordi det var ikke noget med at rejse sig, før der var spist op. Så jeg kan få helt kvalme, hvis jeg i dag skal spise brunkål eller gule ærter”, fortæller hun.

Adam Aamann husker også, at han som barn blev bedt om at spise op: ”Vi skulle dæleme spise op, så der sad vi børn så, til der kunne støbes beton af kartoffelmosen”, husker han om sin opvækst i et biodynamisk kollektiv på Djursland, hvor der gik får og vietnamesiske hængebugsvin på markerne.

”Jeg er vokset op med meget hjemmelavet mad. Vi samlede svampe og spiste hestekød, og der en ret stor gastronomisk interesse”, fortæller han og fortsætter: ”Som barn var jeg med til at slagte og har også hugget hoveder af høns, men egentlig så var min største interesse bagning. Og det var faktisk min mor, som foreslog kokkeuddannelsen, for jeg kunne slet ikke sidde stille i skolen”, nævner han.

BØRN I KØKKENET

Selvom Adam Aamann egentlig har et ønske om, at hans egne børn skal få et godt forhold til madlavning, så indrømmer han, at han selv har været fået oparbejdet en sund kræsenhed for kvalitet”, fortæller Adam Aamann om sine døtre på henholdsvis 12, 15 og 17 år, som også joker med, at hvis far blev kørt ned, hvad skulle de så have til aftensmad.

”Hvis man skal give madlavningen videre til børn, skal de med fra starten, hvor de bare skal vaske et salatblad. Men jeg åbnede den første restaurant, da de var helt små og tiden var ikke til det. Men jeg har fyldt dem med god mad og gode råvarer helt fra barnsben. Så de har arbejdet mig ind i en administrativ stilling med godt 20 medarbejdere under mig, da de en dag ringede fra Danmarks Radio og spurgte, om jeg ville komme til casting på ’Madmagasinet’”, fortæller han om opbygningen af sit eget brand ’Aamanns’, som i dag består af fire restauranter og en kantinevirksonhed i hovedstadsområdet, og opringningen som fik ham tilbage til kødgryderne.

 

KOKKENS VEJ TIL TV

Adam Aamann er en anerkendt kok med en lang erfaring. ”Efter kokkeuddannelsen arbejdede jeg i Italien og Frankrig, før jeg kom tilbage til Danmark og var hos blandt andre Claus Meyer, før jeg startede mit eget i 2006. Jeg gik fra selv at stå i køkkenet til at sidde bag en computer på kontoret helt gift-svedig og drikke kaffe og være stresset og bleg og tvær. Jeg havde dårlig til at tage dem med i køkkenet: ”Jeg er nok lidt utålmodig, og jeg bliver hurtig lidt stram i betrækket, og det gider børn ikke rigtigt”, indrømmer han og bakkes op af sin kollega:

”Du er jo også professionelt, så du har en forventning om, at andre skal kunne det også”, nævner Tina Müller og hentyder til, at han også kan finde på at hundse lidt med hende i køkkenet, når de er ude på optagelse.

”Jeg dyrker sport, fordi jeg har brug for det, og det er et mentalt pusterum, som jeg ikke vil undvære. Det er ikke, fordi jeg skal være slank eller sund” – Tina Müller

 

TRE SUNDE RÅD

1: Mærk efter! Det lyder som en gammel kliché, men det fungerer. Find ud af, hvad der gør DIG glad i hverdagen. Hvad der kan bringe et smil frem på dine læber og hvad, der har en værdi for dig. 2: Bevæg dig og dyrk sport, når du har lyst. Ikke når kalenderen fortæller dig, at du bør og skal. 3: Brug naturen. Den har så meget at byde på, og det er uanset om man skal lufte hunden, løbe en tur eller om man har brug for at få renset ud i ens tankeunivers.

 

PASSION FOR SPORT

For Tina Müllers vedkommende har sport altid været en høj prioritet. Ikke fordi hun skulle, men fordi hun havde lyst til at være i det sociale frirum. Hun har spillet fodbold i 14 år, gået til badminton og svømning og været på idrætsefterskole og senere idrætshøj- skole. I ungdomsårene anså hun ikke sporten som en levevej, men det blev journalistikken, som banede vejen til skærmen, og mens hun læste dansk og kulturjournalistik på Københavns Universitet, blev hun overbevist om, at hun derigennem skulle have noget med sport at gøre:

