Overvægt sidder i hjernen

/, Udvalgte A/Overvægt sidder i hjernen

Overvægt sidder i hjernen

Jeg har ligesom mange andre kæmpet med overvægt hele livet. Endelig fandt jeg svaret. Det handler om at omprogrammere sine tanker ved hjælp af konkrete øvelser. Så nu har jeg tabt mig, helt uden at være på kur.

TEKST: LOTTE DALGAARD

Da jeg en dag stod i køkkenet og indtog endnu en mad, slog en tanke ned i mig: Jeg er alkoholiker, men jeg drikker ikke, jeg spiser i stedet. Lige nu er jeg ‘på druk’. Jeg ved godt, det er dumt, hvad jeg har gang i, men jeg kan jo ikke stoppe. Det var egentlig ikke så meget, fordi det var usundt, hvad jeg var i gang med at spise.

Det var mere, fordi det var fjerde gang den dag, at jeg lige skulle have en lille mad. Klokken var kun 13.00. Det var den oplevelse, der fik mig til at tage beslutningen om, at jeg måtte gøre noget ved overspisningsmonsteret. Jeg var nødt til at holde op med at småspise hele tiden. For jeg øgede min vægt år efter år. Men jeg skulle ikke på en slankekur. På trods af alle de kure, jeg havde været på, vejede jeg nemlig stadig alt for meget. Dertil kom, at jeg hader at være på kur.

Jeg bliver irriteret og får lyst til alt det, jeg ikke må spise. Samtidig har jeg ikke den mindste smule lyst til at spise alt det, jeg skal, som for eksempel 600 gram grøntsager om dagen. Jeg bliver kort sagt som et lille, trodsigt barn. Jeg skal nok selv bestemme! Også selvom min stædighed kun går ud over mig selv. Det er nogle kringlede psykologiske mekanismer, der går i gang. Jeg var også efterhånden nået frem til, at det var mine vaner og tanker, problemet udsprang fra.

Tidligere har jeg været til psykolog, i terapi, gået i grupper med ligesindede og det har ikke hjulpet. Så jeg følte mig efterhånden ret modløs. Ville jeg nogen- sinde få styr på min overspisning? Ville jeg nogensinde blive slank igen?

AFTALE MED MIG SELV

En dag stødte jeg på psykolog Ditte Munch-Andersen, der tilbød et forløb. Det handlede om at få krammet på sin sukkertrang. Jeg tænkte, at det ikke primært var sukkertrang, der var mit problem, men omvendt vidste jeg godt, at for eksempel lyst brød kan have den samme indvirkning på kroppen og humøret som kage og slik. Så jeg besluttede mig for at give forløbet en chance. Ditte Munch-Andersen tilbyder forskellige modeller.

Men jeg valgte et seks ugers onlineforløb, hvor hun hver uge sender videoer og skriftligt materiale med forklaringer. Så får man indblik i de mekanismer, der er forbundet med at overspise og øvelser til at arbejde med overspisning på et psykologisk plan. Selvom materialet og øvelserne er for alle, så er måden man arbejder med dem på ganske individuel. Vores udgangspunkt er forskelligt, måden vi overspiser på, hvilke situationer, der er farlige for os, hvilke fødevarer vi overspiser.

De oplevelser og erkendelser, vi opnår undervejs i forløbet, er ligeledes forskellige fra person til person. I mit eget tilfælde fandt jeg ud af, at jeg er det, Ditte Munch-Andersen kalder en ‘græsser’. Jeg småspiser, fra jeg står op, til jeg går i seng, ligesom heste og køer. Ikke store mængder hver gang, men sammenlagt bliver det til en alt for stor mængde. Så jeg skulle først og fremmest arbejde med at holde mig til fire daglige måltider. Det var aftale nummer et, jeg lavede med mig selv.

Den overholdt jeg, mens jeg observerede, hvad der skete i min krop og i mit hoved, når jeg ikke handlede på min trang til mad og bare fyldte på, som jeg plejede. Jeg konstaterede, at jeg blev irritabel og havde svært ved at koncentrere mig. Men jeg holdt fast, fordi jeg havde lavet en aftale med mig selv og havde listet en række fordele op. En liste, jeg tog frem og kiggede på, når trangen var værst.

MANGE SIDEGEVINSTER

I forløbet lærte jeg blandt andet, at det ikke handler om at tænke i det tal, der står på badevægten, når man vil tabe sig på sigt. I stedet er det vigtigt at fokusere på sundhed og på de andre gevinster, der er ved ikke at overspise. Er det sundt at spise en masse sukker? Er det sundt at spise madder til alle måltider og ikke få ret mange grøntsager? Vi ved alle sammen godt, hvad svarene er. På min positivliste ved at overvinde afhængigheden af mad skrev jeg blandt andet: Mere overskud i hverdagen, frigørelse af tanker og forebyggelse af sygdomme.

