Øvelser: Yin yoga for hofte og sæde

/, Øvelser/Øvelser: Yin yoga for hofte og sæde

Øvelser: Yin yoga for hofte og sæde

Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop. Se videoen med øvelserne på www.magasinet-sundhed.dk

TEKST: YVONNE HANSEN, YOGAINSTRUKTØR

I programmet for ‘Hofte & Sæde’ guides du gennem stillinger, der strækker og presser netop de områder, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive væskefyldt, stærkere og mere fleksibelt. Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop. Det er her rygsøjlen har sin rod. Du har tre lag ballemuskler, der skaber stabilitet, så du ikke mister balancen, hver gang du tager et skridt. Men også psoasmusklen er i spil her, med sit udspring på hver side af lændehvirvlerne, passerer den gennem bækkenet for at komme ned og hæfte på indersiden af lårknoglen. Her er hoftebøjeren, der løfter dit ben op og frem, hver gang du tager et skridt. En stram psoas kan give ryg- og underlivsproblemer.

BEDESTILLING

Sid på dine underben. Læg panden i underlaget med armene fremme. Det kan være rart at have lidt afstand mellem knæene, så der bedre er plads til overkroppen. Det er en dejlig indadvendt stilling, der kan anvendes som hvil mellem de andre stillinger. Hvis du ikke er komfortabel i den så læg dig på ryggen i ‘hvilestillingen’.

DRAGEN

Stående på alle fire fører du højre fod frem, så underbenet er lodret. Støt med hænder eller fingerspidser i underlaget. Tillad venstre side at synke ned mod underlaget. Venstre ben slapper af. Stillingen strækker hoftebøjeren og kan være lidt af en udfordring. Husk at skifte side.

HOFTEROTATION

Du bevæger, smører og nærer hofteleddet i denne stilling. Lig på ryggen, bøj benene og hold godt fast på knæene. Træk de samlede knæ op mod brystet. Før så knæene så langt ud til siden du kan. Puf knæene væk fra kroppen, saml dem så og før dem forfra op mod brystet, så lårknoglen roteres rundt i hofteskålen.

SOMMERFUGLEN

Med knæene ude til siden som sommerfuglevinger åbner stillingen hofteleddet. Siddende på underlaget og gerne på en pude samler du fodsålerne og tilpasser føddernes afstand til kroppen, så det føles tilpas for dig. Med armene foran dig, læner du dig frem fra hofteleddet. Slip nu også hovedet.

SOVENDE SVANE

Dette ballestræk åbner samtidig hofteleddet og øger fleksibiliteten. Stående på alle fire trækker du venstre knæ frem. Glid tilbage på højre ben, idet du giver efter for tyngdekraften og lader lysken synke ned mod underlaget. Før armene frem og hvil her. Alternativt kan du støtte med dine underarme i underlaget.

HVILESTILLING

Denne stilling er måske den sværeste stilling overhovedet. At ligge helt stille kan være udfordrende og kedeligt for sindet, men det er her, du mærker, hvordan du egentlig har det. Du kan anvende stillingen i begyndelsen af din praksis og også mellem stillingerne, men altid efter din praksis.

2019-05-07T20:06:44+00:00Udvalgte A, Øvelser|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.