Påske i naturen

//Påske i naturen

Påske i naturen

Lam er en rigtig forårsbebuder. Det samme er kyllinger og æg. Påskehare og vintergækker. Alt sammen forbindes med påsken, men hvorfor er det sådan?

TEKST: RIKKE VESTERLUND, NATURVEJLEDER

Vintergækker og erantis har allerede længe været fremme i haverne. Træer og buske har grønne knopper, og i skovbrynet ses hyldetræet, som allerede har små lysegrønne blade. Piletræerne blomstrer, før bladene springer ud. Hanblomsternes rakler ligner små gæslinger. I år ligger påsketiden i april. Påsken er en af de bevægelige helligdage, som ikke ligger på en fast dato hvert år. Men har det noget med naturen at gøre? Ja, det har det faktisk.

I år 325 besluttede kirkens lærde mænd, at påskesøndag skal falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn er dér, hvor dag og nat er lige lange og ligger omkring den 20. marts. Men i år var det fuldmåne den 21. marts og derfor skulle det have været påske den 24. marts. Hvad er gået galt? Årsagen er, at den gamle regel ikke skal tages helt bogstaveligt. Da kirkemødet i år 325 fandt sted, lå forårsjævndøgn omkring den 21. marts, så man vedtog simpelthen, at forårsjævndøgn skal forstås som 21. marts. Og så går der hele 4 uger, før det er fuldmåne igen.

Men hvad med alle vores påskesymboler. Har de noget med den kirkelige påske, eller noget med naturen at gøre? Svaret er både og. Mange af vores påskesymboler er opstået lang tid før den moderne kirke, som så bare har taget symbolerne til sig.

Lam er en rigtig forårsbebuder. De bliver født fra midten af marts og en månedstid frem. Det passer jo perfekt med påsken, som jo også har taget lammet som symbol til sig. Hvis du vil se de søde små uldtotter, må du besøge en zoologisk have eller en landmand, som holder får. Kyllinger er et symbol, som hverken har rod i kristendommen eller i naturen. Vores vilde hønsefugle, fasan og agerhøne lægger for eksempel først æg i april/maj måned. Indtil da er det stadig for koldt til at ligge stille og ruge på æggene.

Til gengæld vil mange af vores tamme høns gerne lægge æg og få kyllinger hele året rundt. Selvom der ikke er mange fugleæg at finde i april, så er der en anden slags æg, som lige nu er spændende at følge. Det er frø- og tudseæg, som lige nu er til at finde i mange små søer. I foråret vækker solens varme frøerne fra deres dvale. De bevæger sig hurtigt ned til den nærmeste sø for at finde sig en mage. Du kan tydeligt høre deres kvækken.

Hunnerne lægger deres æg i vandet, og hannerne kravler op på ryggen af en hun for at gyde sæd ud over æggene, så de bliver befrugtede. Det kan godt ende i slåskamp mellem hannerne. Efter at æggene er blevet befrugtet, synker de ned på bunden. Rundt om æggene dannes en geléagtig mas- se, som får æggene til at flyde op i vandoverfladen, hvor solen varmer. Hvis æggene ligger i en lang streng – som en perlekæde – er det skrubtudsens æg. Hvis det er en stor klump af æg, er det frøen, der har været på spil. Påskeharen er en hyggelig fætter. Især når han kommer og gemmer påskeæg af chokolade. Den ægte hare ude på marken, har ikke tid til at gemme påskeæg. Den er i fuld gang med at sikre den næste generation.

Parringstiden starter i februar, hvor grupper af harer samler sig på marken. Her kan man ofte se dem kæmpe. Hunnen er drægtig i 6 uger, hvorefter hun føder 2 til 5 killinger. Harekillingerne sidder helt camoufleret og lugtløse og gemmer sig på marken. Kun én gang i døgnet kommer moderen forbi og giver dem mælk, indtil de bliver 3 til 4 uger og kan klare sig selv. Moderen skal bruge tiden til at spise og holde sig sund – hun bærer sikkert allerede på næste sæt harekillinger. Hun kan normalt få 3-4 kuld om året.

NATURLIG FARVE

Familien kan selv male påskeæg med naturlige farvestoffer. Læg det der skal give farven i en gryde og læg æg- gene forsigtigt ned i gryden og hæld koldt vand og salt ved. Sæt gryden til at koge på middel varme i en time. Sluk og lad æggene være i gryden i yderligere 30 minutter. Skyl æggene med iskoldt vand. Lad dem lufttørre og gnid dem med olie, så du får flotte, glansfulde æg.

Vælg den farve du vil lave:

  • Løgskaller = gulbrun
  • Rødløg = rødlig farve
  • Rødkål = lilla/blå
  • Kaffegrums = brunlig
  • Teblade = flere nuancer af naturfarver
  • Rødbede = rødlilla
  • Blåbær = blå
  • Paprika = orange
  • Gurkemeje = gul

Du kan finde blade i smukke former til at dekorere med. Kom æggene i en nylonstrømpe – et ad gangen. Placér bladet eller blomsten, som du synes, og bind en stram knude, så pynten bliver siddende tæt på ægget under kogningen. Du kan også skrive eller tegne på ægget med et hvidt stearinlys. Farven vil ikke binde, hvor der er stearin. Det er ikke nødvendigt at puste æggene ud. Med tiden vil indmaden tørre ind til en lille kugle, der rasler inde i ægget. Man skal bare passe på, at æggene ikke knækker, for så lugter det ikke så godt.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

2019-04-10T20:19:41+00:00Naturen kalder|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.