”På overbygningen fik vi udleveret et hæfte med mulige praktikpladser, men jeg valgte at se bort fra hæftet og sendte i stedet en ansøgning til Viasat. Forinden havde jeg været på Brøndby Stadion og se fodbold, og så gik jeg forbi OB-vognen, som er den bil, hvorfra de transmit- terede kampen på TV, og tilfældigvis sad chefen for Viasat i vognen lige den dag”, fortæller hun om mødet, der først kastede en mailadresse og senere en ansættelse af sig. ”I ansøg- ningen sendte jeg faktisk en stor tot hår med og gjorde dem opmærksom på, at jeg ville ofre alt, og at det ikke skulle komme an på mit lyse hår, om de ville bruge mig. Heldigvis fik jeg praktikpladsen og blev derefter ansat. Der var jeg så i et års tid, før jeg i 2007 var med til at starte TV2 Sport op sammen med Claus Elming, en kanal som senere blev opkøbt af TV3”, fortæller Tina Müller om tiden, før hun blev kontaktet af Danmarks Radio, som gerne ville have hende til en sam- tale.

”Holdsporten har altid været mit foretrukne, men det holdt jeg op med, da jeg blev ansat som sportsjournalist, for træningen er ofte om aftenen og alle kampe ligger som regel i week- enden, og jeg er altid på arbejde på de tidspunkter. Nu dyrker jeg løb og reformer, når det passer ind i mit liv, og jeg har lyst”, fortæller hun.

 

TVANG OG LYST

Det med at have lysten til at dyrke sport er for Tina Müller den altafgørende indstilling til at holde sig i form. ”Jeg dyrker sport, fordi jeg har brug for det, og det er et mentalt pusterum, som jeg ikke vil undvære. Det er ikke, fordi jeg skal være slank eller sund, og uden at skulle lyde som en løftet pegefinger, så tror jeg lige netop, at det er indstillingen til sport, som mange slår fejl med. Ligesom med nytårsforsætter, hvor den dårlige samvittighed får dig i gang, og det er ikke holdbart”, mener hun om tilgangen til dét at motionere og holde sig i form.

”Og så skal man lave noget, som man synes er sjovt. Så hvis du synes, det er sjovt at gå til bowling eller spille golf, så er det de sportsgrene, du skal bruge energi på”, pointerer hun. Adam Aamann stikker dog lidt til kollegaens forslag, som måske ikke nødvendigvis er sportsgrene, der får pulsen op: ”Man får nok ikke den bedste kondition af at gå til bowling, men jeg giver Tina ret i, at du skal finde noget at lave, som du har en glæde ved. Og bare det at komme op af sofaen eller kontorstolen giver fornyet energi, og så skal man lige over den første periode, hvor det er virkelig hårdt at komme i gang”, fortæller han og beskriver selv, hvordan løbeture for ham er en bittersød cocktail, hvor det kan være hårdt og surt, mens det står på, men hvor man på alle måder mentalt og fysisk får belønningen bagefter.

”Uden at det skal lyde fanatisk, så får man nærmest et afhængighedsforhold til dét at bevæge sig. Og man får jo endorfin-belønningen, når turen er slut, og det er nok den, mange løbere er afhængig af”, mener han.

 

KOMMET MED ÅRENE

Tina Müller er i de senere år begyndt at se på naturen med helt andre øjne, og hun mener selv, at det er alderen, der spiller ind. ”Jeg er flyttet til Århus for nyligt, i forbindelse med at Danmarks Radio har rykket DR Sporten dertil, og det er virkelig et naturskønt område. Når jeg løber, så værdsætter jeg naturen, eller hvis jeg går ned til vandet, kan jeg mærke, hvordan jeg higer efter det”, fortæller hun og pointerer, at hun tager sig tid til at mærke efter, og så løber hun, når trangen er der.

”Mit udgangspunkt er altid de råvarer, som er i sæson, for det er sjovest, hvis man kan være kreativ inden for en begrænsning, så man ikke bare plukker fra alle hylder” – Adam Aamann

Adam Aamann har heller ikke faste rutiner, når det angår motion, men han løber et par gange om ugen, når det kan passes ind i forhold til arbejdet.

”Jeg er ikke én af de der ’jeg skal kraftedeme ud at løbe NU’-fædre, hvor det går ud over familien, at far skal have sit løbefix. Det går aldrig ud over familien, så det er arbejdet, jeg tilsidesætter for at pleje mig selv”, slår han fast og medgiver samtidig, at der er mange andre former for fængsel end en afhængighed af løb: ”Det kan også være et fængsel at have en surdej stående. Jeg kan godt udsætte et møde, fordi jeg skal nå at kigge til min surdej. Jeg fortæller selvfølgelig, at jeg skal nå noget i forhold til børnene, men i virkeligheden er det, fordi min surdej har stået på køkkenbordet siden i morges, og den er ved at hæve over”, griner han.

