NY FORSKNING: MANGE AKTIVE PAUSER HOLDER VÆGTEN NEDE

//NY FORSKNING: MANGE AKTIVE PAUSER HOLDER VÆGTEN NEDE

NY FORSKNING: MANGE AKTIVE PAUSER HOLDER VÆGTEN NEDE

Hyppige pauser i siddende arbejde har en positiv indvirkning på vægt, fedtprocent og taljemål. At stå op i stedet for at sidde ned har samme effekt, viser ny forskning.

Overvægt og fedme er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO et voksende problem i Europa. En af årsagerne er, at mange europæere tilbringer mere end 70 procent af deres vågne tid med at sidde ned, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. I to nye studier har forskere fra bl.a. Det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø set på sammenhængen mellem overvægt og stillesiddende arbejde blandt medarbejdere i forskellige brancher. Ved hjælp af små apparater placeret på kroppen målte forskerne, hvor lange perioder medarbejderne henholdsvis sad stille og var fysisk aktive. I det ene studie deltog 205 medarbejdere og i det andet 692 medarbejdere fra transport-, produktions- og rengøringssektoren.

MÅDEN DU SIDDER PÅ, HAR BETYDNING FOR VÆGTEN Det ene studie viste, at hvis man på arbejdet og i fritiden kun sidder uforstyrret i kortere perioder, så er man slankere, har et smallere taljemål og en lavere fedtprocent. Hvis man omvendt sidder ned i længere sammenhængende perioder i løbet af dagen, dvs. i en halv time eller mere af gangen, vil det kunne aflæses i form af såvel højere vægt som større taljemål. “Resultaterne af det ene studie tyder på, at ikke kun den totale tidsperiode, man sidder, men også hvor mange pauser og afbrydelser, man har i sin siddetid får betydning i forhold til fedme,” siger en af forskerne bag studiet, professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til Magasinet Arbejdsmiljø. I det andet studie, som forskerne nu har fremlagt, viser resultaterne, at effekten på kropsvægten desuden afhænger af, hvad man gør i stedet for at sidde.

KORTVARIG AKTIVITET VIRKER OGSÅ Studiet viser, at hvis man i stedet for at sidde ned i lange sammenhængende perioder enten:
a) sidder ned med hyppige afbrydelser,
b) står op det meste af tiden, eller
c) har høj fysisk aktivitet, som fx går på trapper, løber eller cykler, så er der en positiv gevinst.

“Resultaterne i det andet studie tyder på, at der er en positiv gevinst på både kropsvægt, fedtprocent og taljemål ved blot at skifte en 30 minutter lang siddetid ud med en siddetid med hyppige afbrydelser, hvor man står op eller er fysisk aktiv. Effekten afhængerer med andre ord af, hvad man skifter den tid ud med, hvor man ikke sidder ned. Og det behøver ikke at være meget høj fysisk aktivitet for at have betydning,” siger Andreas Holtermann. Et tidligere forskningsprojekt har vist, at en målrettet indsats kan reducere kontoransattes daglige siddetid med mere end en time. Opfordringer til både gående og stående møder, flittigere brug af kontorets hæve-sænkeborde og opmuntrende påmindelser på sms og e-mail havde god effekt.

VIDSTE DU: Mænd sidder mere end kvinder og alle sidder mest i hverdagene. Faktisk er der mere end en times forskel på, hvor meget de to køn sidder ned i løbet af en dag. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. I hverdagen sidder mænd i gennemsnit ned 10 timer og 36 minutter, mens kvinder gør det 9 timer og 30 minutter. I weekenden er tallet 9 timer og 48 minutter for mænd og 8 timer og 24 minutter for kvinder dagligt.

PAUSER SKAL AFTALES MED ARBEJDSGIVER Er din arbejdsdag mere end seks timer lang, har du ifølge loven ret til en enkelt pause undervejs. Pausen skal være “af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses” fx skal der være tid til at spise frokost i en frokostpause. En del overenskomster sikrer medarbejdere ret til konkrete pauser. Typisk en frokostpause og to kaffepauser, formiddag og eftermiddag. Pauser skal altså aftales med arbejdsgiveren, og der står ikke noget i loven om, hvor mange og lange pauser, du har krav på.

DU KAN SIDDE DIG IHJEL: Hjerteforeningen har udsendt fire forslag til sunde arbejdsvaner: Rejs dig op. Stå op, når du taler i telefon på job eller i hjemmet og under kortere møder eller samtaler med en kollega. Gå rundt. Gå over til dine kolleger eller din nabo med beskeden. Tag trappen og gå en tur, mens du taler med din kollega eller ven. I stedet for at sende en mail eller sms. Lav øvelser. Gør det til en vane at få rørt kroppen lidt ekstra to gange i løbet af arbejdsdagen.
Rejs dig fra din arbejdsplads og sving med armene, ryst benene, stræk ryggen. Det er masser af inspiration til øvelser på nettet, og det kan være, at du får kollegerne med på idéen! Ud af huset. Læg møder ’ude i byen’, dvs. hos den part, du har møde med. Og tag gerne turen på cykel eller til fods, hvis det er muligt. Studierne fra Sverige, Brasilien og Danmark viser nemlig også, at mange timer i samme stilling på kontorstolen eller bag rattet har indflydelse på din hjerterytme om natten. Det kan øge din risiko for hjerte-kar-sygdom og tidlig død. Studiet bygger på data fra 126 medarbejdere fra virksomheder inden for rengøring, industri og transport med en gennemsnitsalder på 45,9 år. Over fire dage er medarbejdernes siddetid på arbejde og i fritiden blevet målt ved hjælp af små måleapparater direkte på kroppen, mens deres variation i hjerterytmen er blevet målt om natten med et elektrokardiogram.

2018-12-02T23:59:04+00:00Job og sundhed|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.