I Sundhed og Sundhed+ kan læserne få seriøs, troværdig og målrettet information om almen sundhed, livsstil og forebyggelse.

Mediets portrætter, reportager og nyheder er skrevet til læsere i alle aldre og af begge køn. Emnerne spænder lige fra spædbarnsproblematik og teenageudfordringer til gener og skavanker, som kommer med alderen.
Det er målet at informere, inspirere og give anvisninger til læserne, så de forhåbentlig får lyst til at motionere, spise sundere og forstå sygdomme.
Magasinet Sundhed har eksisteret siden december 2010.
Redaktionen er uafhængig, og den sikrer sammen med specialiserede samarbejdspartnere et højt redaktionelt niveau.
Sundhed og Sundhed+ udkommer hver 8 gange i 2019. Sundhed ligger på apoteker, offentlige sygehuse, sundhedscentre, privathospitaler, klinikker, biblioteker, fitnesscentre, hoteller, offentlige arbejdspladser og virksomhedskantiner m.m. Sundhed+ modtages af private abonnenter og klinikker m.m.