November er FRISK og KOLD

//November er FRISK og KOLD

November er FRISK og KOLD

Udenfor glider det farvestrålende efterår langsomt ind i vinterens mørke. Nu gælder det om at finde den lune trøje og gå ud. Det barske men smukke skift i årstid myldrer med oplevelser. Den rene, kolde luft kalder på nærvær og samvær.

November er ofte en vejrmæssigt grå og lidt trist måned og det kræver af og til lidt ekstra vilje at forlade sofaen. Til gengæld venter nogle af de fineste naturoplevelser den, der kommer ud og møder november i al sin vælde. Ved kysten står havtornen nu med orange bær, som er så fine i kryddersnaps. Efterårsblæsten skyller rav frem på stranden. En hilsen fra urtidens fyrreskove. Havesneglen og vinbjergsneglen takker af for denne sæson, forsegler sneglehuset med et kalklåg og lukker vinteren ude.

HELT TÆT PÅ FEM GRAM KONGE
I takt med at dagene er blevet korte, har de små fugle travlt med at udnytte døgnets lyse timer til at finde føde nok til at klare vinteren. Faktisk har de så travlt, at du kan komme helt tæt på dem. Vil man opleve fuglekongen, er nåleskoven det bedste sted. Den lille fugl med den gule “krone” vejer kun fem gram og er således Danmarks mindste fugl. Hele tiden er den aktiv og synes aldrig at finde ro. Fuglekongen leder efter små insekter og små edderkopper mens dens lyse stemme “si si si” hele tiden høres for på den måde at holde kontakt med artsfæller. Tonelejet er så højt at mange mennesker med alderen desværre mister evnen til at høre den.

PINDSVIN SØGER LY FOR VINTEREN
En sen aften opdagede jeg i stalden et pindsvin. Det forunderlige kræ havde travlt med at æde sul på kroppen til at stå imod den lange vinter. Så den var gået i kattenes foderskål. Snart søger pindsvinet efter steder, hvor den kan sove vintersøvn. Den foretrækker kvasdynger og kompostbunker. Du kan lave en sovekasse til pindsvinet i et hjørne af haven. Hvis du dækker den med blade og evt. græstørv, vil sådan en kasse vække stor lykke. Under vintersøvnen slår pindsvinet energisparefunktionen til, og hjertet slår meget langsomt.

MULDVARPER SAMLER LEVENDE MADDEPOTER
Muldvarpen går ikke i dvale om vinteren, men lever nu næsten udelukkende af regnorme, da der ikke er meget andet at finde på denne tid af året. Muldvarpen er så snedig at den ligefrem laver et maddepot, hvis den finder flere regnorme, end den kan spise. Der er fundet depoter med flere hundrede regnorme, der var bidt i forreste led således at ormene kunne holde sig friske og i live, men ikke flygte.

2018-11-14T23:59:15+00:00Det lokker derude|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.