 

SØVN OG STRESS

Hvor Adam Aamann prioriterer familien, aftensmåltidet, motionen og sin surdej, så halter det med søvnen, og han er udmærket klar over, hvor vigtig den er for helbredet. ”Jeg er faktisk meget opmærksom på min søvn, som jeg ved, jeg får for lidt af”, fortæller han og uddyber: ”Når jeg en gang imellem får mine otte timer, så kan jeg mærke, at der er en kæmpe forskel på mit humør, mit overskud og min evne til at tænke. Og det er så langt ude, at jeg ikke prioriterer det mere, når jeg ved, hvor meget det giver. Men jeg kan ikke falde til ro. Når jeg slukker lyset og lægger hovedet på puden, så sover jeg med det samme, men det er svært at komme dertil, fordi der er en masse, jeg lige skal inden.”

Tina Müller kan sagtens relatere til følelsen af, at der er en masse, man lige skal nå. For godt 10 år siden gik hun uden varsel ned med stress og var sat helt ud af spillet i to måneder, så hun har lært at prioritere sin søvn og sit helbred på den hårde måde.

”Førhen var jeg simpelthen for dårlig til at mærke efter og forstå mine egne behov og mærke, hvad jeg havde lyst til og brug for”, fortæller hun og nævner samtidig, at hun ikke ville have været perioden foruden: ”Jeg ved godt, at det lyder åndssvagt, for det var en ubehagelig oplevelse, hvor jeg lige før en live-udsendelse pludselig ikke kunne få vejret. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, så jeg blev taget af udsendelsen og kørt på hospitalet, hvor jeg fik at vide, at det var stress. Dengang var stress slet ikke noget, jeg forholdt mig til, og sådan er det jo med stress. Jeg får stress på én måde, og andre får det på en anden måde. Det er ikke til at forudsige, hvilke symptomer der er på det”, fortæller hun om perioden, hvor hun syntes, at hendes hjerte opførte sig mærkeligt, og hvor hendes vejr- trækning blev påvirket, når der kom det mindste pres på.

”Oplevelsen lærte mig virkelig at lytte til mig selv. Ikke bare at gøre som der står i et blad, eller hvad andre synes, jeg skal. Men virkelig finde ud af, hvad der er godt og sundt for mig”, slår hun fast og fortæller, at hun i dag sætter pris på de små øjeblikke, f.eks. at nyde en god cappuccino.

 

PRIORITETERNE I ORDEN

Fælles for dem begge er, at de udlever en drøm og har tilrettelagt et liv, hvor de hver især elsker at gå på arbejde. For Adam Aamanns vedkommende var kærligheden til sit fag ved at slide ham op, da driften af fire restauranter og en kantinevirksomhed rent administrativt tog overhånd. Tina Müllers arbejdsomhed, for at blive anerkendt som blond sportsjournalist i en mandsdomineret verden, var også ved at få det bedste af hende. Derfor er de enige om, at det er passionen, der driver værket, men kontakten med sig selv og relationerne til de nære, der har førsteprioritet.

 

TRE SUNDE RÅD

1. Smag mætter… både i mave og hjerne. Smag din mad ordenligt til inden du serverer den. Når du nu har brugt tid på at lave mad, så brug lige de to minutter ekstra på at smage din mad til med salt, syre, måske lidt sødme og glem ikke at bruge masser af krydderier til dine retter.

2. Spis masser af grønt – vi producerer og har adgang til fantastiske grøntsager i Danmark. Spis mindre, men til gengæld bedre kød af ordenligt behandlede dyr – glem supermarkedet og gå til en god slagter eller køb det på nettet direkte fra gårdene.

3. Motion er godt, men det er vigtigt at tænke det sociale aspekt ind i kropsudfoldelserne. Det må ikke blive noget, der kan minde om et mis- brug, og som går ud over samværet med dine nærmeste.

 

MERE OM TINA MÜLLER

Født i 1977 i Ringsted Bachelor i Dansk og Kulturjournalistik fra Københavns Universitet Var med til at starte TV2 Sport i 2007 Blev ansat på Danmarks Radio i 2014 Bor alene i Århus Aktuel som vært på Madmagasinet på DR1

MERE OM ADAM AAMANN

Født i 1974 i Hørsholm Opvokset på Djursland Uddannet kok i 1995 Åbnede sin første restaurant i 2006 Ejer fem Aamanns-restauranter Blev ansat på Danmarks Radio i 2014 Bor i København med hustruen Sara, som er læge, og deres tre piger på 12, 15 og 17 Aktuel som vært på Madmagasinet på DR1

2019-03-13T20:42:29+00:00Interview, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.