Ny viden om huden

/, Udvalgte B/Ny viden om huden

Ny viden om huden

Forskere fra Københavns Universitet anvender overskudshud fra operationer til at skabe verdens største overblik over huden i dens forskellige lag. Kortet giver adgang til hidtil ukendte områder af huden.

TEKST: NILS SJØBERG

Hver fjerde dansker bliver ramt af en hudsygdom i deres levetid og hudsyg- domme som psoriasis og eksem kan være invaliderende og ødelæggende for livskvaliteten. For at afdække hvad der fører til sygdommene, hvordan de udvikler sig og kan forebygges, har forskere fra Københavns Universitet nu udformet det første atlas over menneskehudens proteinsammensætning. ”Formålet er at karakterisere den raske menneskehuds molekylære sammensætning, så vi kan sammenligne den med sygdomsramt hud,” siger adjunkt, Beatrice Dyring-Andersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og tilføjer:

”Udover at få en bredere forståelse af biologien i menneskets hud, kan vi nu ved hjælp af hudbiopsier afdække, hvad der fører til sygdomme, hvordan de udvikler sig og forhåbentlig også forebygge dem.” Det har fået navnet ’the proteomic skin atlas’ og giver helt ny vi- den om blandt andet psoriasis, eksem og allergi.

SOM EN OPDAGELSESREJSENDE

”Vi har anvendt overskudshud fra ope- rationer til at opdele huden i dens for- skellige lag og isolere immunforsvarets celler fra huden. Herefter har vi analy- seret proteinindholdet. Resultatet er en karakterisering af næsten 11.000 proteiner, hvor mange af dem er helt nye,” fortæller Beatrice Dyring-Ander- sen.

Hun betegner det nye atlas som et kærkomment ”skattekort.” ”Vi kan bruge det til at finde nye veje til behandling og måske helbredelse af psoriasis, eksem og andre lidelser blandt de 3.000 kendte hudsygdomme,” siger Beatrice Dyring-Andersen og bak- kes op i synspunktet af professor Niels Ødum, der også er centerdirektør for LEO Foundation Skin Immunology Re- search Center.

”Atlasset kan føre os ind på nye om- råder af huden og give indsigt i mole- kyler og proteinnetværk, som vi ellers aldrig ville kunne identificere. Det er lidt som at være opdagelsesrejsende med et kort til nye guldgruber af viden inden for immunologien,” siger Niels Ødum.

Det er baseret på analyser af vævsprøver med såkaldt massespektrometri, der kan registrere detaljerede proteinforekomster i celler. Analyserne giver forskere store mængder data, som bliver bearbejdet med avancerede computeralgoritmer.

Forskerne fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet ser frem til, at hudforskere over hele verden dykker ned i materialet og accelerer forsk- ningen inden for ellers underprioritere- de områder.

Du kan læse mere om det nye hudatlas på hjemmesiden https://skin.science.

 

2019-04-03T14:44:43+00:00Ny forskning, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.