NY VIDEN KAN BREMSE SMERTER

/, Udvalgte A/NY VIDEN KAN BREMSE SMERTER

NY VIDEN KAN BREMSE SMERTER

1 ud af 12 danskere har kroniske smerter. Danske forskeres museforsøg tænder nu håb om effektiv lindring af de mange kronikeres smerter.

TEKST: NILS SJØBERG

”Vi ved, at kronisk smerte udløses af overaktive nerveceller. Altså nerveceller, hvor reguleringen af aktiviteten er gået tabt. Nu har vi fundet en afgørende brik til at begrænse smerterne,” siger adjunkt og Ph.d. Mette Richner, der er en af hovedforfatterne bag forskningen og ansat på Institut for Biomedicin og forskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet. Sammen med en gruppe andre danske forskere har hun netop haft en artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Science Advances.

Her påviser de for første gang, at proteinet sortilin spiller en afgørende rolle for smerteudviklingen i forsøg på mus. ”Resultaterne af forskningen giver håb om, at der kan udvikles effektive lægemidler til patienter, der lider af kroniske smerter,” fortæller Mette Richner. Hun gør opmærksom på, at de mange kronikere med konstante smerter ikke har gode forudsætninger for effektiv medicinsk behandling i dag.

De danske forskere håber derfor nu, at opdagelsen kan bruges i udviklingen af medicin til gavn for patienter med kronisk smerte. ”Når der er sket en nerveskade, og nerveceller går i selvsving, frigives der molekyler, som starter en dominoeffekt, der i sidste ende udløser smerte. Dominoeffekten kan bremses af et bestemt molekyle i rygmarven, neurotensin, og vores studier viser, at neurotensinen ’fanges’ af sortilin – så bremsen hæmmes,” oplyser Mette Richter.

Resultatet bygger på ti års grundforskning, og selvom det foreløbig kun er et musestudie, giver studiet håb om udvikling af en medicin til gavn for mennesker med kronisk smerte – det som fagfolk kalder neuropatisk smerte. Professor Christian Vægter, der har deltaget i studiet sammen med Mette Richter, gør således opmærksom på, at der er flere grundlæggende mekanismer, som er ens i menne- sker og mus.

”Det giver vores forskning et fingerpeg i retningen af, hvad der foregår i mennesker med kroniske smerter, som bringer os et stort skridt videre,” siger Christian Vægter, der gør opmærksom på, at godt otte procent af Danmarks befolkning lider af kroniske smerter.

Samtidig er det et antal af syge, som forventes at stige i takt med længere levealder og flere livsstilssygdomme. ”De kroniske smerter kan forekomme alle steder på kroppen. Årsagen kan være alt fra et piskesmæld til amputation, kemoterapi, autoimmune- eller kroniske sygdomme, eksempelvis diabetes. Smerten forekommer i de smerteførende nervebaner og er typisk karakteriseret ved at være en- ten brændende, stikkende, snurrende, isnende eller konstant jagende og invaliderende,” fortæller forskerne.

Mette Richner konstaterer, at patienterne ofte har det fællestræk, at de kan fylde en indkøbskurv med smertedæmpende midler lige fra lokalbedøvende salver til morfin, uden at det nogensinde bliver helt godt. De indledende studier kredsede om mus, der mangler evnen til at danne sortilin og som tilsyneladende var smertefri trods en nerveskade – efter metoder godkendt af dyreforsøgstilsynet. Efterfølgende kunne forskergruppen konstatere, at normale mus heller ikke udviklede smerte efter nerveskade, når forskerne blokerede sortilin. Herefter blev forskningen på sammenhængen mellem sortlin og smerter iværksat for at finde en forklaring på, hvorfor nogen får smerter og andre ikke får dem. Det er dette arbejde med mus, som nu forhåbentlig kan få betydning for mange tusinde kronikere, som lider af voldsomme og konstante smerter.

KORT OM KRONISKE SMERTER

  • Cirka otte procent af befolkningen har kroniske smerter og antallet af syge forventes at stige i takt med læn- gere levealder og flere livsstilssygdomme.
  • Sygdommen udløses af kronisk sygdom som for eksempel diabetes og multipel sklerose og rammer omkring en tredjedel i de to patientgrupper. Kronisk smerte er hyppigt forekommende efter amputation og ses hos næsten 7 ud af 10 patienter med skader på hjerne og rygmarv. Kronisk smerte rammer også 7 ud af 10 patienter, der får kemoterapi.
  • Kroniske smerter kan sidde alle steder på kroppen og udløses af nervebeskadigelse. Årsagen kan i princippet være et styrt på cykel (dybe sår, alvorlige slag), sportsskader, amputation, kemoterapi eller autoimmun sygdom.
  • Man taler om kronisk smerte, hvis smerten ikke er forsvundet tre måneder efter, at såret er helet.
2019-08-30T19:44:38+00:00Det sker i kroppen, Udvalgte A|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.