Listen hjalp mig gennem forløbet til at fokusere på mange andre gevinster ved at holde fast. Min anden aftale med mig selv gik ud på at sørge for at få grove grøntsager til hvert måltid, hvilket jeg stadig kæmper med. Jeg synes ganske enkelt ikke, grønt- sager er særligt interessante. Men jeg ved, de er gode for mig, og egenomsorg, som er et andet værktøj i forløbet, er lig med at gøre ting for sig selv, som er gode og hensigtsmæssige. Andre har måske brug for at sove mere, komme mere ud i frisk luft, spise mindre af nogle dårlige fødevarer eller springe popcornene over, når man går i bio- grafen. Målet er det samme, nemlig at få styr på sine overbevisninger omkring mad og vægt og ændre dem gennem opmærksomhed og øvelser.

Men vejen dertil er personlig. Derfor anbefaler Ditte Munch-Andersen, at man følger et individuelt forløb hos hende eller en anden psykolog eller terapeut, som har specialiseret sig i at arbejde med mekanismerne bag overspisning.

EN OND CIRKEL

Ditte Munch-Andersen har selv haft udfordringer med overspisning. ”Op gennem mine tyvere overspiste jeg med jævne mellemrum og endte i en ond cirkel med ekstrem overspisning, afløst af meget restriktiv spisning. Det er i sig selv super stressende. I mit arbejde med overspisning er det gået op for mig, at der ikke er stor forskel på en normalvægtig kvinde, der overspiser og en overvægtig kvinde, der overspiser.

Tankemønstrene omkring maden er stort set de samme. Graden af stress over ikke at kunne stoppe med at spise, når man har lyst, er den samme.” Da Ditte Munch-Andersen blev mor for første gang for 12 år siden, var det så overvældende og tidskrævende, at hun helt glemte at tænke på mad. Hvor hun før vågnede om morgenen og tænkte: Hvad skal jeg spise til morgenmad? Hvad skal vi spise i aften? Hvad mon min veninde serverer i eftermiddag? Var der nu pludselig ikke tid til de overvejelser. Det var en kæmpe lettelse for hende. ”Jeg arbejdede allerede som psykolog dengang, da jeg begyndte at arbejde med min egen overspisning. Jeg læste masser af teori om emnet og fandt veldokumenteret forskning på området. I 2007 gik jeg så i gang med at arbejde professionelt med kvinder og vægttab.”

ALT ELLER INTET

Der findes mange typer overspisere. Nogle ‘græsser’, mens andre spiser meget sukker. Nogle spiser sig en over- vægt til, andre skiftevis overspiser og sulter sig. I lighed med alt andet misbrug er det allersværeste at holde fast og und- gå tilbagefald i de gamle mønstre, efter man har arbejdet med at ændre dem og i første omgang er lykkedes.

“Det er svært at skabe nye vaner. Den største hurtle for at lykkes er vores alt-eller-intet-tænkning om, at det skal være perfekt, ellers giver vi op. De fleste af os kan godt holde entusiasmen et stykke tid, men så falder den. Så gælder det om at holde fast i den, selvom vi ikke føler os topmotiverede. For det er bedre at lykkes 60 procent i en perio- de end at give helt slip,” fortæller Ditte Munch-Andersen og uddyber:

“Ind imellem er livet bare bøvlet, vi har syge børn, der er stress på arbejdet eller vi har sovet dårligt. Livet er en lang afbrydelse af det gode flow. Men det er muligt både at synes, det er svært i dag og samtidig holde fast i så meget, man orker. Det er okay ind imellem at spise McDonald’s til aftens- mad. Det er også okay at give slip en dag og komme op på hesten igen dagen efter. Det er da bedre end at blive liggende.” Den største gevinst ved at arbejde med sin overspisning på det mentale plan frem for at følge den ene slankekur efter den anden, er at det er en langtidsholdbar løsning, fordi man får redskaberne til at lære af sine tilbagefald. De vil nemlig helt sikkert komme.

”Når man har fået redskaberne, er man opmærksom på det, der trigger ens overspisning. Nogle gange skal man tage ti tilbagefald i overspisningen, før man lærer af det. Men det er bedre end at blive i overspisningen resten af livet. I stedet for at dunke sig selv oven i hovedet, i stedet for at føle skyld og skam, kan man blive i egenomsorgen og læringen. At arbejde med sin overspisning på et mentalt plan er faktisk en kærlig metode til frigørelse fra uhensigtsmæssige tankemønstre, større sundhed og i sidste ende vægttab,” konstaterer hun.

 

OM EKSPERTEN

Ditte Munch-Andersen er psykolog, cand.psyk., med speciale indenfor vægttab og overspisning.

2019-02-03T19:18:51+00:00Hvad sker der i hjernen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.