Når man mister et barn

//Når man mister et barn

Når man mister et barn

Forældre, der mister et barn, mister samtidig fodfæste i livet. Det er en ny tidsregning, der begynder, når man pludselig står i den situation at have mistet et barn.

TEKST: GITTE PRAASTRUP, FORÆLDREFORENINGEN – VI HAR MISTET ET BARN

Mange sorgramte oplever, at det er svært at starte på arbejdet igen. Dels på grund af ens egen sorg, men også på grund af ens kollegers og lederes berørigsangst, overdrevne hensyntagen eller ignorering. Ofte kan det være en god ide at fortælle kollegerne om, hvordan dit barn døde og sætte ord på, hvordan du gerne vil have, at de behandler dig. Omvendt kan det også være en god ide, hvis arbejdspladsen inviterer en sorgterapeut til virksomheden, for at fortælle hvordan det er at miste et barn og hvordan de skal opføre sig. Nogle starter med arbejde allerede uger efter dødsfaldet.

Specielt fædre. Andre starter først efter mange måneder og måske aldrig. Arbejdspladsen og ens arbejde kan være et lille fristed, hvor man har mulighed for at holde den tyngende sorg lidt på afstand og skubbe tankerne og følelserne lidt væk. Dette er helt i orden for nogle. For andre er det derimod en uudholdelig tanke. Det vigtigste er at huske på, at sorg er personlig og der ikke er to ens måder at håndtere sorg på. ‘Forældreforeningen – Vi har mistet et barn’ blev oprettet i 1985 på initiativ af et forældrepar, som kort forinden selv havde mistet et barn.

Ved den sorg, der fulgte, oplevede de begge et stort behov for at dele sorgen med andre i en lignende situation. Et af foreningens vigtige formål er at hjælpe forældre, der mister et barn. Det gøres især ved at have selvhjælpsgrupper rundt om i landet. Gruppen ledes af en eller to af foreningens frivillige forældre. Det er forældre, der selv har mistet et barn og derfor kender til smerten. I en sådan gruppe er der en forståelse for hinanden og det er muligt at dele er- faringer og at tale om de mange svære følelser, der opstår, når man rammes af den ubærlige sorg, det er at miste et barn. Barnets alder har ingen betydning.

Barnet er altid forældrenes uanset alder. Ligeledes har dødsårsagen heller ingen betydning i foreningens sammenhæng. Arbejdet i Forældreforeningen er bygget op omkring frivillige og ulønnede kontaktforældre. Kontaktforældre er personer, der selv har mistet et barn og som har det fornødne overskud til at hjælpe nyramte forældre i sorg. Det at forældre i sorg oplever, at de ikke er de eneste i denne situation kan være med til, at man igen kan komme til at fungere nogenlunde normalt. Foreningen arbejder på et forslag om ‘sorgorlov til forældre der mister et barn’, da denne orlov vil have stor betydning for forældre i sorg. Forældre, der mister et barn, er ikke syge, men i sorg. Sorgen kræver tid og er et vilkår i en forandret verden, når man har mistet et barn.

Kilde: Jens Kofoed og mistetbarn.dk.

 

OM FORÆLDREFORENINGEN – VI HAR MISTET ET BARN

Foreningen har en åben side på Facebook samt hjemmesiden www.mistetbarn. dk. Foreningen står bl.a. bag arrangementer og foredrag samt dage med forskellige oplevelser. Kender du en, der har mistet et barn, eller står du selv midt i den svære sorg, så står foreningen til rådighed døgnet rundt.

 

2019-05-07T19:49:58+00:00Kræftens bekæmpelse|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.