Når sundhed bliver en besættelse

/, Udvalgte B/Når sundhed bliver en besættelse

Når sundhed bliver en besættelse

Har du lavet personlige kostregler, som du har svært ved at afvige fra? Og fravælger du socialt samvær for at undgå usunde fødevarer? Hvis svaret er ja, kan det være tegn på, at sundhed fylder for meget i din hverdag.

TEKST: BIRGITTE BØGH NORMANN GADE

I det danske samfund er der stort fokus på sund kost, motion og forebyggelse af sygdomme. På de sociale medier bliver vi eksponeret for de nyeste kost- og fitnesstrends, og samtidig lancerer staten sundhedskam- pagner for at guide os til et sundere liv. Men for nogle bliver den sunde livsstil en besættelse, der hæmmer dem i at leve et normalt liv. Lidelsen, der kaldes ortoreksi, er endnu ikke en selvstændig diagnose, men opfattes som en ny spiseforstyrrelse.

Den er karakteriseret ved et tvangspræget fokus på at spise sundt og efter særlige regler, der ikke nødvendigvis er sunde. Det kan have negative konsekvenser for både helbred og livskvalitet.

“For nogen bliver den sunde livsstil en besættelse, der hæmmer dem i at leve et normalt liv”

”Jeg har aldrig sultet mig selv, for jeg var ikke bange for mad, men for usund mad. Målet var ikke at tabe mig, men at være sund og veltrænet. Det var en vigtig del af min identitet,” fortæller Mia på 28 år, der i fire år led af ortoreksi. I den periode handlede alt om sund kost og træning. ”Jeg mente ikke, at de officielle kostråd var sunde nok, så jeg lavede mine egne restriktive regler for, hvad og hvornår jeg skulle spise. Da det var værst, kunne jeg ikke spise mad tilberedt af andre, fordi jeg ville have fuld kontrol over ingredienser og tilberedning.”

Det kan Martin på 32 år nikke genkendende til. Han har også haft lidelsen inde på livet:

”Jeg ville for enhver pris undgå at spise noget usundt, så jeg medbragte altid min egen mad til sociale arrangementer eller kom efter maden. Med tiden blev listen med regler og forbudte fødevarer så lang, at jeg isolerede mig. Mine tanker kredsede konstant om sund kost og træning. Det fyldte det hele. Hvis jeg kom til at spise noget usundt, blev jeg fyldt med stærkt ubehag og skulle træne ekstra.”

Om skribenten

Birgitte Bøgh Normann Gade er projektleder i ViOSS Mia og Martin er eksempler for at gengive nogle af de personlige beretninger fra personer med ortoreksi, som ViOSS – Videnscenter om spise- forstyrrelser og selvskade – har været i kontakt med i forbindelse med en stor undersøgelse om lidelsen. Læs mere om ortoreksi og undersøgelsen på vioss.dk.

 

2019-02-14T16:01:36+00:00Spiseforstyrrelser, Udvalgte B|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.