Overvægt er en sygdom

//Overvægt er en sygdom

Overvægt er en sygdom

Overvægt er folks egen skyld. De kan bare tage sig sammen. Det mener 82 pct. af den danske befolkning i en Megafon-undersøgelse fra april. Overlæge Jens-Christian Holm er af en anden opfattelse: Det er en sygdom.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK OM EKSPERTEN

Jens-Christian Holm er forskningsansvarlig overlæge i pædiatri (børnesygdomme), klinisk ekstern og forskningslektor ved Københavns Universitet. Jens-Christian Holm er leder af Enheden for overvægtige børn og unge og Den danske biobank for overvægtige børn og unge begge Børneafdelingen på Holbæk Universitets Hospital i Region Sjælland Mens de fleste mener, at det er en sygdom at være for tynd. Så er det de færreste, der mener, at det er en sygdom at være svært overvægtig. Det er folks egen skyld.

De fleste vil påstå, at det er de færreste, der har et for lavt BMI, hvis de ikke er syge eller motionerer mere end de fleste. I overlæge Jens-Christian Holms forståelse er man også syg, hvis man er svært overvægtig. ”De fleste mennesker på gaden og desværre også mange såkaldte eksperter vil sige, at fedtophobning og energibalancen er en passiv proces, hvor man tager på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Helt naivt anskues det som et passiv forhold mellem input og output. Det er helt forkert”, siger overlæge Jens-Christian Holm og fortsætter:

»Havde kroppen haft en neutral energibalance, som folk tror, så havde vi jo ikke set eksplosionen i svært overvægtige. Så havde alle de overvægtige bare tabt sig 5-10 kilo uden problemer, hvis de spiste lidt mindre og bevægede sig lidt mere. Men kroppens hormonsystem styrer vores regulation af fedtmassen, og det tilstræber en bevarelse eller udbygning af fedtmassen. Det er meget, meget grundlæggende vigtigt at forstå for de fleste mennesker, at svært overvægtige er oppe mod ekstremt stærke biologiske kræfter i kroppen, som de færreste aner eksisterer”, siger Jens-Christian Holm.

KUR VIRKER IKKE

Jens-Christian Holm forklarer, at energibalancen er styret af leptin-systemet, og at systemet har en asymmetri, der betyder, at det vil gøre alt for at sikre, at den fedtmasse, som kroppen nu engang har fået opbygget, forbliver der. Eller ligefrem øges i fremtiden.

”Når et menneske har tabt et par kilo, vil kroppens hormonsystem gøre alt for at få folk til at spise mere, så de tabte kilo kommer på igen”. Årsagen til dette er ifølge Jens-Christian Holm, at mennesker ikke er biologisk bygget til at bo i et samfund med så let og rigelig adgang til kalorieholdig mad – primært sukker og fedt kombineret med få krav om fysisk aktivitet i modsætning til i gamle dage. ”Vi kæmper derfor med kræfter i os selv, som de færreste forstår, men som er årsagen til, at vægttab er så svært.

Spiser vi sundere, i mindre mængder og bevæger os mere mister vi noget af fedtmassen, da fedtet bliver omdannet og brugt til energi. Men hormonsystemet vil samtidig begynde at modregulere det ønskede vægttab ved at skrue ned på kroppens energiforbrug, så de tabte kilo kommer på igen.”

”Det sker ved at bruge mindre energi på kroppens naturlige temperaturaktivering, evnen til at få børn, evnen til at bekæmpe infektioner i kroppen. Netop den nedsatte evne til at bekæmpe infektioner er altså et reduceret immunberedskab, og det er angiveligt også årsagen til, at svært overvægtige mennesker er mere modtagelige for infektionssygdomme herunder influenza og i øvrigt udvikler mere kræft.” Derfor virker slankekure ikke på længere sigt. Og derfor skal man gøre alt, hvad man kan for at bevare en normalvægt uanset alder.

Er man først blevet svært overvægtigt, er kampen mod kroppens alt for mange kilo meget vanskelig”, siger overlægen, der står bag den efterhånden verdenskendte Holbæk-model.

AUTENCITET

Når Jens-Christian Holm selv skal sige det, så er han autentisk. ”Jeg siger ikke noget, som jeg ikke kan stå 100 pct. ved. Det har været min styrke hele livet – og det har selvfølgelig givet en del modstand”, fortæller han. Søndag den 9. april satte Jens-Christian Holm den samlede medieverden på plads i TV2’s Presselogen, da han gjorde det klart for den tilstedeværende presse, at deres forståelse af svær overvægt er ”oldnordisk” og ”uoplyst.”

Jens-Christian Holms synspunkter var ikke til at tage fejl af: ”En stor del af pressen formidler en helt ukritisk lægmandsopfattelse af svær overvægt.”

”Jeg ved, hvad der er fagligt rigtigt, og jeg ved, hvad der er bedst for de børn, som jeg har dedikeret hele mit liv til. Jeg arbejder efter WHO’s mål og siger, hvordan det er, selvom nogen undervejs har syntes, at det jeg sagde, ikke kunne være rigtigt”, siger overlægen fra Holbæk Sygehus.

2019-05-28T14:32:16+00:00Din krop|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.